Annonce
Danmark

Flere unge læger prioriterer provinsen

Der er behov for flere yngre læger i provinsen, efterhånden som flere ældre læger går på pension, mener PLO. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et stigende antal unge læger vælger at tage deres videreuddannelse til praktiserende læge i en region uden for Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO’s kommuneudvalg, glæder sig over tallene, men forklarer, at der skal flere til for at undgå lægemangel.

Karsten Rejkjær Svendsen, nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser, at flere unge i år også vælger provinsen, når de skal videreuddanne sig til læge på sygehuse og lægeklinikker. Hvad siger tallene dig?

- Det er positivt, når vi oplever en større søgning til at blive praktiserende læge, også i regioner, hvor der er ubesatte uddannelsesstillinger. Der er kommet fokus på at udvikle det primære sundhedsvæsen og almen praksis, og i den forbindelse er der kommet flere hoveduddannelsesstillinger ud i regionerne end tidligere. Man er fra politisk side klar over, at der skal rettes op på det efterslæb, der har været i udviklingen af det primære sundhedsvæsen, hvis hele sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. Det er vigtigt for rekrutteringen til praktiserende læge, at de nyuddannede læger kan se, at almen praksis har en plads i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce

Om PLO’s undersøgelse

Godt 260 unge læger har i år fået en uddannelsesstilling i landets fem regioner til at kunne uddanne sig som praktiserende læge. Det er det højeste tal i mange år og omkring 23 procent flere end sidste år, hvor 212 fik en plads, og hvor 288 pladser var oprettet. I år er der slået 306 hoveduddannelsesstillinger op. 44 pladser er ikke besat.

Region Hovedstaden har stort set alle år være fuldt dækket ind med oprettede pladser, mens tallene har været svingende i de fire øvrige regioner. Sidste år oprettede Region Midtjylland 92 pladser, men kun 48 blev besat, mens Region Nordjylland i 2017 oprettede 30 pladser, og kun blev 13 besat. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland er bedre med i år, mens Region Sjælland har fået fem ubesatte stillinger flere i år end sidste år.

Kilde: PLO

I mange år har de opslåede pladser i Region Hovedstaden været stort set fuldt besat, men de fire andre regioner har haft mange ledige pladser. Er der ved at blive rettet op på den geografiske skævvridning?

- Det vil kun være godt, hvis det, vi ser, er begyndelsen til fuldt besatte pladser i alle regioner, men det kræver et langt sejt træk med fortsat fokus på udviklingen i almen praksis. Det at nedsætte sig i egen praksis er som oftest noget, man gør én gang i sit arbejdsliv, så det er med den lange kikkert for øjet, at man beslutter sig for, om det skal være ens levevej. Så forhåbentlig kan det være begyndelsen på, at vi får en anden balance i, hvor lægerne søger hen.

Hvad kan årsagerne være til, at ikke alle pladser bliver besat af de unge læger?

- Der har i nogle år været en usikkerhed om fremtiden for almen praksis, og vi kan se af tallene, at det har trukket lange spor. Men jeg tror, de nye tal afspejler, at det nu er begyndt at vende. Dertil kommer, at geografi spiller ind, det er nemmere at besætte uddannelsesstillinger i og omkring de store byer, hvor jobmulighederne for en ægtefælle er større. Så betyder det noget, hvor man uddanner sig. Der er en pæn udvikling i Region Nordjylland, og jeg er ikke i tvivl om, at det spiller ind, at man nu kan uddanne sig til læge på Aalborg Universitet. Så kan man både bo og arbejde i den region, hvor man har fået sin uddannelse. Det er vigtigt, at man i regioner, hvor det kniber med rekrutteringen, gør det ekstra attraktivt for de unge læger at søge uddannelsesstillingerne.

260 besatte uddannelsespladser fordelt på regionerne i 2019

Region Hovedstaden: 72 (72).

Region Sjælland: 36 (54).

Region Syddanmark: 52 (64).

Region Midtjylland: 68 (80).

Region Nordjylland: 32 (36).

Antal oprettede pladser er nævnt i parentes og er i alt 306.

Kilde: PLO

Der er i dag over 100.000 danskere, som står uden en fast læge, og tallet vil stige til op mod det tredobbelte inden for få år på grund af, at flere læger går på pension. Kommer udviklingen til at vende i fremtiden ved, at flere får en uddanne

- Det kan vi håbe på. At det er en begyndelse til en ændring, men det gør det ikke alene med flere uddannelsesstillinger i år. Der skal yderligere stillinger til, og det er der i øvrigt også en politisk enighed om. Indtil de læger er færdiguddannet, kan man gøre en indsats for at få nogle af de læger, der påtænker at gå på pension, til at blive lidt længere. Men som nævnt, det kræver et langt, sejt træk og en god portion politisk vilje, så en nyuddannet praktiserende læge også kan se sig som praktiserende læge om 15-20 år.

Læge Karsten Rejkjær Svendsen håber, at politikerne vil have fokus på, at der bliver oprettet flere uddannelsesstillinger til de yngre læger. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce