Annonce
Debat

Flyt Slotsholmen ud i landet?

Lone Kofoed Hansen, lektor i digital design, Aarhus Universitet

For 15 år siden udskrev Det Kongelige Teater en konkurrence om et nyt skuespilhus. Et af de indsendte projekter foreslog at bygge huset på en stor pram, dvs. som en flydende struktur. Det var på mange måder en fantastisk idé, fordi det betød, at huset relativt nemt ville kunne flyttes rundt i ind- og udland, bare der var en havn, der hvor det skulle hen. Nu er Danmark jo i udpræget grad en nation med adgang til vandet, og idéen om, at nationalscenen på den måde nemt kunne blive hele landets, er mildest talt smart. Det Kongelige Teater ville med en ret enkel designændring blive landsdækkende.

Jeg kom til at tænke på det forslag i sidste uge, lige inden de nye udflytninger af statslige arbejdspladser blev annonceret. For hvorfor er det egentlig, at vi ikke flytter Folketinget og ministerierne ud i landet? Nu flytter der igen nogle styrelser ud, men beslutningstagernes egne kontorer og mødelokaler bliver boende på en lillebitte ø midt i København --10 km fra Sverige og 300 km fra Esbjerg.

Jeg mener det lidt for sjov, men faktisk også ret meget for alvor. Jeg er med på, at der er mange praktiske årsager til, at alle ministerier ligger tæt på hinanden, fordi så er det nemt at mødes. Men det gælder jo også for mange af de nu udflyttede styrelser, som nu må finde andre måder at pleje deres arbejdsrelaterede kontakter på.

Og hvis spørgsmålet er, hvordan vi får gjort Staten mere synlig og nærværende ude i landet, hvorfor er svaret så ikke, at vi flytter de folkevalgte og deres nærmeste medarbejdere ud blandt det folk, som de både tjener og styrer? Med deres ministerbiler som rullende kontorer, med internettet på mobilen, og med deres private boliger placeret i alt fra Hvide Sande til Græsted og Tårnby, så er de jo allerede derude. Undtagen når de er på kontoret, dvs. undtagen i hverdagen.

Slotsholmens tætte pakning af ministerier på samme sted er opfundet på et tidspunkt, hvor dokumenter altid var på papir, telefoner ikke havde videomulighed, og det tog en dags tid at rejse fra den ene ende af landet til den anden. Det var ganske enkelt praktisk at bo tæt, for så kunne man dele dokumenter og holde møder. Nu har vi videosamtaler på smartphones, og alle dokumenter ligger 'i skyen', så de kan tilgås overalt.

Vi har også indenrigsfly, hurtige togforbindelser (sådan da), og er en af verdens mest bredbåndsdækkede nationer. Infrastrukturen er ikke perfekt -- man sparer på den offentlige transport, der er trængsel på E45, og held og lykke med at få din mobiltelefon på internettet, hvis du er i et tog på Sydvestsjælland eller lige syd for Kolding.

Men det ville til gengæld blive fikset i lyntempo, hvis Transportministeriet lå i Maribo, Beskæftigelsesministeriet i Middelfart, Finansministeriet i Ribe, Integrationsministeriet i Sønderborg og Forsvarsministeriet på Bornholm, midt ude i Østersøen med hurtig adgang til Baltikum. Vi ville få bedre infrastruktur overalt, for pludselig var beslutningstagerne afhængige af det -- togdrift, taxabevillinger i udkantsdanmark, og antallet af mobilmaster ville helt sikkert blive ordnet hurtigt, og det ville være til gavn for alle.

Så jeg mener det lidt for sjov, men faktisk også ret meget for alvor, for hvorfor ikke? Man kunne evt. finansiere det ved at udleje rummene på Christiansborg via airbnb (ok, nu bliver jeg fjollet, men forestil jer lige det provenu). For som jeg ser det, så er idéen om, at styrelserne skal flytte, mens beslutningstagerne ikke skal, allerede ret fjollet.

Jeg bifalder tanken om, at den offentlige forvaltning skal spredes, og jeg er glad for, at nogen nu er blevet klogere på, hvordan man forstår den rolle, som forvaltninger og offentlige kontorer også spiller ift. lokalmiljøer og sammenhængskraft. Det er jo ikke mere end 10 år siden, at alt blev centraliseret sådan, at små kommunekontorer og politistationer lukkede, og det har haft betydelige konsekvenser rundt omkring i købstæderne.

Men de nuværende udflytninger gør ikke noget ved et grundlæggende problem i den nuværende politiske struktur: der er vanvittigt langt fra de smalle korridorer på Slotsholmen til gaderne og vejene ude i landet.

Politikerne skal nok komme rundt -- om ikke andet har de jo en valgkreds at passe -- men oftest kigger de alle stik øst sammen med embedsmændene og lobbyisterne. Faktisk så meget, at DR har det (glimrende) tv-program "Langt væk fra Borgen", hvor værten tager to politikere i hånden og sætter dem af ude på landet, for at de kan se, hvordan andre hverdage i Danmark ser ud. For nok har vi Facebook, Twitter og andre sociale medier, men det er ligesom ikke det samme.

Hvis man hurtigt skal brainstorme videre, så kunne man måske ligefrem genoptage forslaget om det flydende skuespilhus, og i stedet putte livet på Christiansborg ind i et hus på en stor pram? Sæt vand under Folketinget, bind et par slæbebåde fast til det, og træk det så rundt i landet, hvor det politiske liv ville kunne foregå, der hvor skuden lagde til.

Vi skal ikke være bange for, at det ikke blive værdigt og monumentalt nok -- man kan, som konkurrencebidraget tydeligt demonstrerer, sagtens bygge smukt, storladent og moderne, selvom huset ligger i vandoverfladen. Det oprindelige forslag kom fra det nu hedengangne teater Dr Dante og den nu verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels, og jeg er sikker på, at de to parter kunne få noget spændende ud af at gentænke det politiske liv ud fra en metafor om et flydende totalteater.

Hvis vi kombinerede Folketingsskibet med ministerier rundt omkring i landet, så ville vi have et ægte mobilt og moderne politisk liv, hvor Staten kom til Folket på en fleksibel måde, og hvor vi ikke behøvede at være så bekymrede for, om en eller anden udflytning af en styrelse nu skulle forstås som en straf eller en mulighed.

Det er fx allerede sådan, at de embedsmænd, der vil gøre karriere i Udenrigsministeriet, skal være beredte på at blive udstationeret på diverse ambassader rundt omkring i verden. Og det ved de godt, når de søger jobbet, for logikken er: Hvis du vil vide noget om, hvordan verden fungerer, så skal du ud i den.

Så hvis vi vil have offentlig forvaltning i alle kanter af Danmark, nu hvor vi har lukket alle de kommunale kontorer, så ville den mest effektive statslige udflytning være at sprede ministerierne. Det ville give kortere afstand mellem den politiske indercirkel og folket, og det ville udnytte til fulde, at vi i en digitaliseret tidsalder alligevel har alt tilgængeligt fra vores smartphones.

Hvis jeg kan eksaminere og deltage i konferencer på Skype fra mit kontor i Århus, så kan man også holde et udvalgsmøde mellem Middelfart og Maribo. I'm deadly serious, også selvom det lyder lidt fjollet.

Daværende teaterdirektør Nikolaj Cederholm og nu hedengangne arkitektfirma PLOTs forslag til det flydende skuespilshus kan ses her: http://www.drdante.dk/dkt/index.htm

Annonce

Hvorfor er det egentlig, at vi ikke flytter Folketinget og ministerierne ud i landet?

Lone Koefoed Hansen, lektor i Digital Design, Aarhus Universitet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce