Annonce
Debat

Flotte ord på et papir er ikke nok: Århusianerne skal høres i hverdagen

"Som et liberalt parti er en af vores kerneværdier lige netop at sætte borgeren før systemet. Derfor bakker vi naturligvis helt op om den nye forståelsesramme for Aarhus Kommune. Hvad vi kan konkludere er dog desværre, at forståelsesrammen endnu blot er flotte ord på et papir", skriver Christian Budde, Almaz Mengesha og Gert Bjerregaard. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

DEBAT: Borgmester Jacob Bundsgaard har stillet sig i spidsen for det, han kalder en ny forståelsesramme for Aarhus Kommune.

Vi skal ikke længere se de store velfærdsudfordringer som noget, der skal løses af kommunen alene, men i stedet som noget, der skal løses i et samspil mellem kommune, borger og virksomheder. "Vi er med tiden kommet til at tage for meget udgangspunkt i vores egne kommunale systemer frem for at tage udgangspunkt i borgeren", siger Jacob Bundsgaard.

Endvidere er det vigtigt for borgmesteren, at forståelsesrammen ikke blot bliver flotte ord på et papir, men også opleves som reeelle forandringer for borgeren. Derfor er der udviklet et såkaldt "Aarhuskompas". Kompasset skal sikre, at der skrues ned for systemet og op for borgerinddragelsen.


I Venstre vil vi sikre os, at langt flere århusianere høres og inddrages i de politiske processer. For det er ikke nok at skrive flotte ord ned på et papir. Der skal også handling bag – og det er Venstre klar til at levere.


I Venstre tror vi ikke, at der findes ét eneste parti, der kan være uenig i ovenstående udlægning. Som et liberalt parti er en af vores kerneværdier lige netop at sætte borgeren før systemet. Derfor bakker vi naturligvis helt op om den nye forståelsesramme for Aarhus Kommune. Hvad vi kan konkludere er dog desværre, at forståelsesrammen endnu blot er flotte ord på et papir. For kigger man mod den socialdemokratiske rådmand Kristian Würtz' forvaltning, er kompasset slået alvorligt ud af kurs.

Der har desværre været flere eksempler på en alvorlig diskrepans mellem Socialdemokratiets intentioner om borgerinddragelse og partiets reelle handlinger.

I februar kunne medierne eksempelvis berette om en funktionshæmmet århusiansk kvinde, der i to døgn skulle overvåges i eget hjem. Dette i forbindelse med en vurdering af, hvilken hjælp kvinden fremover havde brug for. Ifølge kvinden selv var hun panikslagen ved tanken om denne overvågning og beskrev det som "frygteligt at tænke på".

I Venstre sendte vi derfor en forespørgsel til Kristian Würtz med forhåbningen om, at en sådan overvågning måtte bero på en fejl. Men der var ikke sket en fejl. Faktisk mente rådmanden, at overvågningen var et nødvendigt element for at vurdere, hvilken hjælp borgeren havde brug for.

Et andet eksempel kunne være den efterhånden velkendte Kilebo-sag. Alt for sent kom denne sag frem i lyset – og det viste sig desværre, at ikke blot Kilebo, men en lang række bosteder lider af alvorlige udfordringer. Udfordringer, der i bund og grund peger i retning af et socialområde, der er lukket om sig selv, og hvor både beboere og pårørende oplever, at de ikke tages alvorligt.

Derfor må vi i Venstre konstatere, at alle de gode intentioner om borgerinddragelse og lydhørighed fra systemets side endnu ikke har udviklet sig til mere end, ja, gode intentioner. Det er ikke godt nok.

I Venstre vil vi sikre os, at langt flere århusianere høres og inddrages i de politiske processer. For det er ikke nok at skrive flotte ord ned på et papir. Der skal også handling bag – og det er Venstre klar til at levere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Ny AGF-sportschef: Jeg er ikke komfortabel med at befinde mig i komfortzonen - jeg hader det

Debat

Kære Julie - tak fordi du gav mig væk

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Aarhus For abonnenter

På rundtur til de fredede bygninger i Aarhus: - Alt er gennemtænkt

Annonce