Annonce
Aarhus

Flertal i byrådet vil købe huse til flygtninge

Kommunen finder ofte permanente boliger til flygtninge i de almene boligforeninger som i Bispehaven. Nu vil man ud og købe huse op til midlertidige boliger. Foto Michael Svenningsen

Opkøb af huse til flygtninge med tilskud fra staten gav hårde ordvekslinger i Aarhus Byråd onsdag aften.

AARHUS: Skal Aarhus Kommune købe huse med tilskud fra staten til midlertidigt at huse flygtningefamilier?

Holdningerne stod stejlt mod hinanden, da Aarhus Byråd onsdag drøftede et forslag om at bruge 12 millioner kroner fra kommunekassen mod at få et tilsvarende beløb i tilskud fra staten, så man kunne købe huse til flygtninge for i alt 24 millioner kroner.

- Det er rettidig omhu, og vi støtter varmt at man går i gang, sagde Lone Hindø (S).

I dag er boligsituationen i Aarhus generelt udfordret. Ikke mindst i de almene boliger, hvor kommunen som regel finder permanente boliger til flygtninge. Men indtil kommunen kan finde en permanent bolig, har den ansvaret for at anvise en midlertidig bolig.

Det er derfor man vil opkøbe huse i områder, der alligevel står foran byudvikling.

Annonce

Flygtninge

I alt har Aarhus Kommune 1.449 flygtninge og familiesammenførte til flygtningeindenfor den 5-årige integrationsperiode.

Aarhus Kommune mangler fortsat at modtage 26 flygtninge i 2018 på den udmeldte kvote.

Forvaltningen vurderer, at man får yderligere 20-30 familiesammenførte borgere i 2018.

Forventningen til 2019 er at 49 nye flygtninge placeres i Aarhus. Dertil ventes yderligere 40-50 familiesammenførte borgere i 2019.

Borgerlige imod

Venstre mente ikke det var noget at bruge penge på. Kommunen måtte henvise til de boligtilbud, der allerede er i kommunen, mente Gert Bjerregaard (V).

- Desuden bør borgmesteren sende et brev til ministeren om, at vi ikke skal have flere flygtninge, for vi har udfordringer nok med at integrere dem, vi har, tilføjede Gert Bjerregaard.

Den konservative Marc Perera Christensen, Almaz Mengesha (LA) og Knud N. Mathiesen (DF) gik også imod, at kommunen bruger penge på midlertidige boliger.

- Det er et dårligt signal til staten, og de 12 millioner kroner kan bruges bedre, sagde Knud N. Mathiesen.

Modsat støttede Enhedslisten, SF og De Radikale Socialdemokratiet og dermed stemte 20 ud af 31 byrådsmedlemmer huskøbene hjem.

- Det her er et rigtigt godt formål for at få sikret en spredning af nogle af de flygtninge, der kommer, mente Jan Ravn Christensen (SF).

Rabih Azad-Ahmad tilføjede, at Aarhus godt kan tage imod flere og hjælpe dem til at være en berigende ressource for byen.

Halv pris

Socialrådmand Kristian Würtz (S) mindede om, at der er et ualmindeligt presset boligmarked i Aarhus:

- Nu får vi mulighed for at løse den opgave for halv pris. Skåret ind til benet: Skal kommunen i en økonomisk presset situation tage imod 12 millioner kroner? Jeg synes, vi skal sige ja, sagde rådmanden.

I 2015 oplevede Aarhus en stor stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte. For tiden huser Aarhus 1.449 flygtninge, og man forventer at få yderligere 49 flygtninge i 2019 plus familiesammenførte.

Debatten førte til en hård ordveksling om hvem, der havde gjort hvad for at bremse væksten.

- Det er nemt nok at kræve, at borgmesteren skal skrive et brev til ministeren, men hvad har Venstre gjort? Spurgte Lone Hindø.

Hård kritik af Venstre

- Det er korrekt, at vi ikke har rettet henvendelse til Kommunekontaktrådet om at få færre. Men vi har det seneste år drøftet sagen med folketingsmedlemmer og ministre, svarede Gert Bjerregaard.

Det fik Kristian Würtz op at markere:

- Vi ved nu, at Venstre ingenting har gjort, og Venstre vil ikke hjemtage 12 millioner kroner i tilskud for at løse opgaven.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) fulgte trop:

- For 2019 handler det om 49 flygtninge. Det har Venstre ikke rørt en finger for at gøre noget ved. Vi har drøftet fordelingen i Kommunekontaktrådet, men der var ikke ét Venstremedlem, der gjorde indsigelse. Den model, der ligger nu, er til fordel for Aarhus og betyder, at Hovedstaden tager flere. Det er kun ændret på min opfordring. Det er handling, det andet er snak, mente borgmesteren.

Og dermed blev forslaget vedtaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce