Annonce
Erhverv

Alle vil bygge bæredygtigt, så nu er der rift om en særlig type mennesker

- Typisk har vi et opstartsmøde på byggepladsen, hvor vi gør entreprenørerne opmærksomme på, hvad de skal være opmærksomme på i byggeriet undervejs. Så en stor del af arbejdet bliver lagt i den indledende fase af projektet, siger Allan Hesselholt (th.), der her ses i dialog med Noel Shevlin, byggeleder hos udviklings- og entreprenørselskabet KPC. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Flere kontorer og ejendomme bliver i dag certificeret som bæredygtige. Det har skabt efterspørgsel efter flere bæredygtigheds-konsulenter, der kan certificere og dokumentere byggeprocessen.

Aarhus: Det mørkegrå råhus på byggepladsen i Agro Food Park i yderkanten af Aarhus får den grå himmel til at lyse op, da Erhverv+ kigger forbi en tirsdag i slutningen af september.

Det er planen, at den 8300 kvadratmeter store bygning, når den står færdig, skal tages i brug som kontorfællesskab. Men som den står nu; nærmest nøgen og strippet for en velplejet facade, er det tydeligt at se, at der stadig er et stykke vej til færdigt byggeri.

Et par murere arbejder hjemmevant på den nederste af murværket, hvor mørtlen endnu ikke er tør mellem de rødorange mursten. Men for seniorspecialist i bæredygtigt byggeri Allan Hesselholt er mørtlen ikke bare mørtel og murstenene ikke bare mursten.

Annonce

I tæt samarbejde med totalentreprenøren KPC følger Allan Hesselholt byggeprocessen så tæt, at han sammen med sit team kender til de mindste indholdsstoffer i alt fra fugemasse til beton.

For målet er, at kontorbyggeriet skal bæredygtigheds-certificeres. Og det kræver et indgående kendskab til alt fra miljøbelastning til sundhedsrisici til viden om arbejdsmiljøet på pladsen, forklarer Allan Hesselholt, der som teamleder for bæredygtighed i Byggeri Øst- og Sydjylland hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco sammen med sine kolleger har ansvar for 25 forskellige bæredygtige byggeprojekter alene i Østjylland.

- KPC er gode til at stå for ting som støjmålinger, støvmålinger og arbejdsmiljø selv. Men i andre projekter, som vi er inde over, vil entreprenørerne gerne have, at vi hjælper mere til, forklarer Allan Hesselholt, der ikke lægger skjul på, at der er tale om et stort arbejde.

- Det er virkeligt omfangsrigt. For der bliver brugt mange materialer i projektet. Men heldigvis har vi en god entreprenør i KPC, der er med til at sikre, at der er datablade på alle de materialer, vi kontrollerer, fortæller han.

Eksploderet efterspørgsel

Det er efterhånden 13 år siden, at den i dag 39-årige uddannede civilingeniør kom ud på arbejdsmarkedet. Dengang var bæredygtighed stort set ensbetydende med bevidsthed om energiforbrug i branchen. Og for Allan Hesselholt var det da også netop de opgaver, der i den spæde start fyldte mest i hans første job som ingeniør hos Cowi.

Men da Cowi i 2013 vandt udbud på at bygge to ud af fire nye sundhedshuse for Region Nordjylland, der havde sat det som et krav, at byggeriet skulle certificeres som bæredygtigt, krævede det, at Allan Hesselholt, der sad som ansvarlig for bæredygtighed på projekterne, tog sig en uddannelse til en såkaldt DGNB-konsulent.

Uddannelsen satte ham ind i principperne bag DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, red.), der er den certificeringsordning i bæredygtighed, som byggebranchen i 2010 valgte som standard i den danske byggesektor blandt flere mulige miljø- og bæredygtigheds-certificeringsordninger. Og med uddannelsen i hånden var Allan Hesselholt godt i gang med de første skridt på vejen mod flere opgaver med bæredygtigt byggeri.

- I starten fyldte bæredygtigt byggeri nok omkring 10 procent af mit arbejde. Men da vi startede med DGNB-certificeringen, begyndte det at fylde mere og mere. Og de seneste fem-seks år har det fyldt 100 procent af min arbejdstid, fortæller Allan Hesselholt.

Han har gennem de senere år oplevet opgaveportefølje hos både Cowi og siden Sweco vokse væsentligt, når det kommer til bæredygtigt byggeri.

- De første par år havde Sweco måske et til to projekter om året. I år har vi 80 projekter på landsplan, hvoraf 25 alene er i Østjylland. Så der er ingen tvivl om, at efterspørgslen inden for de seneste to til tre år er eksploderet, siger Allan Hesselholt, der giver den politiske bevågenhed på klima og bæredygtighed i samfundet en stor del af æren for udviklingen.

Folk vælger i stigende grad at flytte ind i byggerier, der er bæredygtigt certificeret. Så de bygherrer, der udvælger projekterne, ser jo også efter det. For hvis de ved, at det er lettere at leje bygningerne ud, så giver det jo også bedre økonomisk mening for dem.

Allan Hesselholt, seniorspecialist i bæredygtigt byggeri.

- Folk vælger i stigende grad at flytte ind i byggerier, der er bæredygtigt certificeret. Så de bygherrer, der udvælger projekterne, ser jo også efter det. For hvis de ved, at det er lettere at leje bygningerne ud, så giver det jo også bedre økonomisk mening for dem, forklarer han.

Men også non-profitmedlemsorganisationen Green Building Council Denmark, der siden 2010 har arbejdet for at udbrede bæredygtigheds-certificeringen i byggebranchen, og som siden 2012 har uddannet primært danske ingeniører, men også arkitekter og bygningskonstruktører som DGNB-konsulenter og auditorer, har ifølge teamlederen spillet en væsentlig rolle i udviklingen.

- Det arbejde, de har gjort med at promovere ordningen og gøre den tilgængelig for branchen, betyder rigtigt meget, mener han.

Annonce

Et godt incitament

Hos Green Building Council Denmark tager de da også gerne del i æren for den stigende efterspørgsel på bæredygtigt byggeri, som de i særligt de sidste to år har mærket til.

Medlemsorganisationen har til dato uddannet 1227 DGNB-konsulenter, hvoraf 95 har taget en overbygning som auditorer. De er i dag oppe på 524 medlemsvirksomheder, der tæller både bygherrer, investorer, rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og materialeproducenter. Og inden udgangen af 2022 er det forventningen, at Green Building Council Denmark vil runde de første 200 DGNB-certificerede byggerier.

- På tværs af byggeriet er interessen for bæredygtigt byggeri på få år gået fra at være drevet af ildsjæle til at være en integreret del af forretningsstrategien hos en meget lang række af de store virksomheder, siger Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council.

Hun oplever i øjeblikket en stigende interesse blandt bygherrer og investorer på at få bæredygtigheds-certificeret nye byggerier. En udvikling, der også afspejler sig i, at et stigende antal af ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører i øjeblikket søger efteruddannelse som DGNB-konsulenter og auditorer hos Green Building Council Denmark.

For der er efterspørgsel på folk i byggebranchen med forstand på bæredygtigt byggeri. En efterspørgsel, der ikke ser ud til at blive mindre, efter regeringen 5. marts i år gjorde det til et krav, at alle nybyggerier fra 1. januar 2023 skal gennemgå en livscyklusvurdering, der ser på både klima- og miljøpåvirkning af byggeriet, og som allerede på nuværende tidspunkt indgår som en del af DGNB-certificeringen.

- Det kommende krav om livscyklus-vurdering er et godt eksempel på, at DGNB også virker som et incitament, der smitter af på hele branchen. Så udover de certificerede byggerier er DGNB-systemet med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen, siger Mette Qvist.

Annonce

En stor udfordring

Efterspørgslen på uddannede DGNB-konsulenter og auditorer mærker også Allan Hesselholt i sit job som teamleder hos Sweco. Her har de haft særligt svært ved at finde frem til uddannede auditorer, der ikke bare kender til DGNB-certificeringsordningen, men som også er i stand til at dokumentere og godkende byggerierne på lige fod med Allan Hesselholt.

- I Sweco har vi alene i år ansat 14 nye medarbejdere til at arbejde med bæredygtigt byggeri, hvoraf seks sidder i Jylland og resten i Ørestaden. Så det er ret pænt. Men hvis vi ser på erfaringen, er det straks sværere at finde nogle ingeniører, der passer profilen. For hvis man skal uddanne sig til auditor, så kræver det, at man har mindst seks års relevant erfaring og uddannelsen som DGNB-konsulent, og dem er der stor efterspørgsel på, siger Allan Hesselholt.

- Der er stort set ikke den virksomhed, der ikke søger efter én i øjeblikket, tilføjer han.

Spørger man Harpa Birgisdottir, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og en af landets førende forskere i bæredygtigt byggeri, er der da også brug for endnu mere fokus på bæredygtighed i uddannelsessystemet.

- Vi har en stor presserende klimaudfordring, der skal løses her og nu. Derfor vil jeg mene, at alle nyuddannede ingeniører og arkitekter som minimum bør have kendskab til, hvordan deres valg og designparametre påvirker bygningers klimabelastning. Derudover bør de også kende til bygningers bæredygtighed i det hele taget, og her er DGNB et godt redskab. For når man står med så stort et ansvar indenfor byggeriet, som de gør, er det vigtigt, siger hun.

Fire facts om bæredygtighedscertifikatet DGNB

  • DGNB er en certificeringsordning indenfor bæredygtigt byggeri.
  • I foråret 2012 blev den første danske version af DGNB-certificering lanceret af non profitmedlemsorganisationen Green Building Council Denmark. 
  • Ordningen er oprindelig udviklet i Tyskland, Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, deraf DGNB, men er herhjemme i dag videreudviklet til at afspejle de love, regler og vilkår, der gør sig gældende i den danske byggebranche.
  • I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.


Annonce
Byudvikling For abonnenter

Lokale politikere om forslag om svævebane og rullende fortov på Aarhus Ø: Fint med forskellige input, men ...

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF svarer på billetkritik: Det var rigtigt at sælge flere billetter end pladser

AGF For abonnenter

Bagkanten: Vi bliver nødt til at tale lidt om Frederik Brandhof

Debat

Jeg har fået en fiks idé: Send stadion ud til motorvejen - med mindre Salling og Lind nedlægger veto

Aarhus

Gratis hvidvin, hummersuppe og torsk: Århusiansk fiskehandler begraver Østersøtorsken

Erhverv

Aarhus er trækplaster for udenlandske IT-specialister: Ramon har taget turen fra Brasilien

Navne For abonnenter

Folketingspolitiker Camilla Fabricius fylder 50: - Magten, jeg har fået til del af århusianerne, er til låns. Den er vitterligt ikke min

Erhverv

Pharma-Techs svære valg: - Vi kunne have tjent kassen!

AGF

Peter er sæsonkortholder i AGF - men blev afvist i døren, da gratister havde fyldt stadion op

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Aarhus

- Når kommunen privatiserer en vej, får borgerne både en ekstra udgift og et dilemma, der ødelægger stemningen på vejen

Byudvikling For abonnenter

Video: Kom med indenfor i de dyreste lejligheder med panoramaudsigt i Nicolinehus på Aarhus Ø

Debat

Der findes ingen god løsning for enden af Stadion Allé: AGF må rykke ud af Kongelunden

Annonce