Annonce
Udland

FN holder klimamøde i Madrid i planetarisk nødsituation

AAP Image/Steven Saphore/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVE. Foto: STRINGER/Ritzau Scanpix/Reuters

En stribe foruroligende klimarapporter har i 2019 malet et sort billede af Jordens og menneskehedens fremtid.

Jorden befinder sig i undtagelsestilstand.

Internationale klimaforskere slår alarm inden mandagens åbning af FN's klimamøde COP25 i Madrid. Blandt dem er professor i oceanografi Katherine Richardson, Københavns Universitet.

Forskerne forudser i det videnskabelige tidsskriftet Nature en kæde af "tipping points" og dominoeffekter for klimaet - vendepunkter, hvorfra udviklingen bliver uafvendelig.

Det vil sige afsmeltning af polernes iskapper, ændrede havstrømme og ekstremt vejr, oversvømmelser og tørke.

Vi kan ikke længere styre klimaet, uanset om temperaturen stiger 1, 2 eller 3 grader, er budskabet.

Styring er ikke desto mindre forhåbningen, når over 20.000 embedsmænd, ministre, erhvervsfolk og græsrødder fra hele kloden samles 2.-13. december i den spanske hovedstad til COP25.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har to hovedprioriteter.

- Verdens store CO2-udledere skal sætte mere ambitiøse mål for at reducere deres udledning. Konkret skal det ske i 2020 på COP26 i Glasgow. Men allerede nu bliver vi nødt til at have signaler fra landene om, hvad de vil gøre, siger han.

Desuden skal der skrues betydeligt op for hjælpen til de fattigste lande, som allerede nu mærker klimaforandringer. De har brug for hjælp til at omstille deres energisystemer og tilpasse sig et ændret klima.

- Desværre giver mange store lande slet ikke nok. Danmark går forrest. Vi vil fordoble vores bidrag til FN's Grønne Klimafond til 800 millioner kroner over de næste fire år. Vi håber, det kan inspirere andre, siger Dan Jørgensen.

Videnskaben har aldrig været mere klar. Derfor kaster det en skygge og skaber mistillid, når store lande som USA og Brasilien trækker sig ud af klimakampen, siger ministeren, som selv deltager fra 10. december.

På COP25 skal der forhandles om de lovede 100 milliarder dollar i klimafinansiering fra rige til fattige lande fra 2020.

Og pengene skal ikke blot ydes som lån, som det allerede sker, påpeger klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.

- De rige lande har sagt, at de vil hjælpe ulandene med klimapenge. Det løfte skal de nu leve op til, siger han.

Et vanskeligt emne bliver mekanismen "loss and damage" - tab og skader. Den skal godtgøre sårbare ulande for den skade, de er påført af de rige landes industrialisering, uden at de selv har bidraget til klimakrisen.

- Hvordan skal ulandene kunne udvikle sig, når de skal bruge en stadig større del af deres begrænsede budgetter på klimarelaterede katastrofer, spørger Mattias Söderberg.

Således vurderes orkanen Idai at koste Mozambique i det sydlige Afrika op mod 20 milliarder kroner i skader.

/ritzau/

Annonce
Hannah Mckay/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce