Annonce
Danmark

Forældre kan ende med en del af regningen til flere pædagoger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folk med lavere indtægter skal friholdes for at betale ekstra for de mange pædagoger, som rød blok har aftalt.

Forældre kan risikere at stå med en del af regningen for rød bloks mange ekstra pædagoger, som blev aftalt med finansloven sent mandag aften.

Det skyldes, at forældre betaler op mod 25 procent af kommunens samlede udgifter til dagsinstitutionerne.

Den gennemsnitlige forældrebetaling er i dag på cirka 3000 kroner om måneden for en kommunal vuggestueplads og 1700 kroner for en børnehaveplads, men tallene varierer kommunerne imellem.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal stå for at udforme den endelige model med de andre partier i første halvår af næste år.

- Jeg kan ikke garantere, at forældrene friholdes for betaling, før vi har en endelig model, hvor vi tager stilling til det i fællesskab. For os er det vigtigt, at folk med lave indtægter ikke får en ekstra belastning.

- Men når man skruer op for statens tilskud, så følger forældrebetalingen med op. Vi må se på balancen i den konkrete model, siger hun.

Konkret skal hun sørge for, at der i 2025 maksimalt skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Det bliver dog en udfordring at skaffe flere pædagoger, medgiver hun.

Derfor afsætter aftalepartierne i rød blok 127,5 millioner kroner til et løft af uddannelserne. Desuden skal der komme et taxameterløft på 43 millioner kroner i 2023. Det svarer til samme niveau som læreruddannelsen.

- Det er et stort beløb til en enkelt uddannelse, så jeg er ikke i tvivl om, at man kan mærke det, selv om der har været nedskæringer i mange år.

- Det vigtigste i forhold til pædagoguddannelsen er at undgå, at folk stopper igen, for der har folk haft drømmen om at blive pædagog. For der er et kæmpe frafald, og det skal vi have stoppet betydeligt, siger hun.

Lige nu er antallet af timer for få på uddannelsen, lyder det.

Ministeren tror ikke på, at bedre løn eller andre arbejdsforhold kan være det, der vil tiltrække flere eller gøre det attraktivt for de mange, som har forladt faget på grund af stress eller underbemanding.

- Umiddelbart er det ikke min vurdering, men det skal vi se på i den konkrete model. Der er mange, der går ledige nu, som er uddannet pædagogisk assistent. Der er også mange på deltid, så der er nogle håndtag at skrue på, siger ministeren.

I den offentlige debat har der været kritik af, at der kommer flere børn i fremtiden, og at de flere pædagoger således bare vil betyde samme niveau som i dag. Men det afviser Pernille Rosenkrantz-Theil blankt.

- I økonomiaftalen med kommunen gav vi dem penge nok til, at de kunne følge med det stigende børnetal. Med finansloven sætter vi ekstra penge af, så vi ikke bare holder niveauet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce