Annonce
Livsstil

- For mig bidrager kultur både til viden, forståelse og sammenhold

Erik B. Jørgensen. Foto: Thomas Rønn/TV 2
Mig og kulturen: Erik B. Jørgensen

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- For mig bidrager kultur både til viden, forståelse og sammenhold. Når min datter for eksempel kommer hjem fra skole og fortæller, at de har haft om Ægypten, er det oplagt at følge det op med en tur på Nationalmuseet for få endnu mere viden. Det giver hende og mig mere forståelse af, hvad vores historie er gjort af, og det giver et stærkere sammenhold, når vi oplever den slags sammen. Og sådan er det i mange sammenhænge, synes jeg. Det kan være, at jeg falder over noget på en af mine ekspeditioner eller bare en løbetur, som jeg efterfølgende får suppleret eller uddybet ved at søge videre i kulturen.

- Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg er selv medlem af Eventyrernes Klub, og sidste år udgav selskabet bogen ”80 år med Eventyrernes Klub”. Jeg har selv bidraget til den, men det er nu ikke derfor, jeg nævner lige præcis den bog. Det er derimod det faktum, at det har været fantastisk for mig at læse de andres beretninger. En masse små fortællinger, der minder mig om, at der ikke findes nogen facitliste på, hvad eventyr er. Eventyret er det, der er et eventyr for dig. Samtidig får jeg en følelse af at være med i et stærkt fællesskab og af noget, der er større end mig selv, når jeg læser bogen, og jeg håber, den kan være med til at inspirere andre.

- Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg elsker metal og synes, at mange af de danske metalbands, der findes, slet ikke får den anerkendelse, de fortjener. Samtidig har vi nok tendens til at have nogle ret solide fordomme om, hvem der hører hvilken slags musik. For eksempel var jeg for 20 år siden inde på spillestedet Stengade 30 og høre bandet Saturnus, der spiller doom-metal. Jeg var inde som soldat på det tidspunkt og havde sammen med en kammerat fået stillet et militærkøretøj til rådighed, som vi parkerede uden for spillestedet. Da vi kom ud, stod politiet og ville tale med os, for de var sikre på, at vi have stjålet bilen. De havde meget svært ved at tro, at sådan nogen som os ville høre sådan noget musik.

-Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- Der er næsten ikke noget, der ikke gør indtryk. Men hvis jeg skal fremhæve noget, så vil jeg sige filmen ”Indiana Jones”, fordi den skaber ren glæde og eventyrlyst. I dag elsker jeg at se programmer som ”Nak og æd” og ”Bonderøven”, fordi de inspirerer folk til at tænke over, hvad der er vigtigt for dem. Det er det samme, vi forsøger med ”Korpset”. At man tænker over, hvad man virkelig brænder for. Og så er jeg heldig, at der en gang imellem er en, der siger: ”Hey, vil du ikke med i operaen”, for det kan godt være, at jeg ikke bryder mig særlig meget om opera, men jeg bliver altid imponeret over dygtige mennesker.

- Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg kommer aldrig til de store udstillinger. For det første er min tid ikke rigtig til det. Ofte er jeg jo ude at rejse. For det andet bryder jeg mig ikke specielt meget om at være steder sammen med mange mennesker. Så jeg kan ikke nævne én særlig udstilling, men jeg kan fortælle, at jeg ofte opsøger de lokale museer eller seværdigheder, når jeg er rundt i landet.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg elsker ting, der kan bruges, og jeg er meget glad for min træske, der er lavet af Jonas Als. Den spiser jeg min havregrød med hver morgen. Man kan se, den er snittet i hånden, og man nærmest fornemmer den glæde, der har været forbundet med at lave den. Igen: Jeg er meget begejstret for mennesker, der forfølger deres passion og er dygtige til det, de laver.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg er en klovn til at komme af sted, og derfor må mit lidt brede svar være, at jeg bare gerne vil have tid til at komme mere af sted. At komme ind og se for eksempel noget i teatret, som jeg egentlig ikke har lyst til. For sandheden er, at jeg endnu aldrig har oplevet noget, som jeg ikke brød mig om. Tværtimod er jeg altid blevet imponeret og ikke mindst klogere.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det var, da jeg for år tilbage var på Midtfyns Festival. Som barn var jeg altid på festivalen for at samle flasker, og da jeg blev ældre, besluttede jeg mig for at vende tilbage efter nogle år på Roskilde Festival. Aldrig har jeg kedet mig så meget! Det var et helt andet publikum. Stemningen var en helt anden. Det føltes virkelig som et antiklimaks.

Annonce

Blå bog

Erik B. Jørgensen (f. 1975) har været værnepligtig og sergent i Livgarden og har i året fra 1999 til 2001 været med slædepatruljen Sirius i Grønland.

Han har tilbragt seks år i Jægerkorpset og været udsendt til Irak og Afghanistan. Har siden været på flere ekspeditioner særligt til Grønland.

Han er medlem af Eventyrernes klub og arbejder som guide, foredragsholder og forfatter. Netop nu er han aktuel i TV 2-programmet Korpset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce