Annonce
Indland

Folketingsvalget havde den laveste stemmeprocent i 14 år

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods en fridag for mange var stemmeprocenten ved folketingsvalget på 84,6, hvilket er i den lave ende.

For mange var der god mulighed for at få stemt til folketingsvalget i år.

Det fandt sted grundlovsdag 5. juni, og dermed er det første gang, at valget faldt på en fridag for mange. Derfor var forventningen på forhånd en høj valgdeltagelse.

Men stemmeprocenten endte på 84,6, hvilket er den laveste siden 2005, hvor den var 84,5 procent, og før det skal man helt tilbage til 1994, før den var på samme niveau.

Det viser den endelige opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der håndterer valg i Danmark og har indsamlet fintællingen.

Antallet af brevstemmer er også faldet en smule siden sidst, efter at tendensen i mange år har været, at andelen er steget. I år brevstemte 8,4 procent, mens 8,7 brevstemte ved valget i 2015.

Det er væsentlige dyrere for kommunerne at håndtere de mange brevstemmer, da der er mere bureaukrati forbundet med det.

Ved folketingsvalget blev der afgivet i alt 3.569.521 stemmer. Det samlede antal vælgere, der kunne stemme til valget, var 4.219.537.

Der blev i alt afgivet 37.801 ugyldige stemmesedler, hvilket svarer til en ugyldighedsprocent på 1,1. Blandt de ugyldige stemmesedler var 27.782 blanke. Det er også færre end i 2015.

Finoptællingen viser, at Socialdemokratiet fik 25,9 procent af stemmerne og 48 mandater, mens Venstre fik 23,4 procent og 43 mandater.

Dermed er de klart de største partier i henholdsvis rød, der har flertal efter valget, og blå blok.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, blev den største stemmesluger skarpt forfulgt af den siddende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men der er forskel på antallet af vælger i de enkelte storkredse, og ser man på de personlige stemmers andel af de afgivne stemmer i storkredsene, ser det anderledes ud.

Her fik Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) klart flest stemmer med henholdsvis 20 og 18,4 procent. De er begge opstillet i Bornholms Storkreds.

Mette Frederiksen opnår en tredjeplads, hvorefter Inger Støjberg (V) følger på en fjerdeplads, og Lars Løkke Rasmussen (V) indtager femtepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce