Annonce
Danmark

Folketingsmedlem bekræfter: Regeringen vil anerkende dyr som sansende væsener i ny dyrevelfærdslov

Den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, Anders Kronborg, bekræfter nu, at regeringen og Socialdemokratiet er parate til at anerkende dyr som "sansende" væsener og foreslå definitionen indskrevet i den nye dyreværnslov. Han ses her til venstre under et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde med leder Henrik Hertz. Privatfoto.
Folketinget skal om kort tid vedtage ny dyrevelfærdslov. I den forbindelse har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som sansende væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov. Det ser det ud til at blive.

Danmarks dyr ser ud til at få en ny lov, der i bredere forstand anerkender dem som "sansende" væsener.

Det bekræfter den socialdemokratiske dyrevelfærdsordfører, der er folketingsmedlem for Esbjerg & Fanø, Anders Kronborg.

Folketinget behandler i øjeblikket forslag til en ny dyrevelfærdslov, og 2. behandlingen ser ud til at finde sted i slutningen af januar med endelige vedtagelse af den nye lov i begyndelse af februar. I forbindelse med de politiske forhandlinger har det været til debat, om dyr kan betegnes og betragtes som "sansende" væsener og om det bør indskrives i den nye dyrevelfærdslov.

Tidligere på måneden krævede De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ordet "sansende" indskrevet i lovens formålsparagraf, der blot omtaler dyr som "levende væsener" ...(der)... skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe".

Også Dyrenes Beskyttelse har fremsat ønske om, at betegnelsen "sansende væsener" skrives ind i loven.

Annonce

Dyreværnsloven

• Den gældende dyreværnslov er næsten 30 år gammel. I slutningen af 2019 var der 1. behandling i Folketinget på en ny dyrevelfærdslov.
• Formålet med den nye lov er blandt andet at reducere antallet af love og bekendtgørelser på området, så både landmanden, dyrlæger og borgere skal lede færre steder efter reglerne.
• I den nye dyrevelfærdslov vil der blandt andet være et forbud mod dyrekampe.

Historisk

Dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg har i mange måneder arbejdet med loven, og han bekræfter nu overfor JydskeVestkysten, at regeringen og Socialdemokratiet i forbindelse med lovbehandlingen af dyrevelfærdsloven, er klar til at imødekomme ønsket om - og agter at anerkende – dyr som sansende væsener.

- Man skal altid være forsigtig med at tage ordet historisk i sin mund, men med en ny dyrevelfærdslov, hvor vi anerkender dyr som sansende væsener, så skriver vi Danmarkshistorie på dyrevelfærdsområdet, siger Anders Kronborg (S) og fortsætter:

- Vi skal passe på vores dyr. Vi skal behandle dem ordentligt. Og vi skal respektere dem. Uanset om det er husdyr, kæledyr eller vilde dyr i naturen. Som dyrevelfærdsordfører ligger det mig meget på sinde. Dyr er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte eller lidelse, og dyr skal behandles ordentligt. Hvis det ender med, at der fra Folketingets partier er tilslutning til, at der i formålsbestemmelsen af den nye dyrevelfærdslov bliver præciseret, at dyr er sansende væsener, så giver vi dyrevelfærden i Danmark en helt ny betydning, mener ordføreren for regeringspartiet.

Ændringsforslag

Anders Kronborg glæder sig over det engagement, der har været i forbindelse med behandlingen af den nye dyrevelfærdslov, fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse og partierne i Folketinget, og han lægger ikke skjul på, at processen med de mange input og drøftelser har flyttet noget:

- Selv har jeg taget mig tid til at lytte og trykprøve argumenterne. Jeg har sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelses drøftet emnet og er endt med den konklusion, at det er det eneste rigtige, at vi i 2020 anerkender, at vores dyr er levende væsener med en masse sanseindtryk. Derfor er det også naturligt, at vi lovgivningsmæssigt og i forbindelse med en ny dyrevelfærdslov anerkende dyr som sansende væsener, siger Anders Kronborg.

Konkret fremsætter regeringen derfor nu et ændringsforslag til dyrevelfærdsloven, som anerkender dyr som sansende væsener.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce