Annonce
Indland

For første gang kan afdød skuespiller vinde Robert-pris

Baard Owe døde i 2017. Men i år kan han vinde pris for sin hovedrolle i film om kong Christian IV. Her ses Baard Owe med Marie Louise Connick Owe ved uddelingen af Årets Reumert i 2012.

For første gang i Danmarks Film Akademis historie er en afdød skuespiller blevet nomineret.

Årets vinder af Robert Prisen for årets spillefilm skal findes blandt "Den skyldige", "Ditte & Louise", "Journal 64", "Lykke-Per" og "The House That Jack Built".

Det står klart, efter at Danmarks Film Akademi tirsdag har offentliggjort årets nomineringer i en pressemeddelelse.

Desuden skal priserne for årets kvindelige og mandlige hovedroller uddeles. Og her er der masser debutanter at finde.

I den mandlige kategori er fire skuespillere for første gang nomineret ved Robert Prisen for bedste hovedrolle i en film. Det er Baard Owe, Esben Smed, Matt Dillon og Rasmus Bjerg.

Den femte nominerede er skuespiller Jakob Cedergren, der er nomineret for fjerde gang.

Skuespiller Baard Owe, der døde i november 2017, er nomineret for sin rolle som kong Christian IV i filmen "Christian IV - Den sidste rejse".

Det er første gang i filmakademiets historie, at en afdød skuespiller er blevet nomineret.

Annonce

De nominerede

I alt er 27 film med i kapløbet om de mange Robert-statuetter.
Herunder kan du se de nominerede i et udvalg af de mange Robert-priser. Søndag 3. februar bliver vinderne offentliggjort.

Årets danske spillefilm:


  • "Den skyldige".
  • "Ditte & Louise".
  • "Journal 64".
  • "Lykke-Per".
  • "The House That Jack Built".

Årets mandlige hovedrolle i en film:


  • Baard Owe, "Christian IV - Den sidste rejse".
  • Esben Smed, "Lykke-Per".
  • Jakob Cedergren, "Den skyldige".
  • Matt Dillon, "The House That Jack Built".
  • Rasmus Bjerg, "Så længe jeg lever".

Årets kvindelige hovedrolle i en film:


  • Ditte Hansen, "Ditte & Louise".
  • Katrine Greis-Rosenthal, "Lykke-Per".
  • Louise Mieritz, "Ditte & Louise".
  • Paprika Steen, "Den tid på året".
  • Victoria Carmen Sonne, "Holiday".

Årets tv-serie:


  • "Broen III".
  • "Herrens Veje II".
  • "Kriger".
  • "Liberty".
  • "The Rain".

Årets instruktør:


  • Bille August, "Lykke-Per".
  • Christoffer Boe, "Journal 64".
  • Gustav Möller, "Den skyldige".
  • Isabella Eklöf, "Holiday".
  • Lars von Trier, "The House That Jack Built".

Årets mandlige birolle:


  • Adam Brix, "Ditte & Louise".
  • Anders W. Berthelsen, "Ditte & Louise".
  • Benjamin Kitter, "Lykke-Per".
  • Fares Fares, "Journal 64".
  • Jacob Lohmann, "Den tid på året".

Årets kvindelige birolle:


  • Jessica Dinnage, "Den skyldige".
  • Julie Christiansen, "Lykke-Per".
  • Karen-Lise Mynster, "Den tid på året".
  • Sofie Gråbøl, "Den tid på året".

Kilder: Danmarks Film Akademi.

Fire "nye"

Blandt kvinderne er det enten Ditte Hansen, Katrine Greis-Rosenthal, Louise Mieritz, Victoria Carmen Sonne eller Paprika Steen, der løber med prisen for årets hovedrolle i en film.

For de første fire er det første gang, at de er nomineret i kategorien, mens det er femte gang for Paprika Steen.

Robert-statuetterne uddeles 3. februar. Det er 35. gang, at priserne uddeles.

- Med i alt 27 spillefilm i kapløbet om de mange Robert-statuetter, vidner det om et filmår med alsidighed og kvalitet, skriver akademiet.

- Og på seriefronten var 2018 endda endnu større, da kategorierne Årets tv-serie og Årets korte tv-serie havde dobbelt så mange mulige kandidater som året før.

DR, TV2 og Netflix

I kategorien med tv-serier skal flere DR-serier dyste med en TV2-serie og en Netflix-serie. Således er fjerde sæson af "Broen", anden sæson af "Herrens Veje" og "Liberty" nomineret. De er alle vist på DR.

"Kriger", der blev vist på TV2, og Netflix-serien "The Rain" er desuden med i feltet om at vinde prisen for årets tv-serie.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce