Annonce
Indland

Flere danskere overlever kræft og hjertesygdomme

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser ny rapport.

Flere danskere end nogensinde før overlever kræft og hjertesygdomme.

Det fremgår af en ny statusrapport for sundhedsvæsenet fra Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL.

I dag lever 63 procent af de danskere, der får kræft, stadig fem år efter. Det er en forbedring på 11 procentpoint sammenlignet med for 15 år siden, hvor 52 procent levede fem år efter.

Også flere overlever en hjertesygdom. Hvor der i 2013 døde 136 borgere per 100.000 borgere, er tallet faldet til 121,5 dødsfald.

Hos Danske Regioner, der driver sundhedsvæsenet, er formand Stephanie Lose (V) positiv over for udviklingen.

- Jeg er jo rigtig glad for, at det går frem på 16 ud af 35 målepunkter i sundhedsvæsenet, især når det handler om kræft og hjertesygdomme, siger hun.

- Jeg synes altid, man kan blive bedre, så selv om det går godt, så må vi ikke hvile på laurbærrene.

Af de resterende målepunkter i rapporten, der er en årlig temperaturmåling på tilstanden i det danske sundhedsvæsen, er 14 punkter uændret, mens fem går tilbage.

Et område, som Stephanie Lose peger på, skal forbedres, er psykiatrien. Her afventer Danske Regioner den såkaldte 10-års plan for psykiatrien fra regeringen.

- Noget af det, der presser psykiatrien, er, at der kommer rigtig mange nye patienter ind ad døren, der betyder, at vi har svært ved at følge med, siger Stephanie Lose.

Derudover er Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL enige om, at ulighed er en af de største udfordringer for danskernes sundhed.

- Vi skal have mere fokus på uligheden, sådan så det er alle danskere, der får glæde af forbedringerne, siger Stephanie Lose.

Særligt er der et område, som kan forbedre uligheden, mener formanden.

- Hvis jeg skulle komme med en opfordring til regeringen, så er det at sætte prisen op på cigaretter.

- Danske Regioner har tidligere spillet ud med et forslag på 80 kroner for en pakke cigaretter. Men jeg kan se, at der er flertal på 60 kroner, og det er da et passende sted at starte, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce