Annonce
Indland

Folkemøde på Himmelbjerget er tilbage efter 175 års pause

Flemming Krogh/Ritzau Scanpix
Demokratiets Folkemøde følger i Steen Steensen Blichers fodspor og sætter demokratiets tilstand under lup.

Bornholm har Folkemødet, Nykøbing Mors har Kulturmødet og Hirtshals Naturmødet.

Og nu kommer endnu et møde til samlingen - Demokratiets Folkemøde på Himmelbjerget i det midtjyske søhøjland.

- Vi kalder det demokratiets folkemøde, fordi vi vil tage temperaturen på, hvordan demokratiet egentlig har det, siger en af initiativtagerne, Claus Leick.

Han er medlem af byrådet i Skanderborg for partiet SF. Men folkemødet på Himmelbjerget er upolitisk, understreger han.

Idéen med at holde et folkemøde på Himmelbjergets top er faktisk ikke helt ny.

Den går helt tilbage til august 1839, da digterpræsten Steen Steensen Blicher holdt det første af en række folkemøder i de naturskønne omgivelser.

Himmelbjergfesten, som mødet blev kaldt dengang, voksede gennem årene og tiltrak tusinder af mennesker.

I 1844 - for 175 år siden - blev festerne på toppen af det midtjyske søhøjland indstillet.

Få år senere - 5. juni 1849 - underskrev kong Frederik 7. landets første frie forfatning, Grundloven.

Det 25 meter høje tårn på Himmelbjerget blev rejst til minde om "Grundlovens giver".

- Vi er mange, der har snakket om, at der burde være et folkemøde igen på Himmelbjerget med den historie, stedet har, siger Claus Leick.

Blandt oplægsholderne på det første møde er tidligere radikal minister Marianne Jelved og en række debattører og mediepersoner.

Blandt andre chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen og tidligere direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup.

- Vi skal også snakke fake news og sociale medier. Er det i virkeligheden mere skidt end godt for demokratiet, siger Claus Leick.

Spørgsmål: Der er efterhånden mange folkemøder. Risikerer det her ikke at drukne i mængden?

- Vores ambition er ikke at vælte Himmelbjerget. Vi starter i det små og har ikke en stor økonomi på spil.

- Hvis der så er opbakning til det, er vi klar til at fortsætte og videreudvikle det til næste år, siger Claus Leick.

Demokratiets Folkemøde afholdes søndag 18. august, og det er gratis at deltage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Første Aarhus-bilbrand kan være opklaret: Sigtet havde mistænkelige sår i ansigtet

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce