Annonce
Indland

Folketinget parkerer Pia K's ønske om nye undersøgelser

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folketingets formand ville indføre et nyt politisk instrument, men det bliver ikke til noget foreløbigt.

Det skulle være en mellemting mellem de hyppigt afholdte åbne samråd og de dyre, tidskrævende undersøgelseskommissioner.

Men idéen om de såkaldte parlamentariske forundersøgelser, som kommer fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), bliver ikke til noget på denne side af folketingsvalget.

Det skriver Politiken.

Pia Kjærsgaard fremlagde for nylig sin model til de parlamentariske forundersøgelser for Folketingets partier.

Men efter nogle ugers forhandlinger står det klart, at hun ikke får gennemført sit forslag inden folketingsvalget.

- Jeg er da ked af, at jeg ikke kommer endeligt igennem med det, men man kan kun trække hesten til truget, man kan jo ikke tvinge den til at spise, siger Pia Kjærsgaard til Politiken.

Det var i et interview med Politiken i 2016, at Pia Kjærsgaard første gang offentligt luftede idéen om at indføre det særlige politisk instrument.

De parlamentariske forundersøgelser skulle Folketinget bruge til blandt andet at afhøre embedsmænd om bestemte forløb eller om ministres mulige vildledning.

Pia Kjærsgaard og hendes departement i Folketingets administration har længe arbejdet på modellen.

Den indeholder forslag om, at et særligt udvalg i Folketinget skal kunne afhøre topembedsmænd, ligesom et stort mindretal på 80 mandater skal kunne igangsætte en undersøgelse.

Det er Venstre og Konservative samt Socialdemokratiet, som er modvillige. Sidstnævnte frygter, at det fortrolige rum mellem en minister og ministerens nærmeste embedsmænd risikerer at forsvinde, hvis embedsmændene kan indkaldes til afhøringer i Folketinget.

Folketingets partier har nu aftalt at lave en beretning om de parlamentariske forundersøgelser. Den beretning gemmes væk og tages frem igen, når folketingsvalget er overstået.

Her kan et lovforberedende arbejde sættes i gang, og derefter håber Pia Kjærsgaard, at det nye folketing kan blive enige om en endelig model.

Da Pia Kjærsgaard fremlagde sin idé i 2016, bekendtgjorde hun, at indførelsen af de parlamentariske forundersøgelser var det, man skulle måle og veje hende på, når hun ikke længere er formand for Folketinget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce