Annonce
Horsens

Folkebladet stiller skarpt på oplandet: Der er fordele ved en ældre befolkning

Antallet af indbyggere i Brædstrup Sogn er steget de seneste 10 år. Sognet er samtidig, bortset fra Endelave Sogn, det sogn i Horsens Kommune med flest indbyggere, der er fyldt 65 år. Arkivfoto: Lars Juul
Høj ledighed i Nim, faldende indbyggertal i Voerladegård, lavt uddannelsesniveau i Brædstrup og mange seniorer på Endelave. Folkebladet bringer her et overblik over den demografiske situation i oplandet i Horsens Kommune.

Horsens: Tænk på en landsby i Horsens Kommune.

Overvej nu, om denne landsby er i en befolkningsmæssig positiv udvikling eller negativ udvikling.

Godt. Overvej nu, hvad det var for et parameter, du målte på.

Jeg vil gætte på, at det var indbyggertallet, for det er det nemlig ofte, når vi taler om udvikling i oplandet. Flytter folk til, eller flytter folk fra. Et simpelt spørgsmål, der er nemt at forholde sig til, men som lige så nemt skjuler nogle nuancer.

Folkebladet har gennem Danmarks Statistik trukket data fra oplandssognene i Horsens Kommune, der viser, hvordan det står til i forhold til den demografiske situation. Hvor er uddannelsesniveauet højt, hvor er beskæftigelsen lav, og hvor bliver befolkningen ældre og ældre?

Et datasæt, der vidner om, at spørgsmålet om udvikling afhænger af øjnene, der ser.

Lad os tage et eksempel.

Annonce

Sådan gjorde vi

Gennem Danmarks Statistik har Folkebladet fået adgang til demografisk statistik for alle sogne i Horsens Kommune.

Statistikken baserer sig på udvikling i befolkningstal, udvikling i andelen af borgere på 65+ år, uddannelsesniveau og beskæftigelsesniveau.

Da temaet handler om Horsens Kommunes opland, har avisen valgt at se bort fra Vor Frelsers Sogn, Klostersogn, Sønderbro Sogn, Vær Sogn, Torsted Sogn og Tyrsted Sogn.

Nim i spidsen

I sognet Lundum boede der for 10 år siden 267 mennesker. Det tal er siden da steget til 273, hvilket vil sige, at Lundum Sogn har haft en lille fremgang i indbyggertallet. Andre steder er indbyggertallet faldet i samme periode, tag eksempelvis Nebel, Gangsted eller Endelave, der alle har haft en befolkningstilbagegang på mellem 10 og 20 procent, eller Voerladegård, der er blevet 25 procent indbyggere færre. Det må vel betyde, at pilen peger i den rigtige retning i Lundum?

Lad os kigge på udviklingen fra en anden vinkel for at nuancere svaret på det spørgsmål. For 10 år siden var 11,6 procent af indbyggerne i Lundum 65+ år. På 10 år er den andel steget med 9,3 procentpoint, så det i dag er 20,9 procent af Lundums indbyggere, der er 65+ år. Det sætter udviklingen lidt i perspektiv, i hvert fald hvis man køber præmissen om, at en ung befolkning er lig med udvikling.

I så fald burde indbyggerne i Nim Sogn være tilfredse. Nim er nemlig det sogn uden for Horsens by, der har den største andel af indbyggere under 65 år: 87,9 procent. Her er blot 112 ud af 926 indbyggere 65+ år.

Ikke desto mindre er Nim også i spidsen på et mindre fornøjeligt parameter, nemlig ledighed. I Nim Sogn er 34,3 procent af arbejdsstyrken uden beskæftigelse.

Flere indbyggere, mange seniorer

I den anden ende af ledighedsskalaen finder vi føromtalte Nebel, der var et af de sogne, der har haft tilbagegang i indbyggertallet. Her er ledigheden nede på 23,2 procent af arbejdsstyrken, som kun undergås af Endelave, hvor den ligger på 9,9 procent.

Spørgsmålet om udvikling i oplandet er således et mere broget regnestykke, end som så.

Lad os for at understrege den pointe, lige tage endnu et eksempel. I Brædstrup Sogn er befolkningstallet steget med 136 de seneste 10 år. Altså en positiv udvikling, hvis man alene kigger på indbyggertallet.

Brædstrup er dog samtidig det sogn i oplandet, hvor uddannelsesniveauet er lavest. Her har 30,4 procent af befolkningen grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Samtidig er Brædstrup det sogn, hvis man ser bort fra Endelave, hvor andelen er 65+-årige er højst, nemlig 29,9 procent, og den årlige gennemsnitsindkomst lavest, 296.000 kroner.

Spørg Folkebladet - Vores liv i oplandet

Horsens er en kommune fyldt med landsbysamfund. Samfund, der er optaget af velfærd, foreningsliv, busforbindelser og... ja, det er her, vi gerne vil have dig på banen.

Horsens Folkeblad sætter fokus på landsbysamfundene med "Spørg Folkebladet - Vores liv i oplandet". Her kan du være med til at sætte dagsordenen for, hvilke artikler Horsens Folkeblad skal skrive.

Vi giver dig her mulighed for at sende os en undren eller et spørgsmål om livet i oplandet - stort eller småt - som du gerne vil have avisen til at undersøge. Det kunne handle om handelsliv, byudvikling, frivillige indsatser eller noget helt fjerde.

Skriv til os ved at gå ind på spoergfolkebladet.hsfo.dk - her samler vi alle spørgsmål og svar - og så kan det være at netop dit spørgsmål bliver udgangspunktet for en artikel i Folkebladet.

Flere der handler lokalt

Ofte når man snakker positiv demografisk udvikling anses en ung befolkning, et højt beskæftigelsesniveau og et højt uddannelsesniveau som værd at efterstræbe.

Men i et oplandssamfund udgør det ikke nødvendigvis opskriften på en positiv udvikling.

Det vurderer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, der snarere erfarer, at en gylden mellemvej er gunstig.

I hans optik er det ikke uden fordele, at en lokalbefolkning bliver ældre, om end der naturligvis også er ulemper.

- Hvis andelen af seniorer bliver større, kommer der færre børn til daginstitutioner og skoler, og så kan de komme under pres. Men på den anden side vil en stigende andel af seniorer måske øge engagementet i forhold til at handle lokalt, siger Steffen Damsgaard.

- Samtidig har vi i dag borgere, der ikke er lige så nedslidte, når de forlader arbejdsmarkedet, som man var tidligere, og deri ligger et potentiale i forhold til frivillighed. Med flere seniorer kan der således blive flere hænder til at give en hånd med i lokalsamfundet og i foreningerne, siger han, der foruden sin organisationspost repræsenterer Venstre i byrådet i Lemvig Kommune.

Steffen Damsgaard følger udviklingen i landsbysamfundene tæt som formand for Landdistrikternes Fællesråd. Arkivfoto: Morten Stricker

En varieret, bred sammensætning

Tilsvarende mener Steffen Damsgaard ikke, at et lokalsamfund, hvor alle indbyggere er højtuddannede, er at foretrække.

- Det er altid en fordel, hvis der er en varieret, bred sammensætning af befolkningen med folk på forskellige uddannelsesniveauer, siger han.

- I forhold til det frivillige engagement skal man både have nogle, som kan være ledere, nogle, som kan bygge et skur, nogle, som kan etablere en fællesejet købmandsbutik, og nogle, der kan gøre håndens arbejde, siger Steffen Damsgaard.

Hvad angår ledighed er Steffen Damsgaard i udgangspunktet enig i, at et lokalsamfund har størst fordel af en befolkning i beskæftigelse, men selv her kan der være undtagelser.

- Langtidsledighed går ud over folks indkomst, købekraften i området og måske folks aktivitetsniveau. Måske kommer folk i en situation, hvor de må flytte fra huset, så der kommer flere huse til salg, siger han.

- Men er der tale om korttidsledighed, kan det måske betyde, at folk giver en ekstra hånd med i lokalsamfundet i en periode, pointerer Steffens Damsgaard.

Det demografiske overblik bygger på tal fra 25 oplandssogne i Horsens Kommune.

Tegning: Jens Julius

Grafik: Claus Skovholm
Grafik: Claus Skovholm
Grafik: Claus Skovholm
Grafik: Claus Skovholm
Grafik: Claus Skovholm
Grafik: Claus Skovholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Tivoli Friheden stækkes kort før åbning: Cobraen må ikke køre normalt på grund af smittefare

AGF

AGF-spillere: Det er fladt uden tilskuere

Aarhus

Dagens måske mærkeligste nyhed: Blæst og corona får vores varmeregning til at stige kraftigt

Annonce