Annonce
Debat

For det Aarhus, du holder af

Bjarne Lundgaard. Privatfoto

Der grund til at juble over mange af de ting, der er sket i Aarhus siden årtusindskiftet. Men der er sandelig også grund til bekymring. Bekymring for vores særkende.

Den vækst, som byrådet med borgmesteren i spidsen jagter betingelsesløst, risikerer at give bagslag. Når byudvikling, arkitektur og infrastruktur er i hænderne på folk, der kun tænker 'flere', 'større' og 'rigere', går det galt på et tidspunkt.

Dispensationerne fra planloven sidder allerede nu for løst, og embedsmænd og byråd går på kompromis med idealerne og det, der gør Aarhus fuldstændig unik. Det kræver, at vi vågner op.

Verden har fået øjnene op for Aarhus, og det giver både opmærksomhed og tilstrømning af turister og studerende. Nøjagtigt som vi gerne vil have det. Det holder op, hvis vi en dag ligner de andre.

Behold Aarhus som en dynamisk og smuk by på byens præmisser. Altså det århusianske særkende. Vi er mange, der frygter, at udviklingen ender med at passe ind i den internationale arkitekturskabelon, der får byer over hele EU til at ligne hinanden.

Løsningen er en spritny linje. Lav et fuldt stop for bevidstløse dispensationer og formuler en visionær strategi for, hvor vi vil hen med vores by. Fasthold Aarhus som en harmonisk og smuk by med en skyline, der topper i centrum og falder ud mod forstæderne for at møde horisonten. Bevar byen som en grøn oase, der giver rum til både turister og århusianere.

Kommunen har brug for fagligt højt kvalificerede embedsmænd, der evner at gøre visionerne til virkelighed. For eksempel trafikplanlæggere, vejingeniører, byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, gartnere og skovridere/skovfogeder, det er dem, der sammen med århusianerne skaber fremtidens Aarhus.

Det vil jeg arbejde for, når jeg kommer i byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce