Det koster kommunen 1,6 mio kr. at måle forældrenes tilfredshed. Er det pengene værd?
Det koster kommunekassen 1,6 mio. kr. hvert andet år, når den måler forældrenes tilfredshed med daginstitutioner, skoler, SFO'er og klubtilbud.
Forleden offentliggjorde Børn og Unge den seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2011, der viser, at den generelle tilfredshed er steget til 87 procent mod 85 procent to år før. Resultatet fik rådmanden for Børn og Unge, Kristian Würtz, til at betegne det som et skulderklap til medarbejderne, som han mener, har leveret et flot arbejde på trods af nedskæringer.
Men er den slags undersøgelser, der flytter tilfredsheden lidt frem og tilbage fra gang til gang også pengene værd hvert andet år?
»1,6 mio. kr. lyder ikke af så mange penge, når man tænker på, at børneområdet har et budget i milliardklassen. Men samtidig har jeg aldrig oplevet, at man er gået videre med det, der er problematisk i undersøgelsen. Og så er det jeg spørger: Hvad skal undersøgelsen egentlig bruges til andet end at en rådmand skal synes, det er fantastisk,« siger Morten Bowman, forælder og formand for Forældrenævnet, der er interesseorganisation for byens forældre med børn i daginstitutioner og SFO'er.
Ifølge børn- og ungechef Lotte Henriksen gennemfører Børn og Unge undersøgelsen hvert andet år, fordi man gerne vil have tilbagemeldinger fra forældrene om, hvordan de er tilfredse med de pædagogiske indsatser.
»Vi tror på, at forældrene er de bedste til at vurdere kvaliteten på deres børns vegne. Undersøgelsen viser, om der er noget man er særlig god til, eller noget, som forældrene vurderer, at man burde blive bedre til. Resultaterne sammenlignes med tidligere år og bliver brugt i de enkelte dagtilbud, skoler og klubber som dialoggrundlag for både medarbejdergrupper, forældreråd, bestyrelser m.fl. med henblik på at forbedre og/eller justere den pædagogiske indsats,« forklarer hun.
Morten Bowman fastholder sin kritik. Han er bekymret for, om en tredjedel af forældrene ikke svarer, fordi de ikke mener, at det nytter noget.