Annonce
Østjylland

Endeligt besluttet i byrådet: Randers skal være en del af Visit Aarhus

Snart er det slut med det lokale turistkontor på Rådhustorvet, Visit Randers. Byrådet har besluttet, at Randers skal slutte sig til Visit Aarhus. Foto: Anne Myrup Pedersen
Fra nytår er det slut med Visit Randers. Et flertal i byrådet besluttede mandag eftermiddag, at kommunen slutter sig til destinationsselskabet Visit Aarhus. Mindretallet frygter, at Randers-attraktioner vil forsvinde i det nye, store samarbejde.

Randers: 24 af 31 byrådsmedlemmer stemte på byrådsmødet mandag eftermiddag for, at Randers Kommune tilslutter sig Destination Aarhus. Det samme har kommunerne på Djursland samt Viborg, Silkeborg, Favrskov og Skanderborg allerede gjort.

Debatten før afstemningen tog næsten en time, for politikerne var bestemt ikke enige om, hvorvidt det er en god ide eller ej, at Randers bliver en del af et stort turisme-samarbejde.

Henning Jensen Nyhuus (S), Velfærdslisten, radikale og Beboerlisten stemte imod, mens Anker Boje (S), Iben Sønderup (S) og Frida Valbjørn Christensen (EL) undlod at stemme.

Louise Høeg (V) understregede, at hun ikke er i tvivl om, at mange vil holde øje med, om Visit Aarhus nu også lever op til dét, der står i resultatkontrakten.

- Nogle føler, at Aarhus skal styre det hele, men det kommer ikke til at passe. Vi mener, at den form for turisme, der findes i dag, er løbet fra Visit Randers. Jeg så gerne, at det hed Visit Østjylland, men kun hvis vi går med ind i det her, kan vi måske påvirke tingene, sagde Steen Bundgaard (S).

Annonce
- Det giver ikke nogen mening, at vi skal hedde noget med Aarhus her i Randers.

Iben Sønderup (S), byrådsmedlem

Køber ikke præmissen

- Ja, hvorfor hedder det ikke Destination Østjylland? Svaret er, at det er der ingen af de andre kommuner, der har ønsket. Randers er vel nærmest den sidste kommune i landet, der ikke har tilsluttet sig et destinationsselskab, sagde Daniel Madié (K).

- Radikale siger nej, fordi erhvervslivet i Randers næsten entydigt siger, at de vil bevare Visit Randers eller have et vist ejerskab. Det her er et lille skridt mod stor-Aarhus, advarede Mogens Nyholm (R).

- SF stemmer ja. Vi har haft tanker omkring, hvordan vi kan sikre Randers-indflydelsen. Men vi køber ikke præmissen om kampen Aarhus-Randers, for der er mange andre kommuner involveret i Visit Aarhus. I Odense er de glade for at være med i Wonderful Copenhagen. På samme måde kan vi noget i Randers, hvis turister alligevel er i Aarhus. Vi er et lille land, og afstandene er korte, sagde Rosa Lykke Yde (SF).

Et stærkt brand

- Turismearbejdet kan vi sagtens selv klare, det har vi gjort i 100 år. Nu lukker og slukker vi på en lidt uværdig måde, sagde Henning Jensen Nyhuus (S).

- Når man er ude som turist, tager man de overordnede briller på. Man søger på et større område. Visit Aarhus er et brand ude i verden. Vi har hånd i hanke med, om Visit Aarhus lever op til dét, der står i resultatkontrakten, sagde Frank Nørgaard (DF).

- Det giver ikke nogen mening, at vi skal hedde noget med Aarhus her i Randers, sagde Iben Sønderup (S).

- Det vil være dumt af os ikke at lægge os i kølvandet af Aarhus, når de andre kommuner går med i det her, sagde Anders Buhl-Christensen (V).

Det nye samarbejde bliver en realitet fra nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce