Annonce
Blog

Flere gode bøger, tak!

Hvis man rider en tur på den kyniske hest, kan man se, at der er blevet skrevet masser af gode bøger, som vi alligevel aldrig kan nå at læse, om vi så blev 1000 år gamle.

”Mekano Max” er en ganske forrygende børnebog. Det er en stærk fortælling med sjove rim og fantastiske tegninger, og den har alt det, der skaber en god børnebog. Det er sådan en, som forældrene kan nyde sammen med ungerne, og som er spækket med sjove detaljer, som faderen her i huset kan grine af. Igen og igen. Sidste år fik ”Mekano Max” en efterfølger med ”Mekano Max og tidsmaskinen”. Der er mere af samme opfindsomhed, flere lækre tegninger og et herligt univers, og også den har vi her i Skødstrup læst igen og igen, og de to bøger er blevet vigtige i vores putteritualer.

Derfor besluttede jeg mig for at skrive til bogens forfatter for at høre, om der ikke snart kommer en treer i serien om Max. Men der kom et nedslående svar tilbage, for på grund af dårligt salg ville forlaget ikke udgive flere. Ok, det forstår jeg sådan set godt, for økonomien i en virksomhed skal jo hænge sammen. Det, som jeg ikke forstår, og som faktisk gør mig en smule trist, er, at der ikke er plads til ”Mekano Max” på det danske bogmarked. De bøger har mere kvalitet, både hvad angår sprog og illustrationer, end en stor del af det, der udgives og står på hylderne i stedet for.

Hvis vi lige zoomer længere ud, får vi øje på, at det er en tendens, som desværre bliver mere og mere tydelig. Der er aldrig blevet udgivet mere, end der gør lige nu, og på det åbne marked satser forlagene på de udgivelser, de ser som det sikre, imens biblioteker eksempelvis køber færre bøger end førhen. Og så bliver forlag og forfattere pressede.

Jeg mener bestemt ikke, at biblioteket er sat i verden for at holde gang i forfatterskaber, og jeg mener heller ikke, at alle bøger skal købes af alle. For der bliver også udgivet utroligt mange dårlige bøger i disse år, og det er med til at mudre markedet. De gode bøger risikerer at drukner. I hvert fald de gode bøger, som ikke har et stort forlag eller et stort navn stående på ryggen.

Hvis man rider en tur på den kyniske hest, kan man se, at der er blevet skrevet masser af gode bøger, som vi alligevel aldrig kan nå at læse, om vi så blev 1000 år gamle. Vi kan også se fra hesten, at vi jo bare kan få de store, udenlandske sællerter oversat til dansk. Det var da nemt! Så har vi overhovedet brug for nye bøger skrevet af danske forfattere? Skal vi overhovedet støtte en branche, som ikke kan klare sig selv? Og er det så ikke bare en utopi for de fleste, og en virkelighed for de ganske få, at man kan leve af at skrive bøger på dansk?

Hvis I spørger mig, vil vi miste meget, hvis vi ikke har en scene af danske forfattere, som tæller andre spillere end de store mainstreamforfattere. Der skal være plads til de mindre kendte, til dem, der kan udfordre sproget og genrerne. Jeg kan nævne mange forfattere, som ikke sælger særlig meget, men skriver væsentligt bedre bøger end mange af dem, der ryger over disken i store antal. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Man bliver kun en storsælgende forfatter, hvis man lander i den perfekte storm af evner og at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Det er ikke ment som en kritik af de forfattere, der kommer bredt ud. Jeg er ikke ude efter nogen, og jeg har stor respekt for dem og deres værker. Vi må bare ikke få et landskab af bøger, hvor det udelukkende er salgstal, der dikterer, hvad der skrives. Der skal også være plads til de forfattere, der vil noget andet, uden at det nødvendigvis er niche.

Vi er ude i et stort paradigmeskift, helt derude, hvor der snart heller ikke er plads til de forfattere, som bare sælger nogenlunde. Helt derude, hvor nicheforfatterne ikke længere er de eneste, der skal have fuldtidsjobs ved siden af skrivegerningen. Dét er er det nye. Og i min optik kræver det ingen større udregninger at se, hvordan det bliver synligt på boghylderne, hvor kun de største står linet up, fordi de andre har travlt med at få brød på bordet.

Jeg har ikke løsningen på problemet. Men jeg vil da opfordre til, at vi hver især støtter det, vi godt kan lide. At man eksempelvis dropper Netflix i et par måneder og bruger pengene på et par bøger. Og at man opsøger værker, som ikke bare er dem, der bliver sat frem på hylderne i Bilka og Føtex.

Det danske sprog, det danske bogmarked og den danske litteraturtradition har brug for mange flere originale udgivelser som “Mekano Max”. Vi har brug for at have nogle dygtige forfattere, der kan rejse rundt til skoler og messer og skabe forbindelser, dem, der kan fortælle ungdommen om at skrive og om at være forfatter, og hvorfor det er vigtigt. Hele det store læse-økosystem har brug for et bedre og bredere udvalg, og det fortjener de kommende generationer. Vi skal værne om variationen.

Annonce
Jacob Holm Krogsøe er klummeskribent. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce