Annonce
Indland

Flere faglærte får en videregående uddannelse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stadig flere faglærte finder vej til de videregående uddannelser, viser analyse.

Flere tager vejen fra en erhvervsuddannelse videre til en universitetsuddannelse.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ifølge Politiken.

I alt er det omkring hver femte, der efter en erhvervsuddannelse til eksempelvis murer, tømrer eller kok, som bagefter griber bøgerne og begynder på en videregående uddannelse såsom en universitets- eller professionsuddannelse.

Analysen er lavet således, at AE har kigget på de to årgange, der blev færdig med deres erhvervsuddannelse i henholdsvis 2006 og 2011.

Derefter har AE kigget på, hvor stor en andel af årgangene, der fem år senere er gået i gang med en videregående uddannelse.

I den seneste årgang var hver fjerde begyndt på en videregående uddannelse i 2016.

Analysens resultat overrasker Dansk Metal, der har opfordret AE til at lave den. Det fortæller Kasper Palm, der er forbundssekretær i fagforeningens uddannelsesafdeling.

- Det er en positiv udvikling, for der har været en myte om, at en erhvervsuddannelse var en stopklods forstået på den måde, at du så skulle lave det resten af dit liv.

- Analysen viser, at der er rig mulighed for rigtig meget andet som faglært, siger Kasper Palm til Ritzau.

Når der natten mellem torsdag og fredag kommer svar på, hvem der i år er kommet ind på de videregående uddannelser, kan det derfor få relevans for flere end tidligere, mener Kasper Palm.

- Det skal ikke være et mål i sig selv at læse videre. De fleste tager en erhvervsuddannelse for at kunne arbejde med den.

- Men det er vigtigt at synliggøre, at du kan læse videre, og at du ikke behøver at tage en gymnasial uddannelse for at have den mulighed, siger Kasper Palm.

Han mener, at myten har hæmmet tilslutningen til erhvervsskolerne, og han tror på, at flere unge vil søge mod de praktiske uddannelser, hvis de bliver klar over, at der er mulighed for at læse videre senere i livet.

- Det er vigtigt, at studievejlederne ude på skolerne er med til at udbrede det, siger Kasper Palm.

/ritzau/

Annonce
Læs Politikens historie her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce