Annonce
Indland

Forældre er uvidende om skolens digitale antimobbeplan

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skoler skal have strategi mod digital mobning, men mange forældre kender den ikke og føler sig ikke inddraget.

Øgenavne, drillerier og ondskabsfulde beskeder.

Landets skoler er forpligtet til at have en strategi til at bekæmpe mobning, såvel i den fysiske som i den digitale verden.

Alligevel er det kun hver anden forælder, der kender til planen, som skal forhindre digital mobning på deres børns skole. Yderligere føler halvdelen af forældrene sig ikke ordentligt inddraget i skolens politikker på området.

Det viser en undersøgelse foretaget for Red Barnet blandt 1000 forældre til børn i alderen 9-16 år.

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, ser med alvor på resultaterne.

- Forældrene spiller en kæmpe rolle for at bekæmpe mobning - både i skolegården og på sociale medier.

- Skole og forældre har et stort og fælles ansvar her, men når halvdelen af forældrene slet ikke kender til planen for at bekæmpe digital mobning eller har været inddraget i at lave den, bliver det svært at engagere sig.

- Det kan vi ikke være bekendt over for børnene. For det er dem, der betaler prisen, siger hun i en pressemeddelelse.

Red Barnet opfordrer til, at når skolerne ringer det nye skoleår ind mandag morgen, bliver også forældrene kaldt ind.

For hvis strategierne mod mobning skal virke, kræver det, at forældrene er med til at vedtage fælles retningslinjer og lave handleplaner for det online univers. Det kan være en del af forældremøderne, foreslår organisationen.

Det er ikke uden grund, at børneorganisationen råber skoler og forældre op. Skolebørnsundersøgelsen, der udkom tidligere i år, viser ifølge Red Barnet, at hvert tiende barn er blevet mobbet online i løbet af de seneste par måneder.

Det er dobbelt så mange, som bliver mobbet i skolen.

Forældrene giver i undersøgelsen udtryk for, at de ikke mener, at skolerne tager ordentligt hånd om antimobbe-opgaven.

Mens hver femte ikke mener, at skolen gør nok for at forebygge den digitale mobning, oplever kun hver tiende forælder, at lærere og pædagoger er klædt tilstrækkeligt på til at sikre børnenes trivsel online.

Red Barnet afholder søndag 1. september landsindsamling. I den anledning sætter organisationen gang i en ny kampagne mod mobning og krænkelser blandt børn og unge.

/ritzau/

Annonce
Den citerede nyhed og undersøgelse fra Red Barnet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce