Annonce
Aarhus

Folk stjæler dyre advarselsskilte ved farligt letbanekryds

I torsdags gik det galt i krydset, da et letbanetog på vej op ad Nørrebrogade bragede ind i en bil på stedet. Foto: Jens Thaysen.

Livsfarligt letbane-kryds på Nørrebrogade er nu blevet sikret med stoplinje. Entreprenør siger, at de advarselsskilte, der var på stedet, er blevet stjålet.

AARHUS: Fem døgn efter, at et letbanetog bragede ind i en bil i det store trafikkryds Nørrebrogade/Vennelyst Boulevard, er krydset nu endelig blevet sikret med en tydelig stoplinje.

Århus Stiftstidende observerede mandag, at en række bilister, der kom kørende op ad Nørrebrogade og skulle til venstre ad Vennelyst Boulevard, blev fanget i krydset - tæt på letbanesporet.

Stoplinjen på stedet var skrællet af sammen med asfalten, og det fik de pågældende bilister til at køre så langt frem i krydset, at de ikke kunne se lyssignalet. I torsdags blev en 41-årig kvinde fra Hørning ramt af et letbanetog på stedet.

Men tirsdag eftermiddag blev krydset forsynet med ny asfalt. Og nok så vigtigt i denne sammenhæng: Venstresvingsbanen blev forsynet med en tydelig, gul, midlertidig stoplinje.

Spørgsmålet er nu: Hvorfor sørgede ingen for straks efter uheldet at sikre krydset med en stoplinje? Hvem har egentlig ansvaret for, at det ikke skete?

Annonce
Sådan skal det gøres. Uheldskrydset blev tirsdag forsynet med en tydelig, gul stoplinje. Foto: Jens Thaysen

Mandag stod myndighederne ikke just i kø for at påtage sig ansvaret. Nærmest tværtimod.

Tirsdag er Aarhus Kommune klar til at påtage sig i hvert fald en del af ansvaret.

- Opgaven med at sørge for, at afspærringen i forbindelse med vejarbejde altid er i overensstemmelse med lovgivningen, har vi lagt i hænderne på en af de entreprenører, som arbejder for os, Systemafspærring Aps. Firmaet skal efter aftale med os sørge for, at afspærringen altid er i orden, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune.

Når det er sagt, erkender han, at kommunen har et medansvar for den manglende afstribning eller manglende skiltning på stedet.

- Det er i sidste ende vores ansvar at holde øje med, at entreprenøren også skilter som lovet, siger han.

Hos Systemafspærring Aps fra Støvring siger man, at man har opstillet advarselstavler ved det farlige kryds.

- Men de bliver stjålet lige så rask, vi kan sætte dem op. Skiltene der viser, at man kun må køre 40 kilometer i timen på strækningen, er også blevet stjålet, siger direktør Jesper Drejer, Systemafspærring Aps.

Han tilføjer, at advarselsskilte er dyre:

- Det er andre entreprenører, der stjæler dem. Det er vi slet ikke i tvivl om, siger Jesper Drejer.

- Men hvis I har en aftale med Aarhus Kommune om, at I skal sørge for at skilte ved et farligt kryds, er det vel også jeres ansvar, at skiltene er opsat sådan, at de ikke kan stjæles?

Det vil Jesper Drejer ikke nægte.

- Men hvad skal vi gøre? Vi kan jo ikke begynde at støbe midlertidige skilte ned, siger han.

Og nogle dage løses problemet i krydset permanent. Når asfalten er dampet af, males der en tydelig, hvid stoplinje i uheldskrydset, lover Aarhus Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce