Annonce
Horsens

Folk på gaden i Horsens: Sådan får butikkerne os til at handle mere lokalt

Henrik Frederiksen, Horsens: Jeg handler 50 procent på internettet, 50 procent i fysiske butikker. Priserne på internettet er lavere, udvalget er bredere, og det er mageligt at kunne sidde derhjemme foran computeren. Når jeg alligevel også handler i fysiske butikker, handler det om nærhed, inspiration og venlig betjening - og så handler det nok også lidt om lokalpatriotisme, da jeg er fra Horsens. Jeg har ikke noget problem med, at udviklingen går mod nethandel, for det er et frit marked, og hvis specialbutikkerne vil være med, må de komme ind i kampen og holde sig friske i forhold til prisudviklingen. Foto: Morten Pape
Horsens Folkeblad har været på gaden for at spørge folk, hvad der skal til for at få dem til at handle mere i det fysiske butiksliv i Horsens.

Horsens: Nogle handler på nettet, andre foretrækker fortsat at gå i fysisk butik. De fleste er dog enige om, at der er plads til forbedring, hvis forretningslivet i Horsens skal lokke flere kunder til.

Folkebladet mødte lørdag formiddag en håndfuld horsensianere på strøget i Horsens. Alle blev de bedt om at beskrive deres handlevaner og forholde sig til, hvad der kunne få dem til at lægge mere af deres handel i de lokale butikker.

Annonce
Ditte Balling, Horsens: Jeg handler mest på internettet, og det er et spørgsmål om at få hverdagen til at hænge sammen med tre børn. Her er det bare nemmere at gøre sine indkøb foran computeren om aftenen. Det er nemt, og der er fri fragt. Men jeg synes da, det er ærgerligt, at jeg bidrager til, at det lokale handelsliv daler, det har jeg dårlig samvittighed over. Hvis butikkerne skulle have et råd, ville jeg opfordre dem til at indrette sig børnevenligt. Det behøvede ikke at være noget stort, men blot et legehjørne, så tror jeg godt, jeg kunne overskue at handle mere i butikkerne. Eksempelvis var vi inde i Intersport i dag, og der fik mine børn en gratis bold, det er ikke noget stort, men det gør alligevel noget. Og så skal butikkerne også tænke i kundeservice og personlig betjening, for det får man ikke på nettet. Når jeg endelig handler i fysiske butikker, går jeg altid derhen, hvor jeg ved, at der er god kundeservice. Foto: Morten Pape
Karsten Kjærgaard, Horsens: Jeg handler mest i fysiske butikker for at kunne få en fornemmelse af varernes kvalitet. Men nogle gange har butikkerne ikke det, jeg søger, og så ender jeg med at handle på nettet. Det er tydeligt, at der er krise i butikslivet, når man ser, hvor mange butikker, der står tomme. Butikkerne skal have fundet ud af at kombinere butik og nethandel. Og så skal de tænke oplevelser sammen med handlen. Det skal gerne være sådan, at man som kunde føler, man får mere med fra butikken end blot den vare, man køber, for det får man ikke på nettet. I den forbindelse er både kundeservice og egentlige oplevelser vigtigt. Foto: Morten Pape
Helene Rasmussen, Horsens: Jeg handler altid i fysiske butikker, for jeg kan godt lide at være i butikkerne og prøve tøjet. På den måde er jeg den komfortable type. Samtidig synes jeg, det er besværligt at handle på nettet, for hvis man får en vare, der ikke passer, skal man til at sende den tilbage. Generelt oplever jeg en god kundeservice i butikkerne i Horsens, men niveauet er forskelligt. Hos eksempelvis Hunkemöller (undertøjsbutik på Søndergade, red.) er der virkelig god service. Der er medarbejderne gode til at vurdere min størrelse og kommer til mig med et stort udvalg. De giver gode råd og er der for mig som kunde. Og den form for service vil jeg gerne betale lidt ekstra for, i forhold til hvis jeg havde fundet varen billigere på nettet. Der er dog også butikker i Horsens, hvor ekspedienter bare hilser på dig, når du kommer ind, men ikke kommer hen til dig fysisk. De kigger bare ned i en computer. Så tør man ikke rigtigt spørge om hjælp. Foto: Morten Pape
Tine Bersang og Marc Bersang med sønnen Tobias på skuldrene, Horsens: Vi handler mest på nettet. I dag er faktisk første gang i tre måneder, at vi er på strøget. Det er nemmere at køre forbi posthuset efter en vare i stedet for at skulle ind og finde en parkeringsplads. Så det er et spørgsmål om tid, selvom det da er hyggeligt at være på strøget. Når vi kommer her, er det mest for oplevelsens skyld frem for at handle her. Horsens midtby er god til at have aktiviteter, der skaber liv - musik, folk på rulleskøjter, linedance, gospel - sådan noget vil man gerne ind at opleve, for det er hyggeligt, og så køber man nogle gange noget, mens man er her. I dag har vi eksempelvis købt en fjernstyret bil og en kjole. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce