Annonce
Danmark

Fock om personsag: Alternativet leger med sin eksistens

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Den politiske leder fortæller i radioprogram, at den politiske kultur i Alternativet er plaget af rygter.

Alternativets nye politiske leder, Josephine Fock, mener, at partiet i øjeblikket leger med sin eksistens.

Annonce

- Lige nu gør vi. Det mener jeg helt klart, at vi gør, og det har vi alle et ansvar for, og det har jeg også, siger hun i et interview i DR's politiske magasin Slotsholmen, som sendes på P1.

- Derfor vil jeg også overveje, om jeg vil stille op til flere interviews fremadrettet, hvis det ikke er politik, vi kan snakke om. Det her gavner ingenting.

Information bragte lørdag en artikel, hvor en lang række unavngivne kilder sagde, at Josephine Fock adskillige gange havde opført sig kolerisk og flere gange fysisk havde rusket ansatte i partiet.

Det skulle være sket, da hun sad i Folketinget for partiet fra 2015 til 2018. Josephine Fock beskriver perioden som en "heftig periode", men hun afviser, at hun har rusket nogen.

Sagen udstiller dog splittelsen i Alternativet. Ifølge Fock fyger det med rygter i partiet.

- Vi har været en organisation, som har været enormt rygtebaseret. Det har jeg selv været udsat for nu. Og den sidste uge har jeg hørt - jeg ved ikke hvor mange - rygter om en masse andre mennesker, siger hun.

- Man kan jo ikke bruge rygter, som ikke dokumenteret til noget. Det vil jeg gerne arbejde for at vi kommer væk fra. At vi bliver en professionel organisation.

Josephine Fock bliver spurgt, om den politiske kultur i Alternativet i øjeblikket er bæredygtig.

- Lige pt. er den da ikke bæredygtig. Hvis jeg sad som vælger nu, så ville jeg da tænke: "Hold da op, hvad har de gang i i Alternativet?", siger hun.

- Lige nu ville jeg have meget svært ved at have tillid til os som parti. Det vil jeg da gerne erkende.

Efter artiklen i Information har partiets hovedbestyrelse inviteret kilderne til at kontakte dem og fortælle om deres oplevelser.

Tirsdag sagde hovedbestyrelsen, at ingen var kommet til dem, men onsdag aften tweetede den forhenværende politiske leder, Uffe Elbæk, at han vil tage imod invitationen og fortælle hovedbestyrelsen om sine oplevelser.

- Jeg har et ansvar for, hvad der er sket i min tid som politisk leder i Alternativet, skrev han i tweetet.

- Derfor har jeg taget imod Hovedbestyrelsens åbne invitation til medlemmer for at fortælle dem om blandt andet de episoder, som Information har beskrevet og som jeg har bevidnet eller været orienteret om.

Til det siger Josephine Fock:

- Jeg ved ikke, hvad det er for nogle sager, så jeg synes, at det fint, at han henvender sig til hovedbestyrelsen, for nu skal vi have ryddet op. Det er gamle sager, hvis der er nogle sager, siger Josephine Fock i Slotsholmen.

/ritzau/

Slotsholmen som podcast
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce