Annonce
Debat

Flydende arbejdsliv skal gøre os mere produktive - ikke drukne os i stress

Arbejdsliv: Tjekker du arbejdsmails om aftenen, i weekenderne eller i ferierne? Så er du langt fra alene.

Den teknologiske udvikling betyder, at vi kan besvare mails og løse andre arbejdsopgaver fra mobilen eller computeren, når det bedst passer os - f.eks. om aftenen, når børnene er lagt, eller i en pause, mens vi f.eks. venter på tandlægen. Og mange og stadig flere danskere benytter sig af mulighederne for at arbejde fleksibelt.

Det kan være en måde at få kabalen med arbejds- og privatliv til at gå op i hverdagen. Og samtidig kan den fleksibilitet, som det flydende - eller fleksible - arbejdsliv indebærer, være en vej til at gøre os mere produktive.

Desværre tyder det ikke helt på, at vi er i gang med at forløse det potentiale. Tværtimod lader det til, at der er behov for et meget tydeligt fokus på at blive bevidste om de valg, vi træffer, så det fleksible arbejdsliv ikke bliver så grænseløst, at det gør os stressede eller mindre produktive.

At grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen for mange danskere, bekræftes af flere undersøgelser. I en ny Epinion-undersøgelse foretaget for PFA blandt over 2.000 danskere angiver 63 pct., at de tjekker deres arbejdsmail, når de har fri. Desuden viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden i efteråret, at flere danskere nu har fleksible arbejdstider. I 2008 havde hver anden af de beskæftigede en fast arbejdstid. I dag er det godt hver tredje. Til gengæld er andelen med varieret arbejdstid efter aftale med arbejdsgiveren fordoblet fra 10 til 20 pct.

Mange danskere sætter pris på de muligheder, det fleksible arbejdsliv giver dem. F.eks. angiver 36 pct. i Epinion-undersøgelsen for PFA, at der er flere fordele end ulemper ved at kunne arbejde udenfor tidsrummet 8-16. 19 pct. svarer dog, at der er flere ulemper end fordele.

Men gør det os mere produktive, at vi kan arbejde, når det passer os? Måske. I Epinion-undersøgelsen angiver hver femte f.eks., at de tjekker deres arbejdsmail, hver gang eller flere i gange i timen, når de har fri fra arbejdslivet. Spørgsmålet er, om dette er bevidste handlinger eller et udtryk for, at man har tillagt sig en ubevidst vane, hvor man arbejder – fordi man ikke kan lade være? Og hvordan påvirker det egentlig vores mentale trivsel, når det er muligt at være tilgængelig og arbejde hele tiden?

Ifølge eksperter er det flydende arbejdsliv karakteriseret ved, at vi lægger et pres på os selv, fordi vi hele tiden har muligheden for lige at få løst en opgave. Vi tror derfor, at vi har meget lange arbejdsdage. Men faktisk ser virkeligheden anderledes ud. Undersøgelsen fra Rockwool Fonden viser, at vi arbejder mindre, end vi tror, vi gør. Og vores faktiske ugentlige arbejdstid er endda faldet med en time siden 2001.

Samtidig ved vi, at når man potentielt altid kan være "på" via mobilen, så er det svært at lade være. Smartphonen kan skabe nogle usunde digitale vaner, så vi konstant tjekker og reagerer på beskeder – ikke fordi vi vælger det, men fordi vi ikke kan lade være. På den måde bliver det markant sværere at opleve, at vi selv styrer vores behov. Så vi holder aldrig helt fri. Det kan over tid medføre dårligt mentalt velbefindende, som senere kan udvikle sig til både kortere og mere langvarig stress.

Så selvom det kan bidrage til arbejdsglæden for den enkelte at arbejde om aftenen eller have en hjemmearbejdsdag, så ser det ikke ud til, at vi er i gang med at høste gevinsterne af de store muligheder for personlig frihed. Men hvad skal der så til for, at vi kan vende udviklingen og får forløst potentialet? I Frankrig har flere arbejdsgivere indført begrænsninger på mails uden for arbejdstiden. Den slags tiltag kommer vi til at inddrage i diskussionerne, når vi skal undgå grænseløsheden i det flydende arbejdsliv.

Der er især også brug for, at vi bliver mere nuancerede i tilgangen til, hvem som oplever det som en fordel eller ulempe at kunne være "på" udenfor traditionel arbejdstid. I Epinion-undersøgelsen for PFA svarer 39 pct. af danskerne, at topledelsen og nærmeste leder har det primære ansvar for at sikre, at det fleksible arbejdsliv ikke går ud over arbejdsglæden og ens produktivitet. De har således også et ansvar for, at når man bliver udstyret med smartphone og computer af sin arbejdsgiver, at der så medfølger information om, at det som udgangspunkt ikke forventes, at man er tilgængelig i fritiden.

I undersøgelsen angiver 33 pct., at medarbejderne selv har ansvaret. Men det er ikke en opgave, som alene påhviler den enkelte medarbejder og leder. Alle parter har en interesse i at fremme produktiviteten– samtidig med at man sikrer et højt mentalt velbefindende. Derfor bliver det et fælles ansvar, hvis vi for alvor skal høste gevinsterne af det flydende arbejdsliv.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce