Annonce
Indland

Forældreintras afløser er på vej: Aula får to millioner brugere

Ny digital kontaktbog er kommunernes hidtil største it-projekt. Skoler i fire kommuner starter test af Aula.

Tusindvis af forældre til nye børn i folkeskole vil formentligt stifte bekendtskab med den digitale kontaktbog Forældreintra i den kommende tid, når de skal følge med i podernes skoleskemaer og beskeder fra lærere og andre forældre.

Men både forældre og lærere skal vænne sig til et helt nyt system, når it-platformen Aula rulles ud i alle folkeskoler i de 98 kommuner. Det sker fra skoleåret 2019, men på en række pilotskoler skal man lære Aula at kende allerede i de kommende måneder.

Aula skal desuden bruges af pædagoger og forældre i vuggestuer og børnehaver i mindst 95 kommuner fra 2020. Det fortæller vicedirektør i kommunernes it-fællesskab Kombit Poul Ditlev Christiansen.

- Som forælder betyder det, at man vil kunne kommunikere i den samme app, fra man har sit barn i daginstitution, til det går ud af 10. klasse i folkeskolen.

- Det skulle gerne gøre det nemmere at planlægge i hverdagen, siger Poul Ditlev Christiansen, som er ansvarlig for Aula.

Kombit regner med, at Aula får mere end to millioner brugere fra i alt 4200 skoler og dagtilbud.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver den it-løsning med flest daglige brugere, som vi har kørende i kommunerne, siger vicedirektøren.

- Løsningen er enkel og simpel at anvende, så alle forældregrupper får de bedste muligheder for at understøtte deres børns læring og trivsel i det daglige, siger han.

I de kommende måneder skal skoler i fire kommuner - Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus - introduceres for Aula, som de skal teste fra 1. januar.

Aula er en del af en aftale fra 2014 mellem kommunerne og regeringen om et digitalt løft af folkeskolerne.

For omkring 65.000 lærere bliver Aula en væsentlig del af hverdagen.

Ifølge Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er det en stor fordel, at der med Aula bliver én indgang til lærernes forskellige digitale arbejdsredskaber.

For eksempel til kommunikation med forældre, elever og kolleger, dokumentation, elevplaner og indhold til undervisningen.

Men samtidig giver udsigten til det store projekt også en vis nervøsitet. For lærerne har ikke altid haft gode erfaringer med nye it-tiltag i folkeskolen, siger hun.

For eksempel har de såkaldt digitale læringsplatforme haft store startvanskeligheder.

- Det er meget vigtigt, at Aula og alle systemets funktioner virker fra starten af. For det er en tidsrøver i hverdagen, hvis de digitale systemer ikke fungerer, som de skal.

- Det er så frustrerende. Lærerne er i forvejen virkelig presset på tid, fordi de har fået mange flere undervisningsopgaver. Det er også meget vigtigt, at de får en god oplæring i systemet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce