Annonce
Østjylland

Forældre presser politikere: Vi ønsker tilskud til at passe vores egne børn

Kommunalt tilskud til at passe sine egne børn er blevet diskuteret efter pres fra 25 forældre. Nu har børne- og uddannelsesudvalget med formand Lone Ørsted (S) i spidsen bedt om konkrete forslag til modeller for en tilskudsordning, som udvalget kan tage stilling til. Arkivfoto

Pas dine egne børn hjemme og få et tilskud af kommunen. Den ordning bliver måske en realitet i Horsens til næste år.

Horsens: Skal mor eller far have tilskud af kommunen til at gå hjemme og passe deres egne børn? Det mener en gruppe på 25 borgere i Horsens, som er gået sammen og har sendt et brev til politikerne i børne- og uddannelsesudvalget for at få taget spørgsmålet op.

Faktisk var selvsamme forslag oppe at vende i 2016, da det ikke blev stemt igennem i udvalget, men nu har politikerne drøftet muligheden igen.

- Det gør selvfølgelig indtryk, når borgerne henvender sig, og derfor sætter vi det på dagsordenen. Vi har haft en drøftelse i udvalget og er blevet enige om at bede forvaltningen om to-tre forslag til konkrete modeller for, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller formand for børne- og uddannelsesudvalget Lone ørsted (S).

Forud for mødet meldte både Ole Dahl (V) og Anne Lene Løvbjerg (V), som begge sidder i udvalget, sig på banen som tilhængere af en tilskudsordning.

- Det er en god idé, og det giver endnu en mulighed for familier til at finde den løsning, der passer til dem. Vi kunne godt tænke os at give børnefamilierne muligheden og de økonomiske tilskud, der skal til. Vores ønske er at give familierne så mange valgmuligheder som muligt, lyder det fra Ole Dahl.

I dag er det muligt at vælge tilskudsordningen i en lang række af landets kommuner, blandt andet i nabokommunen Hedensted. Hos Liberal Alliance, som også er meget begejstret for ideen, er Jakob Bille bekymret for, om Horsens mister potentielle tilflyttere, hvis byen ikke får en tilskudsordning.

- Jeg synes, vi skal lægge os op ad vores nabokommuner og gøre os attraktive for tilflytterne - nogle fravælger Horsens, når vi ikke har ordningen. Vi skal finde en model, der passer til os, men læne os op ad naboerne, siger han.

Annonce

Regler for tilskud

Hvis Horsens kommune beslutter at yde tilskud til pasning af egne børn, vil følgende regler være gældende.


  • Ansøger skal have tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer.
  • Ansøger må ikke modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt m.v.
  • Ansøger skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
  • Forældrene vil tidligst have ret til tilskuddet fra det tidspunkt, hvor barnet ville kunne benytte en plads i et dagtilbud.
  • Tilskuddet beskattes som A-indkomst for tilskudsmodtageren.
  • Der kan maksimalt udbetales tilskud til tre børn pr. husstand.
  • Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

Kilde: Horsens Kommune

Kan give social slagside

Samme begejstring deler udvalgsformanden ikke helt. Ifølge Lone Ørsted (S) kan der være flere udfordringer ved at lade børene gå hjemme, og selvom dagtilbudsloven giver mulighed for tilskud til hjemmepasning af børn helt ind til skolealderen, vil ordningen i Horsens, hvis den bliver vedtaget, kun komme til at gælde de 0-2-årige.

- Vi har bedt om forslag til modeller, som skal gælde for de 0-2-årige. Jeg har forståelse for, at der kan være nogle behov omkring de helt små, men når børn bliver tre år, er de på et udviklingstrin, hvor det er godt at komme ud og være sammen med andre børn, understreger hun.

Derudover er Lone Ørsted bekymret for, om ordningen kan give andre udfordringer i kommunen.

- Jeg kan være bekymret for, om det kan have en social slagside, hvem der vælger det. For den anden forælder skal jo have en ret høj indkomst, da tilskuddet ikke svarer til en månedsløn, og derfor kan det være, at det overvejende vil blive de ressourcestærke familier, der vil benytte sig af tilbuddet, siger hun og fortsætter:

- Jeg er også optaget af, at vi har nogle gode højkvalitetstilbud. Personligt mener jeg, at det er godt, at mødre kommer ud at arbejde, og børnene kommer i institution efter barsel, så det vigtigste for mig er, at vi har de gode dagtilbud, som gør, at børnene kan blive passet, og at vi opfylder pasningsgarantien.

Tror det kan lykkes

Inden sommerferien vil der ligge nogle konkrete forslag til modeller klar, som politikerne kan tage stilling til, men uanset om en af modellerne bliver vedtaget, vil tilskudsordningen ikke kunne implementeres før i 2020.

- Det vil blive en del af budgettet for 2020. Vi har ikke penge at gøre det for i år. De er allerede fordelt ud til institutionerne, og så ville vi ikke have anden mulighed end at trække pengene tilbage fra institutionerne, og det vil vi ikke, forklarer Lone Ørsted.

Så indtil videre må de hjemmegående forældre væbne sig med tålmodighed, men nu er første politiske spadestik taget.

- Vi har brug for at få et beslutningsgrundlag og nogle erfaringstal fra andre kommuner, som har tilskudsordningen. Men jeg tror, det kan lykkes at få lavet en model for de 0-2-årige i 2020, siger Lone Ørsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce