Annonce
Danmark

Folketing udvider værn mod cybertrusler uden at have brugt det

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods store advarsler om cybertrusler og påvirkning ser Danmark ud til at være gået fri i valgår.

Folketingets partier gav sidste år hinanden håndslag på at være fair i valgkampe og oplyse hinanden om forsøg på hacking eller falske nyheder på grund af frygten for fremmede magters påvirkning.

Den aftale vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), nu udvide, så den gælder mellem valg.

- Alle er opmærksomme, når der er valg. Men hackerne og dem, der vil os det ondt, sover ikke og bruger ikke kun valg til at angribe. Derfor tjener det folketingspartierne til ære, at de tager det alvorligt og laver en gentlemanaftale.

- Verden forandrer sig, og når det gælder cyberkriminalitet, er truslen mod Danmark høj. Derfor skal Folketinget selvfølgelig være på forkant, siger han.

Der var både valg til EU-Parlamentet og Folketinget sidste år, men der har ikke været nævneværdige forsøg på påvirkning i Danmark i den forbindelse.

Henrik Dam Kristensen kender ikke til andre parlamenter, der har indført en lignende aftale mellem partierne. Aftalen indebærer, at partiernes gruppeformænd holder hinanden opdateret om hacking, læk og forsøg på misinformation.

På det seneste har Folketinget skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden blandt medlemmerne. Ved rejser til højrisikolande skal medlemmer bruge særligt it-udstyr, som renses ved hjemkomst.

Snart tager Folketinget et aflytningssikret lokale i brug, der først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der diskuteres udsendelse af danske soldater og andre højpolitiske sager.

Efter sommeren begyndte medlemmerne at aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst til møderne, som er underlagt fortrolighed. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".

Forsvaret har dog ikke kunnet konstateret et eneste forsøg fra fremmede magters side på at påvirke danske valg. Det betyder dog ikke, at det ikke er et problem i Danmark.

Ifølge daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, som stod bag et hackerangreb på shippingvirksomheden Mærsk i 2017. Angrebet kostede virksomheden milliarder.

Henrik Dam Kristensen nævner samme eksempel og glæder sig over, at det ikke ser ud til at have fundet sted i den politiske sfære.

- Det et glædeligt, at vi ikke har set det. At vi er så digitale i Danmark gør, at vi er mere sårbare, men det er også en befolkning, der er endnu mere bevidst, end mange andre er, siger han.

Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til falske nyheder.

- Der er en trussel, men den er ikke altomfavnende.

- Det er fint med et håndslag, men det kommer ikke til at løse problematikken. Hvis en politiker i forvejen vidste, at en information stammede fra en bot, så håber jeg da ikke, at de ville dele det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce