Annonce
Indland

Flere danskere går til politiet for at anmelde trusler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mens flere anmelder trusler, er sandsynligheden for, at det fører til bøde eller fængselsdom, blevet mindre.

Sager om trusler fylder mere og mere i politiets journaler.

I løbet af de sidste 20 år er det årlige antal anmeldelser på området således mere end fordoblet. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år modtog politiet 5313 anmeldelser om trusler. Går man ti år tilbage - til 2008 - fik politiet 3399 anmeldelser. Og for 20 år siden - i 1998 - blev der registreret 2493 sager om trusler hos politiet.

Ser man på udviklingen det seneste år, steg antallet af anmeldelser om trusler fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 med godt 250.

Den tydelige stigning i anmeldelser om trusler har ikke medført en tilsvarende stigning i antallet af domme.

Ifølge Danmarks Statistik førte sager om trusler sidste år til 526 betingede eller ubetingede fængselsdomme samt 25 bøder. Dermed endte hver tiende anmeldelse med en bøde- eller fængselsstraf.

Tilbage i 1998 udløste trusler en frihedsstraf i 383 sager, mens domstolene 98 gange idømte en bøde. Det betyder, at hver femte anmeldelse dengang udmundede i bøde- eller fængselsstraf til den tiltalte.

Strafferammen i sager om trusler går fra bøde til to års fængsel.

Ifølge Katrine Amalie Keller, der er videnskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd, kan stigningen i antallet af anmeldelser om trusler skyldes flere forhold.

Dels kan personer, der har været udsat for trusler, være mere tilbøjelige til at gå til politiet med deres oplevelser sammenlignet med tidligere.

- Hvis man ser på andre former for kriminalitet - for eksempel sager om voldtægt – ser vi et stigende antal anmeldelser.

- Der er dog altid et stort mørketal, som kan gøre det svært at sige, præcist hvor mange ofre der er, og det er derfor svært at sige, hvor mange ofre der anmelder forbrydelsen, siger Katrine Amalie Keller.

Dertil kommer, at politiet i 2015 ændrede sin praksis i forbindelse med registrering af sager, fremhæver Katrine Amalie Keller.

Ændringen betød, at politiet begyndte at registrere sager, som tidligere var blevet omtalt som "undersøgelsesnumre", og som ikke førte til en sigtelse.

- Endelig kan det jo være, at der faktisk er flere, der udsættes for trusler, siger Katrine Amalie Keller.

Hun henviser herefter til en anden kategori inden for kriminalitet, hvor der også er registreret en stigning i antallet af anmeldelser:

- Men hvis man ser på vold - og ikke trusler om vold – viser den årlige offerundersøgelse, at der ikke er flere, der bliver udsat for vold.

Der er ifølge straffeloven tale om en trussel, hvis en person truer med at "foretage en strafbar handling" og gør det på en måde, som er egnet til "hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce