Annonce
Indland

Flere elever kommer i specialtilbud trods mål om inklusion

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Stik mod målsætningen om inklusion er andelen af elever, der sendes i specialtilbud, steget de seneste tre år.

Landet over bliver flere og flere elever taget ud af deres klasser for i stedet at komme i et specialtilbud.

De sendes enten i en specialklasse på en almindelig folkeskole eller på en decideret specialskole.

Det skriver Politiken lørdag.

I de seneste tre skoleår til er der sket en stigning fra 26.994 til 29.440 elever, der kommer i specialtilbud.

Det er en stigning fra knap 4,8 procent til godt 5,3 procent. Stigningen i andelen af elever, der kommer i specialtilbud, er størst i indskolingen.

Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed.

- Jeg vil håbe, at tallene er svaret på, at vi gør det rigtige for børnene – altså, at der er sket en stigning, fordi der er psykologer rundt om på skolerne, der har sagt, at det var det bedste, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Københavns Kommune oplever tendensen. Her er antallet af børn i specialundervisningstilbud steget med 505 fra 2017 til 2019.

Det giver et hul i kassen på 135,5 millioner kroner, som børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) håber at kunne finde under de kommende budgetforhandlinger.

- Jeg taler ikke med en eneste borgmester i landet, der ikke ser det her. Det er en bekymrende udvikling, siger han og tilføjer:

- Der sker noget med vores børn i de her år, eller også er der noget, vi ikke gør rigtigt, i forhold til at flere og flere har brug for noget andet end det, vi kan levere i den almene undervisning.

Der har siden 2010 været politisk fokus på at så mange elever som muligt forbliver i normalundervisningen.

Derfor kalder Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor i specialpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, stigningen "ret signifikant" og en "bemærkelsesværdig bevægelse".

- Retningen går imod vores intentioner og den politik, der har været på området i lang tid, siger hun.

I en inklusionsaftale mellem KL og den S-ledede regering i 2012 var målet at skabe en folkeskole, hvor 96 procent af alle elever indgår i den almindelige folkeskole.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce