Annonce
Østjylland

Flere følger sejler-drømmen: God sæson i lokale lystbådehavne

Kasserer Poul Erik Kristoffersen og formand Henrik Nygård fra Mariager Sejlklub kan godt klappe i hænderne. Mariager Lystbådehavn har haft flere gæstesejlere i år, end de havde på sidste års drømmesommer. Foto: Annelene Petersen

Mariager: Drømmen om det frie liv, om at være et med naturen og om at klare sig selv. Det er noget af det, som i disse år giver en svag stigning i medlemstallet i de fleste sejlklubber.

- Sejlerlivet er en vigtig modpol til samfundet, hvor alting går stærkt. Det giver en enorm ro, et nærvær og en glæde at bevæge sig rundt på vandet. Man får skuldrene ned, forklarer Jesper Højenvang, som er direktør i Foreningen af Danske Lystbådehavne.

Den tiltrækning har de også mærket i de lokale havne, som for langt de flestes vedkommende har haft en god sæson i år. Også selvom målestokken for sidste års eventyrlige sommer kan gøre det lidt svært at slå rekorder i år.

Men i Mariager Lystbådehavn har de alligevel gjort det. Her har der været en vækst på 22 procent fra 700 til 860 sejlere og autocampere. Når de kan overgå sidste års tal, er der flere faktorer på spil ifølge kasserer Poul Erik Kristoffersen.

- Lige så snart, det blæser, er det meget naturligt, at man trækker ind i fjordene, forklarer han, og nævner også, at en knap så perfekt sommer gør det endnu mere attraktivt, når havnen ligger meget tæt på byen som i Mariager.

Jesper Højenvang bekræfter, at vejret har en stor indflydelse på, hvor lystsejlerne ender.

- Jo mere stille vejr, jo flere sejler ud til øerne, forklarer han.

Annonce

De lokale havnes gæstesejlere

De lokale havne har haft alt mellem et godt og et fremragende år, når det kommer til gæstesejlere. Gæstesejlere er besøgende både fra enten Danmark eller udlandet og de tælles per overnatning.

Få tallene her for et udvalg af både store og små havne i Randers Fjord, Kattegat og Mariager Fjord.

Danske sejlere besøgte lokale fjordhavne

Det er især danske sejlere, som får statistikkerne til at se pæne ud i Østjylland. For antallet af dem er gået frem fra 2017, som er et mere reelt år at sammenligne udviklingen med. Der er stadig mange udenlandske sejlere. Men det blæsende vejr har ifølge Jesper Højenvang nok betydet, at en større mængde af dem er forblevet i det fynske øhav.

På trods af blæst og lidt mere gennemsnitligt sommervejr, har Bønnerup Lystbådehavn på Norddjurs også haft en rigtig god sæson, hvor de i hvert fald når op på de fine resultater fra sidste år. Ca 4000 sejlere er igennem den havn per sæson. Det giver travlhed med 60-70 nye både per dag.

- Jeg tror, at sidste års forrygende sommer også har givet lidt boost til det i år, siger havnemester ved Bønnerup Lystbådehaven, Niels Erik Nørgaard.

Også den lidt mindre lystbådehavn ved Randers Sejlklub har haft fremgang fra sidste år. Til formand Ivan Mortensens glæde drejer den vækst sig især om børnefamilier, som måske primært har haft Randers Regnskov i tankerne med deres besøg.

At der kommer flere børnefamilier til, er en udvikling, som Jesper Højenvang genkender. Han tror også, at de nye familier har et vist ansvar for stigningen i gæstesejlere i nogle områder.

- Når en ny bådejer overtager en bådplads, så skal de virkelig ud og opleve noget. De tager af sted en hel masse weekender, forklarer han.

Ro og læ og landkending i fjordene

På landsplan har antallet af gæstesejlere været stigende i forhold til 2017, men faldende i forhold til 2018. Jesper Højenvang har et bud på, hvorfor det ikke i samme grad gør sig gældende i de lokale fjordhavne.

- På fjordene kan du se land, uanset hvor du sejler. Skove, marker, skrænter kommer helt tæt på. Du kan finde en ankerplads og drikke en kop kaffe med udsigt til en skov og være den eneste båd i miles omkreds. Det er helt unikt. Samtidig er der ro og læ, hvis det blæser lidt, forklarer han.

Direktør i Dansk Sejlunion, Christian Lerche, genkender den positive medlemsudvikling. De oplever den blandt andet på deres sejlerskoler, hvor næsten halvdelen i øjeblikket har ventelister.

- Der var en periode med nedgang efter finanskrisen. Men nu er der en velstand, som gør, at folk har overskud til at købe båd, fortæller han.

Det samlede antal gæstesejlere i Østjyllands havne

De østjyske havne har især haft besøg af mange danske gæstesejlere. Direktør for Foreningen af Danske Lystbådehavne, Jesper Højenvang, mener, at den lidt blæsende sommer måske har holdt tyskerne nede i det fynske øhav. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce