Annonce
Udland

Flere omkomne fundet efter forlis ud for Tunesien

Anis Mili/Ritzau Scanpix
Hjælpeorganisation frygter, at over 80 mennesker er døde, efter at en båd med migranter forliste ved Tunesien.

Antallet af omkomne i forbindelse med en båd fuld af migranter, der i sidste uge forulykkede ud for Tunesiens kyst, er steget til 72.

Det oplyser Røde Halvmåne i Tunesien.

Hjælpeorganisationen frygter, at det endelige antal dødsofre for ulykken kan overstige 80.

I givet fald vil det være en af de værste ulykker nogensinde med en migrantbåd.

Båden kæntrede i farvandet ud for Tunesien for en uge siden, efter at den var stævnet ud fra nabolandet Libyen med kurs mod Europa.

Fire overlevende, der er de eneste, der er reddet op af vandet, har fortalt den tunesiske kystvagt, at der var 86 om bord på båden.

Da båden kæntrede, reddede en tunesisk fisker fire migranter, der var om bord på den overfyldte båd. En af dem døde på hospitalet.

Libyens vestkyst bliver flittigt brugt som afgangssted for migranter, der håber på at komme til Europa.

Tusindvis af migranter drukner årligt i forsøget på at komme over Middelhavet.

I år er antallet af omkomne lavere. Det skyldes især de bestræbelser på at forhindre migranterne i at tage af sted fra Libyen, som EU støtter.

Foreløbig menes 682 migranter at være omkommet på Middelhavet i år, vurderer Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

65 migranter med kurs mod Europa fra Libyen druknede i maj, da også deres båd kæntrede ud for Tunesien.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce