Annonce
Aarhus

Flertal i byrådet vil købe huse til flygtninge

Kommunen finder ofte permanente boliger til flygtninge i de almene boligforeninger som i Bispehaven. Nu vil man ud og købe huse op til midlertidige boliger. Foto Michael Svenningsen

Opkøb af huse til flygtninge med tilskud fra staten gav hårde ordvekslinger i Aarhus Byråd onsdag aften.

AARHUS: Skal Aarhus Kommune købe huse med tilskud fra staten til midlertidigt at huse flygtningefamilier?

Holdningerne stod stejlt mod hinanden, da Aarhus Byråd onsdag drøftede et forslag om at bruge 12 millioner kroner fra kommunekassen mod at få et tilsvarende beløb i tilskud fra staten, så man kunne købe huse til flygtninge for i alt 24 millioner kroner.

- Det er rettidig omhu, og vi støtter varmt at man går i gang, sagde Lone Hindø (S).

I dag er boligsituationen i Aarhus generelt udfordret. Ikke mindst i de almene boliger, hvor kommunen som regel finder permanente boliger til flygtninge. Men indtil kommunen kan finde en permanent bolig, har den ansvaret for at anvise en midlertidig bolig.

Det er derfor man vil opkøbe huse i områder, der alligevel står foran byudvikling.

Annonce

Flygtninge

I alt har Aarhus Kommune 1.449 flygtninge og familiesammenførte til flygtningeindenfor den 5-årige integrationsperiode.

Aarhus Kommune mangler fortsat at modtage 26 flygtninge i 2018 på den udmeldte kvote.

Forvaltningen vurderer, at man får yderligere 20-30 familiesammenførte borgere i 2018.

Forventningen til 2019 er at 49 nye flygtninge placeres i Aarhus. Dertil ventes yderligere 40-50 familiesammenførte borgere i 2019.

Borgerlige imod

Venstre mente ikke det var noget at bruge penge på. Kommunen måtte henvise til de boligtilbud, der allerede er i kommunen, mente Gert Bjerregaard (V).

- Desuden bør borgmesteren sende et brev til ministeren om, at vi ikke skal have flere flygtninge, for vi har udfordringer nok med at integrere dem, vi har, tilføjede Gert Bjerregaard.

Den konservative Marc Perera Christensen, Almaz Mengesha (LA) og Knud N. Mathiesen (DF) gik også imod, at kommunen bruger penge på midlertidige boliger.

- Det er et dårligt signal til staten, og de 12 millioner kroner kan bruges bedre, sagde Knud N. Mathiesen.

Modsat støttede Enhedslisten, SF og De Radikale Socialdemokratiet og dermed stemte 20 ud af 31 byrådsmedlemmer huskøbene hjem.

- Det her er et rigtigt godt formål for at få sikret en spredning af nogle af de flygtninge, der kommer, mente Jan Ravn Christensen (SF).

Rabih Azad-Ahmad tilføjede, at Aarhus godt kan tage imod flere og hjælpe dem til at være en berigende ressource for byen.

Halv pris

Socialrådmand Kristian Würtz (S) mindede om, at der er et ualmindeligt presset boligmarked i Aarhus:

- Nu får vi mulighed for at løse den opgave for halv pris. Skåret ind til benet: Skal kommunen i en økonomisk presset situation tage imod 12 millioner kroner? Jeg synes, vi skal sige ja, sagde rådmanden.

I 2015 oplevede Aarhus en stor stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte. For tiden huser Aarhus 1.449 flygtninge, og man forventer at få yderligere 49 flygtninge i 2019 plus familiesammenførte.

Debatten førte til en hård ordveksling om hvem, der havde gjort hvad for at bremse væksten.

- Det er nemt nok at kræve, at borgmesteren skal skrive et brev til ministeren, men hvad har Venstre gjort? Spurgte Lone Hindø.

Hård kritik af Venstre

- Det er korrekt, at vi ikke har rettet henvendelse til Kommunekontaktrådet om at få færre. Men vi har det seneste år drøftet sagen med folketingsmedlemmer og ministre, svarede Gert Bjerregaard.

Det fik Kristian Würtz op at markere:

- Vi ved nu, at Venstre ingenting har gjort, og Venstre vil ikke hjemtage 12 millioner kroner i tilskud for at løse opgaven.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fulgte trop:

- For 2019 handler det om 49 flygtninge. Det har Venstre ikke rørt en finger for at gøre noget ved. Vi har drøftet fordelingen i Kommunekontaktrådet, men der var ikke ét Venstremedlem, der gjorde indsigelse. Den model, der ligger nu, er til fordel for Aarhus og betyder, at Hovedstaden tager flere. Det er kun ændret på min opfordring. Det er handling, det andet er snak, mente borgmesteren.

Og dermed blev forslaget vedtaget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce