Annonce
Aarhus

Fodboldklub har mistet to hold: Spillere forlader klub uden kunstgræs

Hos VRI i Risskov har man kunstgræsbaner, så her kan spillerne træne året rundt. Foto: Jens Thaysen

Fuglebakken har mistet to hold og vil finde nye veje for at skaffe bane af kunstgræs, og politikere vil hjælpe.

AARHUS: Nogle klubber har bedre vilkår for at skaffe fodboldbaner af kunstgræs end andre. Det vil Socialdemokratiet i Aarhus gøre noget ved. En af klubberne, der har det svært, er Fuglebakken KFUM Århus med over 600 medlemmer.

- Vores klub har ikke så mange ressourcer at trække på blandt forældrene som så mange andre. Men vi har stort behov for en bane af kunstgræs, dels fordi vores baner er meget dårlige, og dels fordi vi nu oplever, at medlemmer forlader os, fordi de gerne vil spille hele året, siger formanden Jesper Christensen, der har oplevet to hold drenge skifte klub.

- Det skete sidste sæson og igen i denne. I år er det U13-holdet. Forældrene fortæller os, at deres børn gerne vil spille hele året, så nu er seks-otte af dem skiftet til VRI i Risskov, og tilbage står vi med for få spillere til et hold, siger Jesper Christensen.

Han har haft besøg af Steen Bording Andersen, der er socialdemokrat og formand for kulturelt udvalg i Aarhus Byråd, og partifællen Mahad Yousuf.

- Vi vil undersøge mulighederne og henvende os til boligforeningen AAB, der har boliger op til banerne på Højlyngen 2A i Frydenlund, for at høre, om den vil være med til at finansiere en bane. Fuglebakken KFUM Århus har stort behov, og vi vil også søge fonde, siger Steen Bording Andersen.

Annonce
Politikere på besøg hos Fuglebakken KFUM Århus. Steen B. Andersen (til højre) og Mahad Yousuf (nummer to fra venstre) lytter til formanden Jesper Christensen (nummer to fra højre) og ungdomsformand Michael Nielsen. Foto: Flemming Krogh

Træg indsamling

Han har også været i kontakt med Idrætssamvirket og DBU Jylland og gjort opmærksom på den skævvridning, han mener, der er i fordelingen af kunstgræsbaner.

- Samtidig er banerne ikke gode hos Fuglebakken, som ligger i et udsat boligområde, siger Steen Bording Andersen.

Jesper Christensen siger, at Fuglebakken allerede har fået lavet et projekt til en bane. Normalt koster de fem-seks millioner kroner.

- Vi har et skrabet projekt til kun én bane og intet udenomsareal. Det koster 3,5 millioner kroner. Her vil vi kunne afvikle vores kampe og samtidig skåne græsbanerne, siger formanden. Han føler, at hans klub har været kørt ud på et sidespor og er glad for, at kommunen nu åbner sig for nye muligheder. Han har også holdt møde med kommunens afdeling for miljø og teknik og føler, at der nu er kommet et lille gennembrud.

- Det vil være umuligt for os at selv- og medfinansiere. Vi har sat en indsamling i gang, men det går meget trægt. Kunstgræs vil ikke alene være godt for fodbolden, men også for det sociale her i området, siger Jesper Christensen.

Normalt giver Aarhus Kommune 3,1 millioner kroner til en bane af kunstgræs. Resten skal klubberne selv skaffe. Kommunens beløb udgør en procentdel af det samlede beløb, og det falder, hvis prisen falder. Med en pris på 3,5 millioner vil Fuglebakken derfor ikke kunne få 3,1 millioner efter reglerne, men mindre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce