Annonce
Indland

Flere frygter misbrug af personlige data på nettet

Flere og flere af danskernes indkøb kommer i pakker handlet på nettet. Men der er en stigende nervøsitet over, hvad der sker med vores personlige oplysninger, viser ny undersøgelse.

Hvad bruger internet-butikkerne vores oplysninger til? Danskernes mistro vokser.

Vi er blevet mere utrygge ved, om vores personlige oplysninger bliver misbrugt eller spredt på internettet. To ud af tre nordiske forbrugere tror, at netvirksomheder deler vores personlige oplysninger med andre virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Den peger på, at danskerne er de mest skeptiske netforbrugere i de nordiske lande:

- Danskerne er de mest kritiske blandt de generelt kritiske nordiske forbrugere. Den store mistro skyldes, at vi er i tvivl om, hvorvidt virksomhederne anvender vores data mod vores vilje, eller om data rent faktisk bliver håndteret sikkert. Men det skyldes også helt naturlig skepsis omkring at dele data digitalt uden om kontrollerede, sikre adgange som for eksempel NemID, siger Frederik Behnk, der er leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

En af hurdlerne på nettet er, at man skal godkende nogle betingelser, inden man kan gennemføre sin handel. Det er de færreste, der rent faktisk orker at pløje sig igennem alle ordene, inden de trykker godkend. Men hver fjerde dansker læser i større eller mindre grad betingelserne, inden de godkender. Det gør kun 13 procent af nordmændene.

Annonce

Undersøgelsen

79 procent af danskerne tror, at webvirksomheder bruger de personlige data, man opgiver.

73 procent er bekymret for, at virksomhederne deler personlige data med andre virksomheder.

25 procent af danskerne trykker "køb" uden at have læste betingelserne først (11 procent læser altid og 14 procent næsten altid).

Tallene er fra Deloittes undersøgelse af den mobile forbrugers digitale adfærd i de nordiske lande.

Stoler på de danske

De nye strammere persondatareger fra EU har gjort os mere opmærksomme på, hvordan virksomheder håndterer vores data online, mener Deloitte. Men også andre store sager i medierne er med til at gøre os mere vagtsomme, mener Frederik Behnk.

- De mange historier om misbrug af data i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og massetyveri af data fra sociale medier og spiludbydere puster til vores skepsis og mistillid. Virksomhederne er nødt til at genvinde tilliden, hvis de vil have flere forbrugere ind på deres online platforme. Som vores undersøgelse viser, er der allerede en betydelig del af forbrugerne, som køber varer online. Men andelen af digitale forbrugere kan stige meget hurtigere, hvis virksomhederne formår at øge tilliden, vurderer lederen af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.

Danskerne er også forsigtige med at handle med udenlandske webbutikker, hvis man skal tro en anden ny undersøgelse. 62 procent af os foretrækker at handle online på danske hjemmesider, viser undersøgelsen fra Business Danmark, der er en fagforening og a-kasse for ansatte inden for salg og marketing. Undersøgelsen er foretaget af Epinions Danmarkspanel og viser også, at et stort flertal køber dansk, fordi de har mere tillid til danske hjemmesider, eller fordi de hellere vil støtte en dansk virksomhed. Det er derimod kun ganske få (9 procent) der vælger dansk på grund af bedre service, og her mener formanden for Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen, der er noget at hente for danske netvirksomheder og kalder det et uforløst potentiale.

Amazon på vej

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) genkender billedet og mener, at vagtsomme danske kunder er en fordel for de 900 danske netbutikker i FDIH:

- Det er godt, at mange er på mærkerne, for der er mange udenlandske fupbutikker, siger FDIH's direktør, Niels Ralund, men understreger, at der også er mange troværdige og dygtige udenlandske virksomheder.

- Vores køb i udenlandske webshops er faktisk det hurtigst voksende marked. Det er jo sådan, at har man haft en god købsoplevelse, så fortsætter man med at være kunde der, siger Niels Ralund.

Den helt store udfordring for de danske webbutikker kommer, når giganten Amazon slår sig ned i Danmark, som den amerikanske virksomhed allerede har gjort i europæiske lande som Tyskland, Italien, Frankrig og England. Her har Amazon på kort tid overtaget op mod halvdelen af webhandlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce