Annonce
Indland

Flere undervisere uden læreruddannelse bekymrer lærere og forældre

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Langt flere af underviserne folkeskolen i dag har ikke taget en læreruddannelse, viser ny rapport.

Det er langt fra godt for eleverne, at betydeligt flere undervisere uden en læreruddannelse i dag underviser i folkeskolen sammenlignet med for 20 år siden.

Sådan lyder beskeden fra både Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Forældre.

- Vi synes, det er en bekymrende udvikling. Det er bedst for både elevernes sociale og faglige udvikling, at de undervises af uddannede lærere, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Ifølge en rapport fra tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, er der fra 1997 til 2017 sket lidt over en fordobling i antallet af personer, der underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse bag sig, skriver Jyllands-Posten.

I 1997 var det således ifølge rapporten otte procent af underviserne, der ikke havde bestået lærerseminariet, mens det i 2017 var vokset til 18 procent.

Mange af de uuddannede undervisere er dog vikarer, hvorfor de ikke har fuld tid som undervisere. Derfor svarer det til, at 12 procent af undervisernes årsværk varetages af uuddannede.

Også hos forældreorganisationen Skole og Forældre, har man lagt mærke til udviklingen. Det er over "smertegrænsen", lyder det fra landsformanden.

- Vi ved, at forbruget af vikarer er steget ret markant de seneste år, og der er helt sikkert noget at hente ved at bruge vikarer bedre, end man gør i dag, siger Rasmus Edelberg.

Noget af det, som forældre oftest oplever som problematisk, er uro i klassen, og her spiller vikarer en central rolle, mener landsformanden.

- Det er jo ikke sådan, at en god vikar ikke kan komme ind og lave god undervisning. Det sker jo hver dag over alt. Særligt, hvis det er en fast vikar, som skolen bruger tit, og hvis vikaren har fået en god overlevering fra læreren.

- Desværre ser vi dog alt for ofte, at der bruges tilkaldevikarer, der får kort varsel, og som ikke er blevet sat ordentligt ind i undervisningen. Det giver en dårlig kvalitet.

- Noget handler også om, at en vikar jo ikke har det samme kendskab til børnene. Dermed har børnene heller ikke den samme tillid og respekt over nogle voksne, der bare kommer ind og bestemmer. Så skal de måske prøve lidt grænser af, så opstår der uro, og så har vi balladen, siger Rasmus Edelberg.

Spørgsmål: Måske er det forældrene, der skal fortælle deres børn, at de skal være stille, når de er i skole?

- Det er rigtigt, at forældrene skal bakke op om skolen og fortælle deres børn, at de skal respektere læreren. Men klasseledelse sker i klassen, og derfor er det underviserens opgave at sikre, at der er et godt undervisningsmiljø, siger han.

Dog er forældre generelt glade for deres børns lærere, og derfor bør skolerne fokusere på, at når der er behov for vikarer, at det er lærere på skolen eller faste vikarer, der bruges, uddyber Rasmus Edelberg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce