Annonce
Kronik

Flink og fattig

Hvis jeg nu til en vis grad er lykkedes med at være flink, er det så forklaringen på min manglende økonomiske sans?

Titlen på denne klumme stammer fra noget, jeg læste i et psykologisk tidsskrift. Altså, hvis man er flink og sympatisk, kunne det være logisk at spørge til den finansielle situation. Påstanden i artiklen er, at flinke mennesker har mindre opsparing og større gæld. Stof til eftertanke for en person som mig, som aldrig har været god til pengesager. Kunne der være en sammenhæng?

Én af mine værdier er, at jeg gerne vil være flink. Hvis jeg nu til en vis grad er lykkedes med at være flink, er det så forklaringen på min manglende økonomiske sans? Jeg har hidtil tilskrevet min slunkne pung mine livsomstændigheder. Enlig forsørger for 4, og selvstændig i en usikker branche med alternativt tilsnit. Jeg har flere gange i mit yngre liv oplevet at være til kammeratlig samtale hos min bankrådgiver på grund af en konto i minus. En gang blev jeg blevet stillet det pædagogiske spørgsmål ”om jeg troede, det var et tag-selv-bord?”. Hvor jeg efter dette formanende møde indrykkede en annonce i lokalavisen med ordlyden: ”Har du svært ved at vælge mellem retterne på livets tag-selv-bord”? Undskyld, ”Flemming”! Det var ikke af mangel på respekt. Men humor var, er, og har altid været min overlevelsesstrategi i umulige situationer. Og jeg er for øvrigt stadig kunde i din bank.

Mit manglende talent for penge er nok en medfødt mangel. Jeg tror, jeg er født som ”spreder”. Det kunne forklare min store uvilje mod nærige personer. Jeg synes, nærighed er noget af det mest ucharmerende. Beundring og stor respekt for dem, der magter at leve nøjsomt af nødvendighed. Også de ægte ”samlere”, som er nærige overfor sig selv og for andre er ok, selvom de ikke er det mest oplivende selskab. Men jeg hader, når personer er mere end gavmilde over for sig selv. Men når det så gælder fællesskabet, så er der ikke grænser for, hvor billigt, man søger at komme om ved det. Vi kender alle dem, der er på vej hjem, når det er deres tur til at give en omgang. Eller også virker deres mobilepay ikke. Eller dem, der anvender deres egne uønskede fødselsdagsgaver, som fødselsdagsgaver til omgangskredsen. Bare så dårlig stil.

Begrebet nærighed er komplekst og kan være en uhelbredelig mangelsygdom opstået tidligt i livet.

Og hvis man er i en relation med en person med ellers værdifulde personlige egenskaber, så er der kun at sørge for, at vedkommende ikke får lov til at udfolde sin nærighed. Altså: ”Du skylder mig 200 kroner for gaven til Hanne”. Men hvis det var før en egentlig relation, hvor følgende udspillede sig, som her hvor en kunde berettede om en mand, som før første date havde foreslået, at de hver især skulle klippe en annonce ud fra en restaurant i den lokale avis. En annonce som betød, at man kunne spise for halv pris. Mit råd: Tak pænt nej med et: ”Jeg er ikke sulten”

For god ordens skyld. Jeg kender heldigvis mange, hvor overskriftens teori ikke holder. Dejlige mennesker, velkonsoliderede, som er gavmilde, også når det gælder fællesskabet.

Annonce
Gunhild Weisbjerg, blog, blogger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Skuffet AGFer arrig på banen: Godt, at de river det lort op nu

AGF

Målløst i forårspremiere i Aarhus: AGF kunne ikke få hul på Hobro

Annonce