Annonce
Udland

De første ofre for moskéangreb i New Zealand er begravet

Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Hundredvis af mennesker stimlede sammen, da de første ofre for angreb i Christchurch onsdag blev begravet.

Flere af ofrene for fredagens angreb mod to moskéer i New Zealand er natten til onsdag dansk tid blevet begravet.

Hundredvis af mennesker var samlet ved en muslimsk gravplads, da de to første begravelser gik i gang.

Salwa Mustafa kom til New Zealand med sin familie for et halvt år siden. Inden da havde familien boet seks år i en flygtningelejr i Jordan efter at være flygtet fra krigen i Syrien.

Onsdag var hun med til at begrave sin mand, 44-årige Khalid Mustafa, og parrets 15-årige søn, Hamza Mustafa, der blev dræbt i de blodige angreb i Christchurch fredag.

- Vi fik at vide, at New Zealand ville være det sikreste land i verden. Det mest fantastiske sted i verden (...) Men det var det ikke, siger Salwa Mustafa i forbindelse med begravelserne.

I alt 50 mennesker blev dræbt fredag. Lige så mange er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet.

Familierne til de dræbte har ventet utålmodigt på at kunne begrave deres kære. Ifølge islamisk tro skal et lig renses og begraves hurtigst muligt, efter at døden har indtruffet.

Politikommissær i New Zealand Mike Bush oplyser onsdag, at politiet på nuværende tidspunkt formelt har frigivet 21 af de 50 lig.

Den formodede gerningsmand er australske Brenton Harrison Tarrant, som er varetægtsfængslet i sagen sigtet for drab. Politiet formoder, at Tarrant, der beskrives som højreekstremistisk, var alene om angrebet.

Den formodede gerningsmand optog en video, mens han likviderede mænd, kvinder og børn, der var til fredagsbøn.

Han skal sidde fængslet indtil 5. april, hvor en dommer skal tage stilling til, om han fortsat skal blive bag tremmer.

Den 28-årige mistænkte gerningsmand fyrede i weekenden sin advokat for i stedet at forsvare sig selv i retten. Det har skabt frygt for, at han vil bruge retssagen til at udbrede sine holdninger.

Tirsdag udtalte New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at hun vil "fuldstændig nægte" den mistænkte for skudmassakren muligheden for at promovere sine synspunkter.

Ardern slog samtidig fast, at den mistænkte - hvis navn hun nægter at nævne - vil "møde lovens lange arm for fuld kraft".

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce