Annonce
Aarhus

Fond delte millioner ud i 2017

Aarhuus Stiftstidendes Fond støttede i året, der gik, Aros' udstilling The Garden. Den omfattede bl.a. et meget omdiskuteret værk ved Tangkrogen og i Mindeparken. Foto: Annelene Petersen

Aarhuus Stiftstidendes Fond har i 2017 uddelt tæt på tre millioner kroner til presseformål og kulturelle formål, der gør det sjovere at være århusianer og østjyde.

En række kulturinstitutioner og aktiviteter i Aarhus og Østjylland fik i 2017 glæde af en donation fra Aarhuus Stiftstidendes Fond. Fonden har tilsammen uddelt tæt på tre millioner kroner set over hele året.

Fonden ejede Århus Stiftstidende fra 1972 til 1997, hvorefter man gradvist solgte avisen til Det Berlingske Officin, som overtog avisen endeligt i 2000. Århus Stiftstidende er siden solgt flere gange, har været på udenlandske hænder, og er i dag en del af den danske mediekoncern Jysk Fynske Medier.

Tilbage står Aarhuus Stiftstidendes Fond, som hvert år udlodder afkastet af sin formue skabt ved salget. Ifølge vedtægterne skal hovedparten af uddelingerne gå til den liberale presse, men derudover uddeler man til kulturelle eller oplysende formål i bladets læserkreds. Fondens bestyrelse har et særligt fokus på at støtte formål, der gør det sjovt at være århusianer og østjyde.

Det kan ses på årets uddelinger, som er gået til koncerter med et spænd fra klassisk kor over børnemusik til jazz. Fonden har desuden ydet en samlet støtte på 450.000 kr. til Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017 og støtter Den Gamle By og andre kulturelle aktiviteter i Aarhus. Desuden har fonden bidraget med 50.000 kr. om året i fire år til en nystiftet kulturpris i Aarhus.

Annonce

Uddelinger i 2017


  • Aarhus Pigekor, koncert i symfonisk sal: kr. 20.000
  • Århus Stiftstidende, alle årgange i digitalt format: kr. 150.000
  • Bogen "Det engagerende Medie": kr. 50.000
  • AROS " The Garden - End of times": kr. 250.000
  • Europæisk kulturhovedstad, program: kr. 200.000
  • Århus Stiftsidendes veteranklub: kr. 10.000
  • Aarhus Symposium: kr. 50.000
  • DMJX, 25 års jubilæum for fotojournalister: kr. 50.000
  • Aarhus Musikskole, sangskattekisten: kr. 25.000
  • Kunsthal Aarhus, 100 års fødselsdag: kr. 20.000
  • Spor i Kunsten, åbne værksteder: kr. 25.000
  • Arktisk Nyt: kr. 50.000
  • Litteraturmargasinet Standart: kr. 50.000
  • Sct. Pouls Cantori, koncerter i efteråret: kr. 10.000
  • Gradus international piano festival: kr. 25.000
  • Sermitsiaq, uafhængig journalistik: kr. 50.000
  • Iscene, webmedie om scenekunst: kr. 50.000
  • Den Danske Strygekonkurrence: kr. 25.000
  • Bogen Danske Aviser 2012-2016: kr. 150.000
  • Fotoudstilling, Spotted 10 års fødselsdag: kr. 19.500
  • Jysk Fynske medier, Stemmerne: kr. 50.000
  • Ny kulturpris i Aarhus (fordelt over fire år): kr. 200.000
  • Fremtidens journalistiske værktøjskasse: kr. 100.000
  • Kravling prisen: kr. 25.000
  • Aarhus Stiftstidende, Boye pokalen: kr. 30.000
  • Aarhus Stiftstidende, Erik Schmidts mindelegat: kr. 30.000
  • Helsingør Dagblad, relancering af avisen: kr. 200.000
  • Constructive Institute: kr. 500.000
  • Folkeuniversitet, Dancing Reaper: kr. 30.000
  • Aarhus Jazzfestival 2018: kr. 30.000
  • DMJX, værktøjskasse: kr. 100.000
  • Den gamle By, 5 års støtte til borgmestergården: kr. 275.000

Presseformål år mest

Men det er dog til den liberale presse og aktiviteter beslægtet hermed, at de fleste donationer er gået.

For eksempel til The Constructive Institut på Aarhus Universitet, som får tredje gang modtager 500.000 kr.

Constructive Institut er et nyt, uafhængigt journalistisk institut som medvirker til at genskabe tilliden til nyhedsjournalistikken ved at udbrede kendskabet til konstruktiv journalistik både i Danmark og i udlandet.

Fonden har bl.a. også støttet Århus Stiftstidendes digitalisering af samtlige aviser siden den første udgave udkom i 1794. Det er blevet en populær mulighed, som giver avisens abonnenter adgang til at søge gratis i de gamle aviser og her finde alt fra familienavne og vejnavne til kendte mennesker og pudsige historier fra gamle dage.

I faktaboksen kan man se, hvad uddelingerne i 2017 er gået til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce