Annonce
Indland

For første gang kan afdød skuespiller vinde Robert-pris

Baard Owe døde i 2017. Men i år kan han vinde pris for sin hovedrolle i film om kong Christian IV. Her ses Baard Owe med Marie Louise Connick Owe ved uddelingen af Årets Reumert i 2012.

For første gang i Danmarks Film Akademis historie er en afdød skuespiller blevet nomineret.

Årets vinder af Robert Prisen for årets spillefilm skal findes blandt "Den skyldige", "Ditte & Louise", "Journal 64", "Lykke-Per" og "The House That Jack Built".

Det står klart, efter at Danmarks Film Akademi tirsdag har offentliggjort årets nomineringer i en pressemeddelelse.

Desuden skal priserne for årets kvindelige og mandlige hovedroller uddeles. Og her er der masser debutanter at finde.

I den mandlige kategori er fire skuespillere for første gang nomineret ved Robert Prisen for bedste hovedrolle i en film. Det er Baard Owe, Esben Smed, Matt Dillon og Rasmus Bjerg.

Den femte nominerede er skuespiller Jakob Cedergren, der er nomineret for fjerde gang.

Skuespiller Baard Owe, der døde i november 2017, er nomineret for sin rolle som kong Christian IV i filmen "Christian IV - Den sidste rejse".

Det er første gang i filmakademiets historie, at en afdød skuespiller er blevet nomineret.

Annonce

De nominerede

I alt er 27 film med i kapløbet om de mange Robert-statuetter.
Herunder kan du se de nominerede i et udvalg af de mange Robert-priser. Søndag 3. februar bliver vinderne offentliggjort.

Årets danske spillefilm:


  • "Den skyldige".
  • "Ditte & Louise".
  • "Journal 64".
  • "Lykke-Per".
  • "The House That Jack Built".

Årets mandlige hovedrolle i en film:


  • Baard Owe, "Christian IV - Den sidste rejse".
  • Esben Smed, "Lykke-Per".
  • Jakob Cedergren, "Den skyldige".
  • Matt Dillon, "The House That Jack Built".
  • Rasmus Bjerg, "Så længe jeg lever".

Årets kvindelige hovedrolle i en film:


  • Ditte Hansen, "Ditte & Louise".
  • Katrine Greis-Rosenthal, "Lykke-Per".
  • Louise Mieritz, "Ditte & Louise".
  • Paprika Steen, "Den tid på året".
  • Victoria Carmen Sonne, "Holiday".

Årets tv-serie:


  • "Broen III".
  • "Herrens Veje II".
  • "Kriger".
  • "Liberty".
  • "The Rain".

Årets instruktør:


  • Bille August, "Lykke-Per".
  • Christoffer Boe, "Journal 64".
  • Gustav Möller, "Den skyldige".
  • Isabella Eklöf, "Holiday".
  • Lars von Trier, "The House That Jack Built".

Årets mandlige birolle:


  • Adam Brix, "Ditte & Louise".
  • Anders W. Berthelsen, "Ditte & Louise".
  • Benjamin Kitter, "Lykke-Per".
  • Fares Fares, "Journal 64".
  • Jacob Lohmann, "Den tid på året".

Årets kvindelige birolle:


  • Jessica Dinnage, "Den skyldige".
  • Julie Christiansen, "Lykke-Per".
  • Karen-Lise Mynster, "Den tid på året".
  • Sofie Gråbøl, "Den tid på året".

Kilder: Danmarks Film Akademi.

Fire "nye"

Blandt kvinderne er det enten Ditte Hansen, Katrine Greis-Rosenthal, Louise Mieritz, Victoria Carmen Sonne eller Paprika Steen, der løber med prisen for årets hovedrolle i en film.

For de første fire er det første gang, at de er nomineret i kategorien, mens det er femte gang for Paprika Steen.

Robert-statuetterne uddeles 3. februar. Det er 35. gang, at priserne uddeles.

- Med i alt 27 spillefilm i kapløbet om de mange Robert-statuetter, vidner det om et filmår med alsidighed og kvalitet, skriver akademiet.

- Og på seriefronten var 2018 endda endnu større, da kategorierne Årets tv-serie og Årets korte tv-serie havde dobbelt så mange mulige kandidater som året før.

DR, TV2 og Netflix

I kategorien med tv-serier skal flere DR-serier dyste med en TV2-serie og en Netflix-serie. Således er fjerde sæson af "Broen", anden sæson af "Herrens Veje" og "Liberty" nomineret. De er alle vist på DR.

"Kriger", der blev vist på TV2, og Netflix-serien "The Rain" er desuden med i feltet om at vinde prisen for årets tv-serie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce