Annonce
Erhverv

Flere forbrugere og virksomheder fik ny bil i juli

Silas Stein/Ritzau Scanpix
Antallet af nyregistrerede biler steg med omkring 4,4 procent i juli, da der blev indregistreret 18.300 biler.

Der blev indregistreret flere nye biler i juli, hvor både de private forbrugere og virksomheder skiftede køretøj.

Samlet lød tallet på 18.300 i juli, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er en stigning på 4,4 procent fra måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen dækker over, at de private forbrugere indregistrerede 3,3 procent flere biler end måneden før, mens det for virksomheder lød på 6,0 procent.

Hos Dansk Industri hæfter direktør Thomas Møller Sørensen, der er direktør for interesseorganisationens afdeling for bilbranchen, sig ved, at der kommer flere grønne biler på vejene.

I juli blev der indregistreret 541 el- eller hybridbiler, hvilket er en stigning på knap en tredjedel over det seneste år. Salget af grønne biler udgør fortsat et stort mindretal af det samlede bilsalg.

De fem bilmærker Tesla, Hyundai, Nissan, BMW og Audi, stod for ni ud af ti af de nye elbiler i juli.

- Der er sket et gearskift i markedet. Kunderne må nu stå i kø for at købe en elbil, fordi fabrikkerne ikke kan nå at producere det antal, som forhandlerne kan sælge, siger Thomas Møller Sørensen.

- Udbuddet af elbiler er begrænset. Groft sagt svinder valgmulighederne ind fra omkring 1000 modeller til cirka 30, hvis man ønsker at købe en elbil. Det vil ændre sig markant i fremtiden, siger Thomas Møller Sørensen i en skriftlig kommentar.

De seneste 12 måneder er der blev indregistreret 220.175 biler. De private forbrugere står for de 129.837, mens virksomheder har de resterende 90.338.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce