Annonce
Debat

Flydende arbejdsliv skal gøre os mere produktive - ikke drukne os i stress

Arbejdsliv: Tjekker du arbejdsmails om aftenen, i weekenderne eller i ferierne? Så er du langt fra alene.

Den teknologiske udvikling betyder, at vi kan besvare mails og løse andre arbejdsopgaver fra mobilen eller computeren, når det bedst passer os - f.eks. om aftenen, når børnene er lagt, eller i en pause, mens vi f.eks. venter på tandlægen. Og mange og stadig flere danskere benytter sig af mulighederne for at arbejde fleksibelt.

Det kan være en måde at få kabalen med arbejds- og privatliv til at gå op i hverdagen. Og samtidig kan den fleksibilitet, som det flydende - eller fleksible - arbejdsliv indebærer, være en vej til at gøre os mere produktive.

Desværre tyder det ikke helt på, at vi er i gang med at forløse det potentiale. Tværtimod lader det til, at der er behov for et meget tydeligt fokus på at blive bevidste om de valg, vi træffer, så det fleksible arbejdsliv ikke bliver så grænseløst, at det gør os stressede eller mindre produktive.

At grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen for mange danskere, bekræftes af flere undersøgelser. I en ny Epinion-undersøgelse foretaget for PFA blandt over 2.000 danskere angiver 63 pct., at de tjekker deres arbejdsmail, når de har fri. Desuden viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden i efteråret, at flere danskere nu har fleksible arbejdstider. I 2008 havde hver anden af de beskæftigede en fast arbejdstid. I dag er det godt hver tredje. Til gengæld er andelen med varieret arbejdstid efter aftale med arbejdsgiveren fordoblet fra 10 til 20 pct.

Mange danskere sætter pris på de muligheder, det fleksible arbejdsliv giver dem. F.eks. angiver 36 pct. i Epinion-undersøgelsen for PFA, at der er flere fordele end ulemper ved at kunne arbejde udenfor tidsrummet 8-16. 19 pct. svarer dog, at der er flere ulemper end fordele.

Men gør det os mere produktive, at vi kan arbejde, når det passer os? Måske. I Epinion-undersøgelsen angiver hver femte f.eks., at de tjekker deres arbejdsmail, hver gang eller flere i gange i timen, når de har fri fra arbejdslivet. Spørgsmålet er, om dette er bevidste handlinger eller et udtryk for, at man har tillagt sig en ubevidst vane, hvor man arbejder – fordi man ikke kan lade være? Og hvordan påvirker det egentlig vores mentale trivsel, når det er muligt at være tilgængelig og arbejde hele tiden?

Ifølge eksperter er det flydende arbejdsliv karakteriseret ved, at vi lægger et pres på os selv, fordi vi hele tiden har muligheden for lige at få løst en opgave. Vi tror derfor, at vi har meget lange arbejdsdage. Men faktisk ser virkeligheden anderledes ud. Undersøgelsen fra Rockwool Fonden viser, at vi arbejder mindre, end vi tror, vi gør. Og vores faktiske ugentlige arbejdstid er endda faldet med en time siden 2001.

Samtidig ved vi, at når man potentielt altid kan være "på" via mobilen, så er det svært at lade være. Smartphonen kan skabe nogle usunde digitale vaner, så vi konstant tjekker og reagerer på beskeder – ikke fordi vi vælger det, men fordi vi ikke kan lade være. På den måde bliver det markant sværere at opleve, at vi selv styrer vores behov. Så vi holder aldrig helt fri. Det kan over tid medføre dårligt mentalt velbefindende, som senere kan udvikle sig til både kortere og mere langvarig stress.

Så selvom det kan bidrage til arbejdsglæden for den enkelte at arbejde om aftenen eller have en hjemmearbejdsdag, så ser det ikke ud til, at vi er i gang med at høste gevinsterne af de store muligheder for personlig frihed. Men hvad skal der så til for, at vi kan vende udviklingen og får forløst potentialet? I Frankrig har flere arbejdsgivere indført begrænsninger på mails uden for arbejdstiden. Den slags tiltag kommer vi til at inddrage i diskussionerne, når vi skal undgå grænseløsheden i det flydende arbejdsliv.

Der er især også brug for, at vi bliver mere nuancerede i tilgangen til, hvem som oplever det som en fordel eller ulempe at kunne være "på" udenfor traditionel arbejdstid. I Epinion-undersøgelsen for PFA svarer 39 pct. af danskerne, at topledelsen og nærmeste leder har det primære ansvar for at sikre, at det fleksible arbejdsliv ikke går ud over arbejdsglæden og ens produktivitet. De har således også et ansvar for, at når man bliver udstyret med smartphone og computer af sin arbejdsgiver, at der så medfølger information om, at det som udgangspunkt ikke forventes, at man er tilgængelig i fritiden.

I undersøgelsen angiver 33 pct., at medarbejderne selv har ansvaret. Men det er ikke en opgave, som alene påhviler den enkelte medarbejder og leder. Alle parter har en interesse i at fremme produktiviteten– samtidig med at man sikrer et højt mentalt velbefindende. Derfor bliver det et fælles ansvar, hvis vi for alvor skal høste gevinsterne af det flydende arbejdsliv.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce