Annonce
Østjylland

Forbandelsen over Ejer Bavnehøj: Hvorfor går det altid galt på E45 lige her?

Ejer Bavnehøj-området er et af de mest ulykkesramte steder på E45 motorvejsnettet i Jylland. Måske bliver vejen nu udvidet for at undgå de mange ulykker og uheld. Foto: Michael Svenningsen

På E45 ved Ejer Bavnehøj er der på fem år registreret 255 uheld og tre dødsfald. En stigning som blandt andet gør, at man nu kigger på en udvidelse af den tilstoppede og farlige strækning.

EJER BAVNEHØJ: "P4 Trafik. Der er uheld og kødannelse ved Ejer Bavnehøj."

Dagligt lyder der meldinger i radioen om uheld, ulykker, forsinkelser eller kø på E45 ved Ejer Bavnehøj syd for Skanderborg. Men hvor ofte sker der egentlig uheld og ulykker på den berygtede strækning?

Vejdirektoratet har fundet uheldsatstistikken frem til Århus Stiftstidende, og den afslører bunkevis af uheld og ulykker på lige præcis den 16 kilometer lange vej, som går før og efter Ejer Bavnehøj, hvor de fleste uheld sker.

Annonce

I alt er der 255 registrerede uheld de seneste fem år, viser tallene, som tæller 15 ulykker med personskade. Tre af ulykkerne er endt i dødsfald, otte i alvorlige skader og fire med lettere tilskadekomne. Derudover er der sket 42 uheld med materiel skade.

De mange ulykker er på samme niveau som tidligere år, forklarer Vejdirektoratet, men bekymringen går på, at der i samme periode har været en stigning af uheld i alt. Ikke mindst i det, man kalder ekstrauheld.

Fra perioden 2013 til august 2018 har man registreret 198 ekstrauheld på samme strækning, hvilket primært dækker over bagendekollisioner og kø-ulykker. Derudover kommer alle de uheld og påkørsler, hvor politiet ikke har været indblandet, da de tilfælde ikke er registreret hos Vejdirektoratet. Et antal, der af Vejdirektoratet beskrives som "en del".

Øget trafikintensitet

På grund af de mange uheld blev der i 2014 etableret rumleriller ind mod midterrabatten, som advarer søvnige bilister, inden de ender i den forkerte kørebane.

De nye riller skulle bringe antallet af ulykker ned, og antallet af eneuheld er også faldet minimalt, men det samlede antal uheld er fortsat med at stige.

En stigning, som man hos Vejdirektoratet forklarer med øget "trafikintensitet" - altså flere biler på vejene.

Udvidelse kan være på vej

Strækningen fra Skanderborg Syd til Vejle indgår, som led i finansloven for 2018, i en VVM-undersøgelse, der skal klarlægge om en udvidelse til seks spor skal sættes i gang.

Sideløbende med undersøgelsen af den 35 kilometer lange strækning fra Vejle (59, Hornstrup) til syd for Skanderborg (53, Skanderborg S), kigges der på muligheden for udvidelse mellem Aarhus S og Aarhus N.

Arbejdet kommet som næste led i udvidelse af Østjyske Motorvej, som sidste år mundede ud i seks spor mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd.

- Det virker måske som en nem opgave at udvide en motorvej, men der er mennesker, miljø, støj og natur at tage hensyn til. I starten af 2020 sender vi rapporten i høring, så folk kan komme med input. Derefter laver vi en indstilling til ministeriet, og først derefter kan der sættes penge af og efterfølgende kan byggeriet gå i gang, fortæller Jacob Pryds Winkel, senior projektleder ved Vejdirektoratet.

Små ændringer på vej

Realistisk set kan man se frem til seks spor og mere plads engang omkring 2025. Men det betyder ikke, at alt står stille indtil da.

- Der er langt til 2025 set fra den daglige trafikants øjne. Derfor prøver vi at finde små ændringsforslag, som med færre midler kan laves nu her og forbedre forholdene for bilisterne. Det er så op til politikerne at finde pengene til forbedringerne, for vi har ikke pengene, lyder det fra Jacob Pryds Winkel, der er opmærksom på de mange uheld på trækningen.

- Uheldsatstistikkerne i området er vi opmærksomme på, og de er en del af grundlaget for en udvidelse. Vejen bugter sig virkelig op og ned, og mens vi ikke kommer til at flytte motorvejen, så kigger vi på, om vi kan lave andre sving og kurver i vejbanen, som er sikrere, siger Jacob Pryds Winkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce