Annonce
Kultur

Flere børn og unge skal finde glæden ved at læse: Aarhus får egen børnelitteraturfestival

Hay Festival Aarhus 2017 blev åbnet af Kronprinsesse Mary. Det er den festival, som Bünyamin Simsek og Rabih Azad-Ahmad når Aarhus næste år får sin egen børnelitteraturfestival. Foto: Kim Haugaard

Det er netop blevet besluttet, at Aarhus næste år får en børnelitteraturfestival, der skal give endnu flere børn og unge lyst til at læse. De to rådmænd Rabih Azad-Ahmad (R) og Bünyamin Simsek (V), er gået sammen om festivalen, der skal bygge videre på erfaringerne fra den netop afsluttede Hay Festival.

AARHUS: Byen får nu sin egen internationale festival for børnelitteratur. De to rådmænd Bünyamin Simsek (V) og Rabih Azad-Ahmad (R) er gået sammen om litteraturfestivalen, der skal bygge videre på den netop afsluttede Hay Festival.

Den netop afholdte Hay Festival løb af stablen på Dokk1 og danske og internationale forfattere og tegnere samledes for at hylde læsningen og for at lære børn og unge, hvor vigtigt det er at læse.

Formålet med den nye festival skal være at give endnu flere børn og unge lyst til og glæde ved at læse.

Festivalen skydes efter planerne i gang i efteråret 2018, og det er meningen, at den skal vende tilbage hvert andet år.

- En festival er en festlig ramme, der på en anderledes måde giver lyst til at læse og lære. Det sker, når forældre læser højt for deres børn, tager dem med på biblioteket eller andre steder, hvor litteraturen bliver en del af hyggeligt samvær. Det giver en glæde ved at læse, som varer ved hele livet og giver et godt afsæt for at klare sig godt i skolen og på jobbet, siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.

Annonce

Børnene skal på banen

Festivalen vil få besøg af forfattere fra Danmark, Norden og resten af verden. Men de to rådmænd understreger, at det først og fremmest er børnene selv, der skal på banen. De skal nemlig skrive deres egne historier og fortælle dem videre til andre børn.

Bünyamin Simsek og Rabih Azad-Ahmad er tidligere kommet med et forslag om, at Aarhus bør gå forrest for at sikre, at der bliver lavet national strategi til at fremme læsningen for børn og unge. Det er et arbejde, der sker i tæt samarbejde mellem blandt andet kommunens folkeskoler og biblioteker. Med den nye litteraturfestival, vil de nu styrke og udvide det samarbejde.

- Vi vil med festivalen give endnu flere børn lyst til at læse. Det er en vigtig forudsætning for at kunne klare sig godt i fremtiden, siger rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce