Annonce
Aarhus

Flere tusinde har søgt om at blive domsmand i Aarhus - men du kan nå det endnu

Lene Hartig Danielsen, Chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, er glad og stolt over de kampagner, de har gennemført for at rekruttere personer til grundlisten. Der er stor interesse for at blive lægdommer, men tilmelding er stadig åben for ansøgere. Man kan sende sin ansøgning via kommunens hjemmeside indtil den 25. januar. Foto: Axel Schütt

Der er stor interesse for at blive lægdommer i Aarhus. En målrettet indsats på Facebook og videregående uddannelser har båret frugt, mener chef for Borgerservice. Nu er der flere kvinder og andre med en anden etnisk herkomst end dansk blandt ansøgerne.

AARHUS: Der tikker cirka 100 ansøgninger ind om dagen fra århusianere, der gerne vil være domsmand og nævning, fortæller Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune:

- Interessen for tilmelding er stor. Vi modtager i øjeblikket over 100 ansøgninger om dagen, så vi når helt sikkert at opfylde ambitionen om at have mindst 1.150 navne, siger hun i en pressemeddelelse.

Den store interesse skyldes en øget indsats på de sociale medier og på forskellige videregående uddannelser i Aarhus, mener hun.

- Vi har arbejdet med en målrettet indsats på kommunens Facebook-sider, ligesom vi har afviklet kampagner på kommunens uddannelsesinstitutioner, blandt andet VIA-uddannelserne, SOSU-skolerne og de tekniske uddannelser. Vi har her samarbejdet om at dele disse Facebook-opslag for at komme i kontakt med flere unge, lyder det fra Lene Hartig Danielsen.

Ikke nok med at der er en stigende interesse fra unge borgere, ser de samtidig at flere kvinder og personer af anden etnisk herkomst end dansk er blandt ansøgerne. Grundlisten skal nemlig så vidt muligt afspejle befolkningssammensætningen i kommunen med hensyn til alder, uddannelse, etnisk baggrund og køn.

Annonce

Hvem vælger lægdommerne?

Grundlisteudvalget, der består af fem personer, skal gennemgå alle ansøgninger fra borgerne på et møde midt i februar. Her skal de finde frem til i alt 1.150 kommende lægdommere - svarende til én person for hver 300 indbyggere i kommunen.

Det nuværende grundlisteudvalg er nedsat af byrådet og medlemmerne udpeget af de politiske partier. I Aarhus Kommune består udvalget af Ali Nuur (S), Christian Andersen (SF), Senay Arikan (B), Ejgil Rahbek (V) og Carsten Borup (Å).

Før i tiden var det altid de politiske partier, der udpegede personer til grundlisten. I dag har partierne dog stadig en mulighed for at udpege en stor del. På baggrund af fordelingen af stemmetallene ved kommunalvalget i 2017, har partierne nemlig mulighed for at indstille op til i alt 260 ud af de 1.150 personer, der skal bruges.

Alle ansøgere vil via Vestre Landsret få besked om, hvorvidt de er kommet på grundlisten senest 25. februar 2019, og tilmeldingsfristen er fredag 25. januar.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce