Annonce
Erhverv

Forbrugerekspert: Danskerne vil have det røde æble fra nabomarken

Dorte Wimmer er retail- og forbrugerdirector ved Retail Insitute Scandinavia. Hun har arbejdet med trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Foto: Retail Insitute Scandinavia

Gårdbutikkerne er gode til at producere, men har problemer med at nå ud til forbrugerne, der vil handle let og hurtigt, hvis de skal købe fortællingen om den lokale gulerod.

Gårdbutikker: Klik dig frem til varerne i vores online-købmandsbutik på nettet og hent dem færdigpakkede i din lokale gårdbutik, når det passer dig.

Sådan lyder konceptet bag den nystartede virksomhed Goforlocal, der håber at blive danskernes foretrukne indgang til at shoppe i de lokale gårdbutikker.

Og det er slet ikke urealistisk, at det kan blive en succes, vurderer Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia. Hun er ekspert i detailhandel og forbrugsmønstre.

- Forbrugeradfærden går i retning af, at vi foretrækker selv at afhente varerne frem for at få dem leveret hjemme ved døren. Det giver os som forbrugere den ultimative frihed i forhold til, hvornår det passer os at hente varerne frem for at skulle være hjemme og tage imod en fragtmand, siger hun.

Dertil ligger der også en høj grad af troværdighed i at hente sine varer direkte hos producenten.

- Når man selv henter varerne hos landmanden, er der en stor grad af tillid til, at det er i orden og friskt, for hvis kartoflerne er grønne eller gulerødderne er bløde, ved man jo præcis, hvor de er kommet fra, forklarer Dorte Wimmer.

Annonce

Vi elsker det lokale æble

De lokale producenter og gårdbutikker er ifølge Dorte Wimmer generelt inde i en positiv udvikling i disse år.

Danskerne kan godt lide den nære fortælling om æblet, der har vokset sig rødt og saftigt henne på nabomarken i stedet for at være blevet fragtet tværs gennem Europa i en lastbil.

Men for producenterne har det også en ulempe at være lille og lokal. Musklerne er små og uden digital knowhow og en markedsføringsplatform er det svært at komme ud over rampen og få vist sortimentet frem for potentielle kunder.

- Når vi laver undersøgelser, svarer forbrugerne, at de både vil have en stærk online-tilstedeværelse og et fysisk butiksmiljø. Mange gårdbutikker mangler stadig noget på onlinedelen, og der lyder det som om, at Goforlocal har fundet en måde at digitalisere den gammeldags gårdbutik, siger Dorte Wimmer.

Click and collect-konceptet skal dog fungere gnidningsfrit, hvis folk skal tage godt imod det, advarer hun:

- Vi ser konceptet på tværs af brancher, og det uanset om man sælger gulerødder eller dametøj. Men varerne skal skal stå klar, og det skal gå hurtigt. Hvis man kommer frem og skal vente i en 10 meter lang kø, så går idéen af det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce