Annonce
Udland

FN vil have undersøgelse af egyptisk ekspræsidents død

Murad Sezer/Reuters
Mursi sad isolationsfængslet efter militærkuppet i 2013, der væltede ham som præsident.

FN's menneskerettighedskontor ønsker, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af den egyptiske ekspræsident Mohamed Mursis død.

En sådan undersøgelse skal omfatte alle aspekter af den behandling, som Mursi har været udsat for, hedder det.

Mursi kollapsede mandag under et retsmøde i Kairo. Han blev kort efter erklæret død af et hjerteanfald.

- Der har været fremsat tvivl om forholdene under Mursis fængsling. Herunder utilstrækkelig adgang til medicinsk behandling, og det samme gælder i forhold til hans advokater og hans familie under hans næsten seks år i forvaring.

Det siger Rupert Colville, der er talsmand for FN's menneskerettighedskontor.

- Det ser også ud til, at han har været holdt isolationsfængslet i meget lang tid.

- Undersøgelsen bør udføres af en juridisk eller anden kompetent myndighed, der er uafhængig af den myndighed, der står bag forvaringen. Den skal have mandat til at udføre en prompte, upartisk og effektiv efterforskning af omstændighederne og årsagerne, der førte til hans død, siger Colville.

Mursi blev i 2012 for første gang i Egyptens historie udpeget som præsident ved et demokratisk valg. Han stillede op for det muslimske broderskab.

Han blev anholdt ved et militærkup i juli 2013.

Mursi blev efterfølgende dømt i to tilfælde. Han fik 20 års fængsel for at stå bag drab på demonstranter og livstid for spionage til fordel for Qatar.

Den islamistiske ekspræsident er tirsdag blevet begravet af sin familie ved en mindre ceremoni.

I en erklæring mandag fra det nu forbudte muslimske broderskab i Egypten hed det, at Mursi havde været udsat for et "overlagt mord".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce