Annonce
Aarhus

Flere partier bestemmer selv hvem der skal i byrådet

De personlige stemmer kommer ikke til at betyde så meget for mange partier til årets kommunalvalg. Arkivfoto: Kim Haugaard

Flere partier blæser på vælgerne og bestemmer selv, hvem der skal i byrådet.

AARHUS: Flere partier end sidst har valgt at opstille på en såkaldt partiliste ved det kommende kommunalvalg. Det betyder, at partierne selv har den fulde styring over, hvem, der bliver valgt til byrådet.

Gik man som vælger og troede, at det var de personlige stemmer, der var afgørende for hvem, der får en plads i byrådet, holder den kun ved de ældste partier - samt enkelte nye partier.

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale og Konservative lader fortsat vælgerne fuldt ud bestemme hvem, der skal sidde i byrådet. De opstiller alle til kommunalvalget i Aarhus på en såkaldt sideordnet opstilling.

Det betyder, at de personlige stemmer er afgørende for, hvem, der bliver valgt ind. En nummer 15 eller 20 på Socialdemokraternes stemmeseddel har altså også chance for at komme i byrådet, blot personen får personlige stemmer nok.

Sideordnet opstilling har man også hos Liberal Alliance, Alternativet og det nye Nationalpartiet samt hos listerne Troværdig Politik og Dansk Samling. For de to sidstnævnte listers vedkommende gør opstillingsformen dog ingen reel forskel, da de er enkeltmand-lister.

Annonce

Kandidatlisterne

17 partier med i alt 203 kandidater opstiller i Aarhus til kommunalvalget 21. november.Følgende opstiller sideordnet. Det betyder, at de personlige stemmer afgør, hvem, der bliver valgt ind i byrådet:

A: Socialdemokratiet

B: Radikal Venstre

C: Det Konservative Folkeparti

I: Liberal Alliance

N. Nationalpartiet

P: Troværdig Politik

T: Dansk Samling

V: Venstre

Å: Alternativet

Følgende opstiller på partiliste. Det betyder, at rækkefølgen på stemmesedlen er afgørende for, hvem der bliver valgt. På disse lister er kandidaterne nummererede:

D: Nye Borgerlige

E: Sammenholdet for Aarhus

F: Socialistisk Folkeparti, SF

K: Kristendemokraterne

L: Schiller Instituttes Venner

O: Dansk Folkeparti

R: Kommunistisk Fællesliste

Ø: Enhedslisten

Flere på partilister. Igen

Heroverfor står et voksende antal kandidatlister, der opstiller på partiliste. I år stiller 8 ud af 17 partier op på partiliste mod blot fem ved valget i 2013.

Til gengæld var der endnu flere i 2009, hvor 10 partier gik med partiliste, så man er altså på vej tilbage til partilisterne.

SF og Enhedslisten er gamle kendinge her. Her finder man også Sammenholdet for Aarhus, Nye Borgerlige, Kommunistisk Fællesliste og Schiller Instituttets Venner.

Dansk Folkeparti har denne gang valgt at skifte fra sideordnet opstilling til partiliste. Det betyder, at de to nuværende byrådsmedlemmer rådmand Jette Skive og Knud N. Mathiesen (th) er sikret genvalg, hvis Dansk Folkeparti får to mandater igen. Jacob Søgaard Clausen (tv) vil derfor ikke kunne snuppe en plads selv om han fik flere personlige stemmer. Foto: Kim Haugaard

Ind med færre stemmer

Ved valget i 2013 betød det f.eks., at SFs Jan Ravn Christensen blev genvalgt til byrådet, selv om han fik færre stemmer end to andre SF-kandidater. Men han var nummer to på listen efter Thomas Medom og kom i byrådet med 435 personlige stemmer, selv om to andre fra SF havde henholdsvis 490 og 705 personlige stemmer.

Som noget nyt er Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nu også rykket over til partiliste.

- Det er noget, jeg foreslog og som blev vedtaget på vores generalforsamling. Det gjorde jeg både for at få fuldstændig ro i partiet og for at spare penge. For det er billigere at trykke et sæt materialer frem for 8-10 forskellige sæt. Nu har alle kandidater det samme materiale, fortæller Knud N. Mathiesen, 64 år, formand for Dansk Folkeparti i Aarhus og medlem af byrådet.

Sikre på valg

Med partiliste er han og partiets rådmand, Jette Skive, 66 år, sikre på at beholde deres pladser i byrådet, hvis Dansk Folkeparti vel at mærke fortsat får stemmer nok til to mandater.

Er det ikke at blæse på vælgerne, at i selv vil bestemme, hvem, der skal i byrådet?

- Nej, det synes jeg ikke, for vælgerne er også glade for, at der er ro i partiet. Om det er demokratisk? det kan altid diskutere. Jeg ville bare sikre mig helt ro og dermed forbereder vi samtidig et generationsskifte, fordi vi har fire unge fyre på spring til valget om fire år.

- Jeg respekterer partilisterne, men synes at det sløver valgkampen, når kandidater på forhånd ved, at de ikke vil blive valgt. Derfor er jeg glad for at vi har sideordnet opstilling, siger Marc Perera Christensen (K). Foto: Kim Haugaard

Sideordnet gav overraskelse

Hos det Konservative Folkeparti holder man sig til den sideordnede opstilling. Det er leder Marc Perera Christensen godt tilfreds med.

- Det står i vores vedtægter, at vi skal have sideordnet opstilling. Men jeg kunne heller ikke drømme om partiliste, siger han.

- Jeg anerkender synspunktet, at partilisten giver den ultimative medlemsindflydelse. Så jeg synes ikke, det er udemokratisk. Det lægger bare demokratiprocessen over i medlemsskaren. Men partiliste sløver valgkampen. For her hvor vi har sideordnet opstilling knokler alle kandidater derudaf for at få stemmer, fordi alle har en chance for at komme i byrådet. Hvad er motivationen hos nummer 8 eller 12 på en partiliste?

De Konservatives medlemmer vælger den rækkefølge, kandidaterne står på stemmesedlen. det er mere som et signal til vælgerne om, hvem partiet gerne ønsker valgt. Men i 2013 var det nummer fire på listen, Steen Stavnsbo, der blev valgt ind foran nummer to og tre på listen, fordi han fik næstflest personlige stemmer - efter Marc Perera Christensen.

- Her satte vælgerne altså en anden retning end partiets medlemmer, og det er helt fint, konkluderer Marc Perera Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce