x
Annonce
Aarhus

Forældre brølede ny skolestruktur ned: Nu prøver politikerne igen

Et kaotisk forløb hvor vrede forældre tordnede mod de århusianske politikere, blev planlagte besparelser og skolesammenlægninger fejet af bordet igen. Billedet her er fra et debatmøde på Åby Skole i september Foto: Jens Thaysen

Nu starter nye politiske drøftelser om skoletilbuddet i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Men debatten er ikke isoleret til vestbyen. Den mest vidtgående model vil give mange skoler i Aarhus en bid af vestbyen.

AARHUS: Aarhus Byråd skal nu i gang med en ny politisk debat om skoletilbuddet i vestbyen.

Efter det mislykkede forsøg hen over sommeren på at skabe store skoledistrikter i hele kommunen - et forsøg, der skabte så store forældreprotester, at politikerne droppede det - starter man nu på en frisk.

Det sker med et oplæg til en politisk debat fra børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF) og borgmester Jacob Bundsgaard.

Oplægget skal snart behandles i byrådet, og heri foreslår de to toppolitikere, at byrådet i foråret og sommeren 2019 drøfter skoletilbuddet i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i tæt parløb med udviklingsplanerne for de tre områder, hvor man arbejder på at nedbryde parallelsamfund.

Oplægget indeholder to scenarier til skolemodeller.

Men først nogle ord om baggrunden:

- Ambitionen er, at flere børn i Aarhus skal klare sig bedre i skolen og lykkes i livet. I mange år har vi arbejdet med at løfte det faglige niveau og at tiltrække elever. Nogle gør det godt, men det er ikke lykkedes alle steder. Derfor er forsøget at skabe en proces, der kan afklare, hvilket skoletilbud, vi skal give børn og unge med bopæl i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, forklarer børn- og ungerådmand Thomas Medom.

Annonce
- Ambitionen er at flere børn og unge skal klare sig bedre i skolen og lykkes i livet, siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), der her er fotograferet ved et tidligere besøg i en institution i Langenæsstien. Foto: Axel Schütt

To modeller

Overordnet set tegner oplægget to typer af muligheder, man kan organisere skoletilbuddet på.

Den første model er at styrke de lokale skoler i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven både fagligt og fysisk med bedre rammer, der understøtter pædagogikken, så man får mere attraktive skoler, som flere vil tilvælge. For udfordringen i dag er især, at flere skoler får meget få elever fra eget distrikt.

Den anden model er at sprede børnene fra vestbyen til andre dele af kommunen, hvor andelen af børn med dansk som andetsprog ikke er så høj.

Det gør man for så vidt i forvejen i form af den såkaldte "bussing"-model, hvor børn med sprogstøttebehov i busser køres ud på andre skoler, hvor der er et flertal af etniske danske børn. Denne model kan udvides til flere børn eller den kan mere gennemgribende ændres gennem såkaldte ø-distrikter i andre dele af byen, lyder forslaget.

Byrådet skal til foråret drøfte nye modeller for skoletilbuddet i vestbyen, som blandt andet Tovshøjskolen er en del af. Foto: Axel Schütt

En bid af vestbyen

Ø-distrikter vil medføre, at skoler i vestbyen lukkes, og at vejene fra de enkelte skoledistrikter derefter fordeles som "øer" til måske 15-20 andre skoler i kommunen. Som eksempel kan man forestille sig at husnumrene på Gudrunsvej fordeles til tre-fire forskellige skoler i nordbyen eller midtbyen. Og på samme måde skal alle vejene i vestbyens nuværende skoledistrikter fordeles til andre skoler.

Dermed skal mange børn og unge fra vestbyen køres i busser til skoler længere væk, men det vil kunne skabe en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever end i dag, og dermed fordele integrationsopgaven på flere skuldre, er argumentationen.

- Forslaget vil give mange skoler i Aarhus en bid af vestbyen. Integrationsopgaven skal ikke kun løses af naboskoler til Gellerup og Bispehaven. Den skal hele kommunen deles om, hvis vi vælger den model, siger Thomas Medom.

Han understreger, at det foreløbig er et oplæg til debat, og at der ikke er besluttet noget endnu.

Lidt afgørende i forhold til sommerens ophedede debat er det, at rådmanden og borgmesteren på forhånd slår fast, at de ikke vil foreslå at ændre på skoledistrikterne i vestbyen og lave flere undervisningssteder i større skoledistrikter. Det forslag blev som omtalt skudt helt ned i sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce