x
Annonce
Indland

Flere tusinde støtter Kamilles borgerforslag: Afskær ikke-vaccinerede børn fra offentlige institutioner

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

22-årige Kamille Mette Mathiasen har siden onsdag fået over 8000 støtter til sit borgerforslag, der vil forbyde ikke-vaccinerede børn i offentlige daginstitutioner, medmindre de af sundhedsmæssige årsager ikke kan blive vaccineret.

Kamille Mette Mathiasen på 22 år har aldrig været politisk aktiv. Hun bor på kollegium i Aarhus, læser til pædagog og er på mange måder en helt almindelig studerende.

Men hun er også kvinden bag et borgerforslag, der siden onsdag har fået over 8000 støtter. Med forslaget håber hun at kunne forbyde ikke-vaccinerede børn at komme i en offentlig institution, medmindre de ikke kan få vaccinen af helbredsmæssige årsager.

Hendes mål er at beskytte de børn, der er for små til at blive vaccineret, og børn som halvandet år gamle Noah Elias, der på grund af en immundefekt ikke kan tåle vaccinen, men risikerer at dø, hvis han smittes med mæslinger.

- Når forældre tager et valg, der ikke kun går ud over deres egne børn, men også børn, som ikke kan tåle vaccinen eller ikke er gamle nok til at få den, synes jeg, der skal være konsekvenser. Det skal ikke være tvang, men vi skal sikre, at andre børn trygt kan komme i institution. Forældrenes ret til selv at vælge er ikke vigtigere end mange uskyldige børn, fordi forældrene mener, de er klogere end videnskaben, siger Kamille Mette Mathiasen.

Annonce

Vaccinen mod mæslinger

Et barn, der er vaccineret mod mæslinger, danner antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Det bliver immunt. Hvis barnet senere møder virussen, kan antistofferne forebygge sygdom og smitte.

Børn vaccineres mod mæslinger ad to gange. Opnås der flokimmunitet med en vaccinationsrate på 95 procent, vil børn, der ikke kan tåle vaccinen eller ikke er gamle nok til at få den, også være beskyttet.

Ingen mennesker født før 1974 tænkes at være ubeskyttede mod mæslinger, fordi der dengang var jævnlige udbrud af sygdommen. Hvis du ikke er beskyttet mod mæslinger og ønsker at blive det, kan du få vaccinen gratis.

I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. Det svarede til et dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde. I 1987 blev der indført gratis vaccine mod sygdommen. Det sidste dødsfald grundet mæslinger i Danmark skete i 1989.

En frygtet senfølge efter mæslinger var en sent indtrædende hjernebetændelse, som kunne debutere adskillige år efter sygdommen og som før udbredt vaccination mod mæslinger optrådte med en hyppighed på cirka 1-11 tilfælde per 100.000 smittede.

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

Havde leukæmi som barn

Når hun råber op, er det ikke for at beskytte egne børn. Dem har hun nemlig ingen af endnu. Men da Kamille Mette Mathiasen selv var barn, fik hun leukæmi. I en periode fra hun var tre til seks år, var hun ligesom Noah Elias ekstra udsat, fordi hendes immunforsvar gik fløjten, da kemobehandlingerne begyndte.

Kamille Mette Mathiasen blev helbredt og har i dag et velfungerende immunsystem. Alligevel påvirker det hende, når hun læser, at en mæslingeepidemi er brudt ud i Danmark.

- Jeg er meget opmærksom på børnesygdomme, og hvad det kan betyde for et barn at være sygt. Jeg får ondt i hjertet, når jeg tænker på de børn, der kan blive ramt. Jeg synes, det er vigtigt at tage stilling, selv om det ikke vedrører mig lige nu og her, siger hun.

Kamille Mette Mathiasen stillede borgerforslaget 19. februar, efter hun havde læst om et mæslingeudbrud i USA. Det var dog først, da mæslingeudbruddet kom til Danmark, og Mitzi Krabbe Hous lavede opslaget om sin immundefekte søn Noah Elias, at antallet af støtter til forslaget tog fart. Inden det var der knap 150 støtter. Nu er der over 8000.

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

Danskere klar til vaccinationstvang

En opinionsmåling, DR fik foretaget i 2015, viste, at mange danskere er klar til at gå skridtet videre og indføre vaccinationstvang. I målingen svarede 75 procent, at de var helt eller delvist enige i, at der bør være vaccinationspligt, så alle forældre har pligt til at lade deres børn vaccinere med MFR-vaccinen.

Hvis Kamille Mette Mathiasens forslag opnår 50.000 støtter, bliver Folketinget nu tvunget til at tage sagen op. For Kamille Mette Mathiasens syndpunkt er en vedtagelse af hendes forslag nødvendig for at højne vaccinationsraten.

- De, der er imod vacciner, er meget faste omkring, at de ikke kan stole på videnskaben. Jeg har også fået mails fra flere af dem og fået at vide, jeg er narcissistisk. Nogle af dem siger, det er medicinalindustrien, der har fået mig til at lave borgerforslaget. Det er langt ude. Vi kan ikke tale dem til fornuft, og derfor er vi nødt til at beskytte børnene på anden måde, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce