Annonce
Østjylland

Flertal: Sommerhusejer må ikke rive hus ned

Sommerhuset på Agervej ved Dyngby Strand er så tidstypisk, at det ifølge et flertal i byrådet ikke må rives ned. Privatfoto
Flertal i byrådet mener, at ønsket om at bevare unikke kulturmiljøer er vigtigere end den frie ejendomsret.

Odder: Der var egentlig aldrig tvivl om udfaldet, da byrådet mandag skulle tage stilling til, hvorvidt ejeren af et sommerhus ved Dyngby Strand må rive huset ned og bygge et nyt eller ej.

For det mente et flertal ikke han måtte, alene af den grund, at huset er en del af et af de såkaldte 40 kulturmiljøer i Odder Kommune.

Når beslutningen alligevel skulle træffes i byrådet og ikke bare i miljø,- teknik- og klimaudvalget, skyldes det, at blandt andre John Rosenhøj (DF) ser et behov for en principiel diskussion af, hvad man vil med den liste, der oprindeligt bestod af 40 kulturmiljøer.

- Jeg støtter kulturmiljøer, som skal gøre det nemmere for ejerne at søge fondsmidler, men det her hus er jo totalt værdiløst og uden isolering, sagde han som begrundelse for at give tilladelse til at rive huset ned.

Han fik opbakning fra Niels Rosenberg (K), der i sin tid var formand for det udvalg, der udpegede kulturmiljøerne.

- Planen med kulturmiljøer var ikke at gå ind over folks ejendomsret. Så jeg kan ikke stemme for et forbud mod at rive sommerhuset ned, sagde han.

Annonce
Det er et sommerhus. Det har man som pensionist ret til at bo i hele året, når man har ejet det et år. Men der står ikke nogen steder, at det er en menneskeret, at alle sommerhuse skal være helårshuse.

Marianne Hundebøll (SF)

Debatten fik da også Hans Hammann (V) til at spørge, hvad man egentlig skal bruge kataloget over kulturmiljøer til, hvis man alligevel siger ja til at rive husene ned et efter et.

- Måske skal kataloget revideres, sagde han opfordrende til byrådet.

Sammen med resten af Venstre, SF, radikale, Enhedslisten og Socialdemokratiet minus Elvin Hansen, stemte Hans Hammann imod tilladelse til nedrivning.

Elvin Hansen gik derimod imod sit eget parti.

- Jeg synes, vi skal give ejeren lov til at rive huset ned på betingelse af, at han skal bygge det op igen med det samme udseende, men efter nutidens bygningsreglement, sagde Elvin Hansen.

Mandagens beslutning betyder, at der skal udarbejdes et såkaldt bevarende tillæg til den eksisterende lokalplan. Et sådan tillæg vil også sikre, at Saksild Badehotel samt et eller to andre sommerhuse ved Lyngen vil være beskyttet som væsentlige kulturarvsværdier. Indtil den plan er blevet vedtaget, har byrådet nedlagt et såkaldt paragraf 14-forbud, som forbyder sommerhusejeren at foretage nogen som helst ændringer på huset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce