Annonce
Indland

Folketinget lagde Scandinavian Star på hylden

Med en blød erklæring om, at nye oplysninger skal undersøges, afviste Folketinget tirsdag definitivt at lade de mange mistanker om den påsatte brand på Scandinavian Star blive underkastet ekspertundersøgelse. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Et enigt folketing støttede tirsdag op om en tilkendegivelse af, at alle nye oplysninger om branden på Scandinavian Star skal have politiets opmærksomhed.

Det var den formelle afslutning på en forespørgselsebat i folketingsssalen torsdag i sidste uge. Den var rejst af Dansk Folkeparti på grund af de mange u-efterforskede mistanker om, at skibet var sat i brand med forsikringssvindel som motiv. Skibet brændte 7. april 1990 med 159 tabte menneskeliv som resultat.

Ønsket med forespørgselsdebatten var et andet end det, der nu blev udfaldet. Partierne Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten ønskede alle et tidligere fremsat SF-forslag gennemført. Det gik ud på at få nedsat en uvildig og hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skulle kulegrave forløbet og fastslå, hvad der var blevet efterforsket og ikke efterforsket, og hvad der eventuelt burde og skulle efterforskes.

Det forslag kunne heller ikke denne gang samle politisk flertal, og de pågældende partier valgte derfor ikke at bringe det til afstemning. I stedet kunne man samles om den fælleserklæring, som folketinget nu har vedtaget, og som i realiteten lægger de allerede eksisterende, men ikke efterforskede mistankepunkter på hylden.

I den danske støtteforening for brandens overlevende og de pårørende til ofrene modtages folketingsbeslutningen med stor skuffelse, og i følge foreningens talsmand, Mike Axdal, også med en god portion vantro.

I et debat-indlæg i avisen Danmark i dag stiller han således spørgsmålet, om en justitsminister må lyve. Det gør han med henvisning til, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) under forespørgselsdebatten gjorde gældende, at mistankerne er grundigt efterforskede, lige som han henviste til den norske kommissionsundersøgelse, der officielt blev afsluttet i det norske Storting 22. marts sidste år.

Ingen af delene giver mening, påpeger Mike Axdal - fordi der ikke er foregået nogen dansk efterforskning, og fordi den norske kommissionsundersøgelse ikke omfattede efterforskning af ejer- og forsikringsforhold.

- Det er støtteforeningens klare opfattelse, at ministeren enten er fejlinformeret, og/eller at ministeren imod bedre viden igen har fejlinformeret Folketinget, skriver Mike Axdal i sit debatindlæg, som han også har sendt til medlemmerne af folketingets retsudvalg.

Mike Axdal overlevede selv skibsbranden, men mistede sin far og sin bror til flammerne. .... LÆS MIKE AXDALS DEBATINDLÆG PÅ SIDE 16.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce