Annonce
Aarhus

Flertal i byrådet vil købe huse til flygtninge

Kommunen finder ofte permanente boliger til flygtninge i de almene boligforeninger som i Bispehaven. Nu vil man ud og købe huse op til midlertidige boliger. Foto Michael Svenningsen

Opkøb af huse til flygtninge med tilskud fra staten gav hårde ordvekslinger i Aarhus Byråd onsdag aften.

AARHUS: Skal Aarhus Kommune købe huse med tilskud fra staten til midlertidigt at huse flygtningefamilier?

Holdningerne stod stejlt mod hinanden, da Aarhus Byråd onsdag drøftede et forslag om at bruge 12 millioner kroner fra kommunekassen mod at få et tilsvarende beløb i tilskud fra staten, så man kunne købe huse til flygtninge for i alt 24 millioner kroner.

- Det er rettidig omhu, og vi støtter varmt at man går i gang, sagde Lone Hindø (S).

I dag er boligsituationen i Aarhus generelt udfordret. Ikke mindst i de almene boliger, hvor kommunen som regel finder permanente boliger til flygtninge. Men indtil kommunen kan finde en permanent bolig, har den ansvaret for at anvise en midlertidig bolig.

Det er derfor man vil opkøbe huse i områder, der alligevel står foran byudvikling.

Annonce

Flygtninge

I alt har Aarhus Kommune 1.449 flygtninge og familiesammenførte til flygtningeindenfor den 5-årige integrationsperiode.

Aarhus Kommune mangler fortsat at modtage 26 flygtninge i 2018 på den udmeldte kvote.

Forvaltningen vurderer, at man får yderligere 20-30 familiesammenførte borgere i 2018.

Forventningen til 2019 er at 49 nye flygtninge placeres i Aarhus. Dertil ventes yderligere 40-50 familiesammenførte borgere i 2019.

Borgerlige imod

Venstre mente ikke det var noget at bruge penge på. Kommunen måtte henvise til de boligtilbud, der allerede er i kommunen, mente Gert Bjerregaard (V).

- Desuden bør borgmesteren sende et brev til ministeren om, at vi ikke skal have flere flygtninge, for vi har udfordringer nok med at integrere dem, vi har, tilføjede Gert Bjerregaard.

Den konservative Marc Perera Christensen, Almaz Mengesha (LA) og Knud N. Mathiesen (DF) gik også imod, at kommunen bruger penge på midlertidige boliger.

- Det er et dårligt signal til staten, og de 12 millioner kroner kan bruges bedre, sagde Knud N. Mathiesen.

Modsat støttede Enhedslisten, SF og De Radikale Socialdemokratiet og dermed stemte 20 ud af 31 byrådsmedlemmer huskøbene hjem.

- Det her er et rigtigt godt formål for at få sikret en spredning af nogle af de flygtninge, der kommer, mente Jan Ravn Christensen (SF).

Rabih Azad-Ahmad tilføjede, at Aarhus godt kan tage imod flere og hjælpe dem til at være en berigende ressource for byen.

Halv pris

Socialrådmand Kristian Würtz (S) mindede om, at der er et ualmindeligt presset boligmarked i Aarhus:

- Nu får vi mulighed for at løse den opgave for halv pris. Skåret ind til benet: Skal kommunen i en økonomisk presset situation tage imod 12 millioner kroner? Jeg synes, vi skal sige ja, sagde rådmanden.

I 2015 oplevede Aarhus en stor stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte. For tiden huser Aarhus 1.449 flygtninge, og man forventer at få yderligere 49 flygtninge i 2019 plus familiesammenførte.

Debatten førte til en hård ordveksling om hvem, der havde gjort hvad for at bremse væksten.

- Det er nemt nok at kræve, at borgmesteren skal skrive et brev til ministeren, men hvad har Venstre gjort? Spurgte Lone Hindø.

Hård kritik af Venstre

- Det er korrekt, at vi ikke har rettet henvendelse til Kommunekontaktrådet om at få færre. Men vi har det seneste år drøftet sagen med folketingsmedlemmer og ministre, svarede Gert Bjerregaard.

Det fik Kristian Würtz op at markere:

- Vi ved nu, at Venstre ingenting har gjort, og Venstre vil ikke hjemtage 12 millioner kroner i tilskud for at løse opgaven.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fulgte trop:

- For 2019 handler det om 49 flygtninge. Det har Venstre ikke rørt en finger for at gøre noget ved. Vi har drøftet fordelingen i Kommunekontaktrådet, men der var ikke ét Venstremedlem, der gjorde indsigelse. Den model, der ligger nu, er til fordel for Aarhus og betyder, at Hovedstaden tager flere. Det er kun ændret på min opfordring. Det er handling, det andet er snak, mente borgmesteren.

Og dermed blev forslaget vedtaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce