Annonce
Østjylland

Forbandelsen over Ejer Bavnehøj: Hvorfor går det altid galt på E45 lige her?

Ejer Bavnehøj-området er et af de mest ulykkesramte steder på E45 motorvejsnettet i Jylland. Måske bliver vejen nu udvidet for at undgå de mange ulykker og uheld. Foto: Michael Svenningsen

På E45 ved Ejer Bavnehøj er der på fem år registreret 255 uheld og tre dødsfald. En stigning som blandt andet gør, at man nu kigger på en udvidelse af den tilstoppede og farlige strækning.

EJER BAVNEHØJ: "P4 Trafik. Der er uheld og kødannelse ved Ejer Bavnehøj."

Dagligt lyder der meldinger i radioen om uheld, ulykker, forsinkelser eller kø på E45 ved Ejer Bavnehøj syd for Skanderborg. Men hvor ofte sker der egentlig uheld og ulykker på den berygtede strækning?

Vejdirektoratet har fundet uheldsatstistikken frem til Århus Stiftstidende, og den afslører bunkevis af uheld og ulykker på lige præcis den 16 kilometer lange vej, som går før og efter Ejer Bavnehøj, hvor de fleste uheld sker.

Annonce

I alt er der 255 registrerede uheld de seneste fem år, viser tallene, som tæller 15 ulykker med personskade. Tre af ulykkerne er endt i dødsfald, otte i alvorlige skader og fire med lettere tilskadekomne. Derudover er der sket 42 uheld med materiel skade.

De mange ulykker er på samme niveau som tidligere år, forklarer Vejdirektoratet, men bekymringen går på, at der i samme periode har været en stigning af uheld i alt. Ikke mindst i det, man kalder ekstrauheld.

Fra perioden 2013 til august 2018 har man registreret 198 ekstrauheld på samme strækning, hvilket primært dækker over bagendekollisioner og kø-ulykker. Derudover kommer alle de uheld og påkørsler, hvor politiet ikke har været indblandet, da de tilfælde ikke er registreret hos Vejdirektoratet. Et antal, der af Vejdirektoratet beskrives som "en del".

Øget trafikintensitet

På grund af de mange uheld blev der i 2014 etableret rumleriller ind mod midterrabatten, som advarer søvnige bilister, inden de ender i den forkerte kørebane.

De nye riller skulle bringe antallet af ulykker ned, og antallet af eneuheld er også faldet minimalt, men det samlede antal uheld er fortsat med at stige.

En stigning, som man hos Vejdirektoratet forklarer med øget "trafikintensitet" - altså flere biler på vejene.

Udvidelse kan være på vej

Strækningen fra Skanderborg Syd til Vejle indgår, som led i finansloven for 2018, i en VVM-undersøgelse, der skal klarlægge om en udvidelse til seks spor skal sættes i gang.

Sideløbende med undersøgelsen af den 35 kilometer lange strækning fra Vejle (59, Hornstrup) til syd for Skanderborg (53, Skanderborg S), kigges der på muligheden for udvidelse mellem Aarhus S og Aarhus N.

Arbejdet kommet som næste led i udvidelse af Østjyske Motorvej, som sidste år mundede ud i seks spor mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd.

- Det virker måske som en nem opgave at udvide en motorvej, men der er mennesker, miljø, støj og natur at tage hensyn til. I starten af 2020 sender vi rapporten i høring, så folk kan komme med input. Derefter laver vi en indstilling til ministeriet, og først derefter kan der sættes penge af og efterfølgende kan byggeriet gå i gang, fortæller Jacob Pryds Winkel, senior projektleder ved Vejdirektoratet.

Små ændringer på vej

Realistisk set kan man se frem til seks spor og mere plads engang omkring 2025. Men det betyder ikke, at alt står stille indtil da.

- Der er langt til 2025 set fra den daglige trafikants øjne. Derfor prøver vi at finde små ændringsforslag, som med færre midler kan laves nu her og forbedre forholdene for bilisterne. Det er så op til politikerne at finde pengene til forbedringerne, for vi har ikke pengene, lyder det fra Jacob Pryds Winkel, der er opmærksom på de mange uheld på trækningen.

- Uheldsatstistikkerne i området er vi opmærksomme på, og de er en del af grundlaget for en udvidelse. Vejen bugter sig virkelig op og ned, og mens vi ikke kommer til at flytte motorvejen, så kigger vi på, om vi kan lave andre sving og kurver i vejbanen, som er sikrere, siger Jacob Pryds Winkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce