Annonce
Indland

Fodboldtalent sparker sig vej til Kraks Blå Bog

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvindelig fodboldstjerne og mangeårige tv- og radioværter har fået plads i prestigefuldt opslagsværk.

Det er ikke nok bare at være et kendt ansigt i Danmark for at blive optaget i Kraks Blå Bog. 15 minutters berømmelse udløser ikke en adgangsbillet. Det kræver noget mere. Noget særligt.

Og i år er 70 kvinder og 137 mænd blevet lukket ind i det gode selskab.

Torsdag udkommer dette års udgave af opslagsværket. Blandt de nye navne er tv-vært Timm Vladimir, USA-korrespondent på DR Steffen Kretz og fodboldspiller Pernille Harder.

26-årige Pernille Harder er tidligere kåret som både Europas og Verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

Foruden velkendte navne favner Kraks Blå Bog også personer, der i det stille spiller en vigtig rolle i samfundet. Det forklarer digital chef Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag, der står bag udgivelsen af Kraks Blå Bog.

- Hovedkriteriet er, at det er mænd og kvinder, der inden for deres område yder en betydningsfuld og positiv indsats. Altså personer, der gennem deres liv og virke er med til at forme og tegne det Danmark, som vi kender.

En af de 70 nyoptagede kvinder i opslagsværket er Lotte Heise. Radiovært, entertainer og tidligere model. Da hun fik at vide, at hun ville blive optaget i Kraks Blå Bog, kom hun til at tænke på sin afdøde far.

- Han ville være blevet meget stolt. Og min mor, som stadig lever, blev meget, meget glad, da hun hørte om optagelsen, fortæller Lotte Heise.

Hun indrømmer, at hun ikke ved, hvad hun får ud af, at hendes navn er at finde på side 561 i det mørkeblå opslagsværk.

- Bliver man så inviteret til fede selskaber, eller bliver man inviteret med på en lystyacht til Cannes? Jeg ved det ikke, siger Lotte Heise.

Er man først blevet optaget i det eksklusive selskab, er man der som udgangspunkt til sin død. Dog er der eksempler på, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, og iværksætter og folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen.

- I dag bliver man ikke benhårdt taget ud af bogen. Hvis der falder en ubetinget dom, som er vanærende eller kaster et meget uheldigt lys på ens liv og virke, så vil vi gøre en redaktionel bemærkning i biografien, fortæller Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce